Hinamatsuri

Syv tæppedækkede platforme med dukker

Den japanske Dukkefestival (japansk:雛祭り Hina-matsuri), eller Pigedag, holdes den 3. marts.[1] Platforme dækkede af rødt tæppe bruges til at fremvise ornamentelle dukker (japansk: 雛人形 hina-ningyō), der repræsenterer kejseren, kejserinden, deltagere og musikere i traditionel hofbeklædning fra Heianperioden.[2]

Historie

Dukkefestivalen har rod i flere ældre højtider. Nagashibina eller joushi no sekku er en japansk skik, hvor man sætter papirdukker ud på vandløb og lader vandet føre dem med sig. Dukkerne skal samtidig fjerne onde ånder. Denne højtid har rod i en gammel kinesisk tradition kaldet taqing, og kom til Japan i Heian-perioden (794-1191).

En anden japansk tradition var at lave tøjdukker, når et barn var født. Dukkerne skulle tiltrække sig al ulykke og sygdom, som kunne ramme barnet. En periode sendte man også sådanne tøjdukker ud på floderne, men i Muromachi-perioden (1338-1573) var det blevet almindeligt at beholde dukkerne indendørs som dekoration.

Keiserinde Kojun og prinsesser under hinamatsuri, ca. 1940.

I 1629 blev der holdt en stor kejserlig hinamatsuri-fest i kejserpaladset i Kyoto. I Edo-perioden blev dette en årlig fest. Den faste udstilling af dukker på trappetrin blev gradvist en tradition i denne periode, og højtiden ændrede sig fra at omfatte alle kvinder til at rette sig særligt mod piger. Den officielle markering ophørte efter Meiji-restaurationen, men i japanske hjem blev højtiden videreført.[3] Den første hinamatsuri-markering i et pigeliv kaldes hatsuzekku og bliver markeret med ønske om frisk vækst.[4]

Dekorationer

To japanske piger foran hinamatsuri-udstillinger. På hver side af dukketrapperne står tsurushibina-uroer.

I denne højtid pynter man med ferskenblomster, og dukker som stilles op på trappetrin. Trappen skal være dækket af et lykkebringende rødt tæppe.

Man hænger også uroer op, som kaldes tsurushibina. Disse uroer har små, dinglende figurer lavet af gamle kimonoer.[5]

Dukkerne

Dukkerne, som bliver brugt til at pynte med under hinamatsuri, kaldes hina-ningyo. De fleste traditionelle japanske familier med pigebørn ejer et hinamatsuri-dukkesæt, som ofte er gået i arv gennem generationer. Størrelsen på sådanne sæt kan variere; fra at bestå af et enkelt kejserpar til at omfatte dukker og udstyr nok til at fylde mange trappetrin.[6] Dukkerne bliver pakket væk kort tid efter, at højtiden er ovre, fordi det ikke regnes som lykkebringende at have dem fremme efter 4. marts.

Stor dukkeudstilling i Konosu.

Dukkerne skal stilles op på trappetrinene således, at de to, som forestiller kejseren og kejserinden, troner på det øverste trin. Som regel er kejserparet placeret foran et guldfarget skærmbrædt. På hver side af kejserparret kan der stå lamper og lanterner, og der kan stå vaser med grene fra ferskentræer mellem kejseren og kejserinden.

Trinnet under kejserparet er forbeholdt hofdame-dukkerne. Dem er der ofte tre af, og hofdamerne holder sake og udstyr til at servere saken. Disse dukker kan være omgivet af runde borde med søde sager på.

På det tredje trin står fem musikere med instrumenter: en lille tromme (taiko), stor tromme (otsuzumi), håndtromme (kotsuzumi), fløjte (fue eller yokobue) og en sanger, som holder en håndvifte.

På de næste trin står ulige figurer, for eksempel samuraier, og udstyr, som for eksempel møbler, vogne, træer og lignende. Ofte står der ministre yderst til højre og venstre på det fjerde trin.

Hina arare.

Mad og drikke

Til denne højtid hører det visse typer af mad og drikke:[4]

  • En sød, alkoholfri sake kaldet amazake
  • En speciel type sushi kaldet chirashi
  • Skalsuppen ushiojiru hører også med nogen steder i landet; denne skik er da forbundet med traditionel indsamling af muslingeskaller i tiden op mod højtiden
  • Den farverige riskage hinshimochi
  • Hina arare, som er farvet, sukkertrukket, puffet ris; de typiske farver er rosa, hvidt og grønt

Noter

  1. ^ Sosnoski, Daniel (1996). Introduction to Japanese culture. Tuttle Publishing. s. 10. ISBN 0804820562.
  2. ^ Pate, Alan Scott (2008). Japanese Dolls: The Fascinating World of Ningyo. Tuttle Publishing. s. 52. ISBN 4805309229.
  3. ^ Seasonal Calendar of March, bite JAPAN, 30. marts 2007
  4. ^ a b "Hinamatsuri"(Doll festival), jpn-miyabi.com, arkiveret fra originalen 15. januar 2014, hentet 2. marts 2020
  5. ^ TSURUSHI-BINA decoration, tokyogiftservice.com (Webside ikke længere tilgængelig)
  6. ^ Varadaraja Raman (2005), Variety in Religion and Science: Daily Reflections, iUniverse

Yderligere læsning

  • Ishii, Minako. Girls' Day/Boys' Day. Honolulu: Bess Press Inc., 2007. ISBN 157306274X. A children's picture book.

Eksterne henvisninger

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Medier brugt på denne side

Hina arare,katori-city,japan.JPG
Forfatter/Opretter: katorisi, Licens: CC BY 3.0
Hina arare,katori-city,japan
Empress Kojun and Princesses.jpg
ひな祭り(Hina Fesitival)を祝う、香淳皇后(Empress Kōjun)と皇女たち。皇后が抱いているのは、清宮貴子内親王(Suga-no-miya Takako)
Hina matsuri display and girls.jpg
Forfatter/Opretter: Big Ben(Gaijin Bikers), Licens: CC BY-SA 2.0
en:Hina matsuri doll display and girls.
Konosu Doll Festival 1.jpg
(c) 京浜にけ at japansk Wikipedia, CC BY-SA 3.0
日本一のピラミッドひな壇(鴻巣びっくりひな祭り2011にて)(埼玉県鴻巣市
HinaSet.jpg
Forfatter/Opretter: user:Michaelbuddy, Licens: Copyrighted free use
This is a Hina doll set photographed at a Japan Festival in Kansas City.