Himmershøj
Himmershøj[1][2] (dansk) eller Himmershoi (tysk) er en husgruppe i udkanten af landsbyen Ves i det nordlige Angel i Sydslesvig. Administrativt hører stedet under Ves Kommune i Slesvig-Flensborg kreds i den nordtyske delstat Slesvig-Holsten. I kirkelig henseende hører Himmershøj under Munkbrarup Sogn. Sognet lå i Munkbrarup Herred (Flensborg Amt), da Slesvig var dansk indtil 1864. Himmershøj er den vestligste bebyggelse i sognet tæt ved grænsen til Husby Herred og siden 1910 til Flensborg kommune (Kavslund).
Himmershøj er første gang nævnt 1648 (Mejer)[3]. Forleddet henføres til Himmerig som navn på et forhenværende skovområde. Navnet forekommer flere gange både som bebyggelses- og naturnavn på dansk (og sydslesvigsk) område (sml. Himmerig ved Harreslev) - og forekommer også i Norge og Sverige. Efterleddet henføres til -hoved (angeldansk hoi) og betgner et fremspring eller hjørne. På dansk findes tilsvarende også Himmerigshoved[4]. I 1779 nævnes her 3 kådnersted[5].
Noter
- ^ M. Mørk Hansen og C. L. Nielsen: Kirkelig Statistik over Slesvig Stift med historiske og topografiske bemærkninger, 2. bind, København 1864, s. 250
- ^ Generalstaben Videnskabernes Selskabs Kaart over Slesvig, östre bald (4), 1858
- ^ Wolfgang Laur: Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein, 2. oplag, Neumünster 1992, s. 330
- ^ Anders Bjerrum, Kristian Hald og Peter Jørgensen: Sydslesvigs stednavne, bind 7.1, 1979, s. 64
- ^ Berthold Hamer: Topographie der Landschaft Angeln, 1. bind, Husum 1994, s. 317
Koordinater: 54°48′15.86″N 9°30′8.13″Ø / 54.8044056°N 9.5022583°Ø