Hindu-arabertal systemet

Maskinoversættelse og/eller tvivlsomt indhold
Denne sides indhold bærer præg af at være en maskinoversættelse og/eller meget dårligt og uklart formuleret (også kaldet "dåsedansk"). Det vurderes at sproget er så dårligt og eventuelt forkert eller til at misforstå, at det bør omskrives eller oversættes på ny. Du kan hjælpe med at oversætte til korrekt dansk i denne og lignende artikler.
Hvis dette ikke sker inden for kort tid, kan en sletning komme på tale.
Se evt. denne sides diskussionsside eller i artikelhistorikken.
Arabiske og Vestlige arabertal på et vejskilt i Abu Dhabi

Det hindu-arabiske talsystem[1] (også kaldet det arabiske talsystem eller hinduistiske talsystem,)[2][note 1] er et positionelt decimalt talsystem, der er det mest almindelige talsystem i verden. Det var et gammelt indisk talsystem, der blev introduceret igen i bogen 'Om Beregning med Hindu-Tal,' skrevet af den middelalderlige iranske matematiker og ingeniør al-Khwarizmi.[3] Systemet spredte sig senere til middelalderens Europa i højmiddelalderen.

Systemet er baseret på ti (oprindeligt ni) forskellige tegntyper. Symbolerne (cifre), der anvendes til at repræsentere systemet er i princippet uafhængig af systemet selv. Symbolerne, der er i brug i dag nedstammer fra de ligeledes indiske Brahmi-tal, og har været delt op i forskellige typografiske varianter siden middelalderen.

Disse symbolsæt kan opdeles i tre hovedgrupper: (vestlige) arabertal, der oprindeligt brugtes i Nordvestafrika og i Europa (og i dag i det meste af verden), østlige arabertal (også kaldet "de Indiske tal"), der anvendes i Mellemøsten, og de indiske tal, der anvendes på det indiske subkontinent.

Etymologi

Hindu-arabiske eller indo-persiske tal, stammer fra Indien. Efter genindførelse i bogen Om Beregning med Hindu-Tal skrevet af den middelalderlige persiske matematiker og ingeniør al-Khwarizmi (hvis navn blev translittereret til latin som "Algoritmi"), begyndte man blandt persiske og arabiske matematikere at henvise til dem som "hindu-tal" (hvor "hindu" betød Indisk). Efter den efterfølgende introduktion i Europa, blev de betegnet som "arabertal", baseret på en udbredt misforståelse der knytter hele den orientalske videnskab til det arabiske folk.[4]

Positionel notation

Det hindu–arabiske talsystem er designet til positionel notation i et titalssystem. I en mere udviklet form bruger det positionelle notation, herunder også en decimalmarkør. Oprindeligt blev denne markør placeret over enerne, men nu er det almindeligt at indsætte et komma eller punktum, som adskiller enere fra tiendedele. I matematisk brug indgår også et symbol for 'disse cifre gentager sig i det uendelige.' I moderne brug er dette sidste symbol normalt en vinculum, en vandret linje, der placeres over de gentagende cifre. I denne mere udviklede form kan talsystemet symbolisere ethvert rationelt tal ved hjælp af kun 13 symboler - de ti cifre, decimalmarkøren, vinculum, samt et symbol (minustegn) til at angive negative tal.

Selv når tallene bruges i tekst skrevet med det arabiske alfabet ("abjad"), der læses fra højre mod venstre, skrives tallene med de mest betydende cifre til venstre, så de læses fra venstre mod højre.

Symboler

Forskellige symbolsæt bruges til at repræsentere tal i det Hindu–arabiske talsystem. De fleste er udviklet fra Brahmi tal.

De symboler, der anvendes til at repræsentere systemet, er blevet delt op i forskellige typografiske varianter siden middelalderen og er arrangeret i tre hovedgrupper:

  • De udbredte vestlige "arabertal", der anvendes med det latinske, Kyrilliske og græske alfabet i tabellen, nedstammer fra "vestarabertal", som blev udviklet i al-Andalus, og Maghreb. Der er to typografiske stilarter for de vestlige arabertal, kendt som forings tal og tekst tal.
  • "Arabisk–Indiske" eller "Østlige arabertal" bruges med arabiske skrifttegn, som er udviklet primært i det, der nu er Irak. En variant af de østlige arabiske tal bruges også i persisk og Urdu.
  • De indiske tal er i brug med scripts af Brahmic-familien i Indien og Sydøstasien. Hver af de ca. halv snes store scripts i Indien har sine egne tal og bogstaver (som man vil bemærke, når man læser Unicode-diagrammer).

Tegntyper sammenligning

##########ScriptSe
0123456789Det latinske alfabetDet arabiske talsystem
〇/零ØstasienKinesiske tal, Japanske tal, Koreanske tal
ο/ōΑʹΒʹΓʹΔʹΕʹϚʹΖʹΗʹΘʹNygræskGræske tal
אבגדהוזחטHebrewHebrew numerals
DevanagariIndiske tal
Gujarati
Gurmukhi
Tibetan
Assamese / Bengali / SylhetiBengali-Assamese numerals
Kannada
Odia
Malayalam
TamilTamilske tal
0Telugu
KhmerKhmer numerals
ThaiThai numerals
Lao
Burmese
٠١٢٣٤٥٦٧٨٩ArabiskEastern Arabic numerals
۰۱۲۳۴۵۶۷۸۹Persian (Farsi) / Dari / Pashto
۰۱۲۳۴۵۶۷۸۹Urdu / Shahmukhi

Som i mange nummereringssystemer repræsenterer tallene 1, 2 og 3 simple optællingsmærker. 1 er en enkelt linje, 2 er to linjer (nu forbundet med en diagonal), og 3 er tre linjer (nu forbundet med to lodrette streger). Efter disse tre numre har de en tendens til at udvikle sig til mere komplekse symboler (eksempler herpå er de kinesiske tal og romertal). Teoretikere mener, at dette skyldes, at det bliver svært at øjeblikkeligt tælle objekter ud fra det seneste tal.[5]

Se også

Noter

  1. ^ Hindu var det persiske navn for "indisk" i det 10. århundrede, hvor araberne overtog talsystemet. Sammenkædningen med "Hinduisme" er en senere udvikling.

Referencer

  1. ^ David Eugene Smith and Louis Charles Karpinski, The Hindu–Arabic Numerals, 1911
  2. ^ Collier's encyclopedia.
  3. ^ Al-Khwasrizmi: The Inventor of Algebra., ca. 825, ISBN 978-1-4042-0513-0 ,
  4. ^ Rowlett, Russ, "Roman and "Arabic" Numerals", How Many? A Dictionary of Units of Measurement
  5. ^ Language may shape human thought Arkiveret 11. oktober 2008 hos Wayback Machine, New Scientist, news service, Celeste Biever, 19:00 19 August 2004.

Bibliografi

Medier brugt på denne side

Urdu numeral three.svg
Forfatter/Opretter: Syed Wamiq Ahmed Hashmi, Licens: CC BY-SA 3.0
The Urdu numeral 'three' in Nastaliq
Urdu numeral two.svg
Forfatter/Opretter: Syed Wamiq Ahmed Hashmi, Licens: CC BY-SA 3.0
The Urdu numeral 'two' in Nastaliq
Urdu numeral zero.svg
Forfatter/Opretter: Syed Wamiq Ahmed Hashmi, Licens: CC BY-SA 3.0
The Urdu numeral 'zero' in Nastaliq
Urdu numeral seven.svg
Forfatter/Opretter: Syed Wamiq Ahmed Hashmi, Licens: CC BY-SA 3.0
The Urdu numeral 'seven' in Nastaliq
Urdu numeral four.svg
Forfatter/Opretter: Syed Wamiq Ahmed Hashmi, Licens: CC BY-SA 3.0
The Urdu numeral 'four' in Nastaliq
Urdu numeral one.svg
Forfatter/Opretter: Syed Wamiq Ahmed Hashmi, Licens: CC BY-SA 3.0
The Urdu numeral 'one' in Nastaliq
Urdu numeral six.svg
Forfatter/Opretter: Syed Wamiq Ahmed Hashmi, Licens: CC BY-SA 3.0
The Urdu numeral 'six' in Nastaliq
Stop hand nuvola.svg
Forfatter/Opretter: , Licens: CC BY-SA 2.5
Vector version of Stop2.png: modification of Stop hand.svg to look like the Nuvola iconset (e.g. Nuvola apps important.svg)
Urdu numeral five.svg
Forfatter/Opretter: Syed Wamiq Ahmed Hashmi, Licens: CC BY-SA 3.0
The Urdu numeral 'five' in Nastaliq
Urdu numeral eight.svg
Forfatter/Opretter: Syed Wamiq Ahmed Hashmi, Licens: CC BY-SA 3.0
The Urdu numeral 'eight' in Nastaliq
13-08-06-abu-dhabi-by-RalfR-102.jpg
Forfatter/Opretter: Ralf Roletschek , Licens: CC BY 3.0
traffic sign in Abu Dhabi
Urdu numeral nine.svg
Forfatter/Opretter: Syed Wamiq Ahmed Hashmi, Licens: CC BY-SA 3.0
The Urdu numeral 'nine' in Nastaliq