Hindi

Broom icon.svgDer er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem.
Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, der fremføres. Hvis ikke der tilføjes kilder, vil artiklen muligvis blive slettet.
Question book-4.svg
"Hindi" skrevet på devanagari.

Hindi er et sprog, som tales i de fleste nordlige og centrale indiske delstater. Det er et indoeuropæisk sprog i den indo-iranske sproggruppe. Det er udviklet fra middelalderens prakrit sprog og indirekte fra sanskrit. Hindi har arvet en stor del af sit ordforråd fra sanskrit. På grund af muslimsk indflydelse i det nordlige Indien er der også et stort antal persiske, arabiske og tyrkiske låneord.

Sprogfolk regner hindi og urdu for grundlæggende samme sprog. Forskellen er, at hindi skrives med devanagari-alfabetet og har flere ord fra sanskrit, mens urdu skrives med et modificeret persisk alfabet og har flere ord fra persisk og arabisk.

Hindi er det næstmest talte sprog i verden efter kinesisk. Omkring 500 millioner mennesker taler hindi i Indien og andre steder, og det totale antal mennesker, som kan forstå sproget, er op imod 800 millioner. En undersøgelse fra 1997 viste, at 66 % af alle indere kan tale hindi. 180 millioner mennesker i Indien har det som modersmål, og andre 300 millioner bruger det som andetsprog. Uden for Indien tales det af 100.000 i USA, 685.170 i Mauritius, 890.292 i Sydafrika, 232.760 i Yemen, 147.000 i Uganda, 5.000 i Singapore, 20.000 i New Zealand, 30.000 i Tyskland. Urdu, det officielle sprog i Pakistan, tales af omkring 41 millioner mennesker i Pakistan og andre lande.

Hindi er et af Indiens officielle sprog, og er mindretalssprog i et antal lande, blandt andre Fiji, Mauritius, Guyana, Surinam, Trinidad og Tobago og Forenede Arabiske Emirater.

ISO 639's 2- og 3-bogstavskoder for hindi er hi og hin.

Wikipedia-logo-v2.svgWikipedia på hindi
Der findes også en Wikipedia på hindi.

Se også

Eksterne henvisninger

Odczyt z laty.svgDenne artikel kan blive bedre, hvis der indsættes geografiske koordinater
Denne artikel omhandler et emne, som har en geografisk lokation. Du kan hjælpe ved at indsætte koordinater i wikidata.

Medier brugt på denne side

Odczyt z laty.svg
(c) Herr Kriss at polsk Wikipedia, CC BY-SA 3.0
Odczyt z łaty geodezyjnej
Hindi dot.svg
"Hindi" written in Devanagari