Himmelbrev
Et himmelbrev er et trykt eller håndskrevet dokument, som i folketroen menes at have magiske kræfter.
Det ældste danske himmelbrev stammer fra 1648, men genren er langt ældre. Desuden har himmelbrevene træk til fælles med nutidens kædebreve. Dette skyldes et viralt element. En del af himmelbrevets tekst kan handle om, at modtageren/ejeren ikke må beholde brevets indhold for sig selv, men skal dele det med andre.
Himmelbrevet anses - ligesom Dannebrog - for at være "faldet ned fra himlen", samt fx at være skrevet af Gud eller overleveret af en engel.[1]
Et himmelbrev kan beskytte sin ejer imod en lang række dårligdomme og farer, såsom at kunne afværge kugler, og således fungere som amuletter, der kunne beskytte soldater i krig.[2] I krigen 1864 anvendte sønderjyske soldater himmelbreve for at sikre sig imod fjendens kugler. [3]
Referencer
- ^ Et Par Træk af Himmelbrevenes Historie (Webside ikke længere tilgængelig) af Johannes Vejlager, Høve, Dalmose. Fra Thisted Museum
- ^ "Sendt fra himlen" af Sune Christian Pedersen. Fra Post & Tele Museum
- ^ Et himmelbrev fra 1864 af Anette Herkert
Eksterne henvisninger
- "Himmelbrev" i Salmonsens konversationsleksikon (1921). Artikel af cand.mag G. Knudsen
- "Himmel-brev" i Ordbog over det danske Sprog 1700-1950
|
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Arild Nybø, Licens: CC BY-SA 2.0
Letter from heaven - heavenly letter (or is it rather: ticket to heaven?)
Letter, printed in Copenhagen in 1770 and sold in Norway. Found in Finne, Voss. Kept and and used as amulet / talisman / charm, often framed. Believed to be Gods words, brought to Earth by arch angel St. Michael. These letters can be traced back to medieval times.
This letter tells the story of a divine revelation in Denmark, where a man called Just is asked by the angel to give a letter to a priest. The letter is cited, and tells in a quite threatening way about all the bad things that will happen to those who don't live by Gods word.
Brevet lyder slik (avskrift utført av Arild Nybø):
En Miil fra Sanct Michaels Bierg, boede Mand som heder Just; denne Mand haver talet med GUds Engel, hvilken var klar som en Lue, saa at han ikke kunde see paa han for klarhed Skyld hvorover Manden faldt ned av Forskrækkelse; Men Engelen sagde til ham: Frygt dig ikke! Dig skal intet skade; Men gaae til Præsten og levere ham dette Brev, og siig til hannem: At GUd ikke kand have roe for de Fortryktes Suk og Raab Skyld, thi de faaer ikke være i Fred på Jorden, som de skal ligge udi, baade for de svære Synder som gaae i Svang, og den store Hofmodighed som Menneskene daglig lever i. Dette samme Brev var skrevet med forgyldte Bogstaver, og lyder som efterfølger:
Giv Agt på dette brev: Den som vanhelliger Sabbaten, han er forkastet, som Skriften siger: Thi raader jeg Eder, at I ikke arbeider om Søndagen, enten på Eders eget eller andres Arbeide, men at I flittig gaae i Kirke, baade Gamle og Unge, for at høre GUds Ord med Andagt. I haver 6 dage i Ugen til at giøre Eders Arbeide paa; Sabbaten skal I holde reen og hellig: Den, som ikke det giør, skal blive straffede, baade Gamle og Unge. I skal ikke smuke Eders Ansikt eller kruuse Eders Haar, og dermed bedrive Hoffart, som HErren selv i sit hellige Ord har forbudet. Afbeder hver hos GUd Eders Synder, paa det de maae Eder forlades; Bedriver ikke Ondt i mit Navn, thi jeg haver skabt Eder af Intet, og jeg kan gjøre Eder til Intet igien. Ærer Eders Foræeldre med Ord og Gierninger, sa skal I have Lykke og Velsignelse baade her og hisset. I skal ikke slaae ihiel; I skal ikke bedrive Hoer; I skal ikke Stiele; I skal ikke sige halft Vidnesbyrd, men tale Sandhed; I skal ikke begiere eders Næstes Gods, 2C (?). Hver den som ikke troer GUds Ord, han bliver fordømt; men hvem som troer det, skal have Løn og Velsignelse af GUd. Hvo dette Brev haver i sit Huus, og ikke aabenbarer disse GUds Befalinger, den er ingen ret Christen; men hvo som lever derefter, om de end havde saa mange Synder som Sand i Havet, Løv og Græs på Jorden, samt Stierner paa Himmelen, skal de alle ved en sand Troe paa Eders Forløser forlades Eder; men den, som ikke troer, skal ikke undgaae Døden. Og dersom I ikke omvender Eder, saa skal I vorde evig fordømt. GUd skal spørge Eder paa den sidste Dag, da kand I ikke svare hannem Eet til Tusinde for Eders mange Synder. Hvo dette Brev haver i sit Huus, eller hos sig, og giør derefter, hannem skal da Jorden og Veiret ikke skade, men alltid bevares for Ild og Vand, ja ham skal vederfares alt Godt. Holder GUds Bud, som Han haver givet Eder, og aflægger Hofærdighed, Fraadserie og Drukkenskab, GUds Ords Foragt og Bespottelse. Havde de GUdsfrygtiges Bøn og Raab ikke været, saa havde der ikke kommet Regn paa Jorden i lang Tid; med dersom I ikke omvender Eder, da skal Verden snart forgaae. Der skal blive saadan Krig og Blods Utgydelse, at den eene intet kan kiende den anden. Der skal blive saa stor Hunder og Elendighed, at en Moder skal æde sit eget barn. Ja, der skal blive sådan Sygdom og Pestilentse, at den, som lægger sit frisk og sund om Aftenen, skal om Morgenen være død. Der skal blive saa stor Jammer og Elendighed, at Menneskerne skal raabe: Hvor finde vi Trøst, vi Arme og Elendige, som ikke har omvendt os fra vores Synd og Ondskab? Men dersom I omvender Eder, saa skal I fornemme, at et Menneske paa Hundrede Aar skal ansees for Tredsindtyve Aar. Eders Næring skal forøges, Sorg og Bedrøvelse skal forminskes, siger HErren Eders GUd. Det Menneske er forbandet, som ikke lever efter dette Brev; Men den, som giør derefter, den skal blomstre af Velsignelse, det er aabenbaret.
Kiøbenhavn Aar 1770, trykt hos J. R. Thiele.
Les om tilsvarande "himmelbreve" hos <a href="http://www.thistedmuseum.dk/Historisk %c3%85rbog/%c3%85rgang 1934/Vejlager, Johannes Et Par Tr%c3%a6k af Himmelbrevenes Historie.pdf" rel="nofollow">Thisted Museum (PDF)</a>.
Himmelbrev - utdrag frå tekst av av Knut L. Espelid:
Himmelbrevet er enkeltblads trykk med tresnitt-illustrasjoner, ofte i farger. Det gir seg ut for å være skrevet av Gud selv og bragt til jorden av engelen Michael. Brevet forekommer i mange varianter, men dets budskap er stort sett det samme: man skal helligholdesøndagen og følge Guds bud. Den som tror på brevet vil gå lykke og velsignelse. Himmelbrevene kan spores tilbake til tidlig middelalder. Til grunn for dem ligger apokryfe evangelier og troen på ar Gud åpenbarer seg for menneskene gjennem skriftelige meddelelser. Som litteratur utgjør de en interessant gren av den felles-europeiske folkelitteratur.
I Danmark-Norge hadde brevene lenge vært kjent, men det første dansk- trykte brev, en oversettelse fra tysk, kom først i København i 1720. Billedet viser en senere utgave av dette brev.
Les meir om himmelbrev hos <a href="http://www.ub.uib.no/avdeling/spes/godbit00/juli.htm" rel="nofollow">Universitetet i Bergen</a> og hos <a href="http://www.aaks.no/FullStory.aspx?m=34&amid=5069" rel="nofollow">Aust-Agder Kulturhistoriske senter</a>.
Om trykkeriet:
Top portion of a "Letter from Heaven," produced in England. See full text here.