Hillary Clinton

Hillary Clinton
Hillary Clinton
	Hillary Clinton i 2009.
67. Udenrigsminister for USA
	Embedsperiode; 21. januar 2009 – 1. februar 2013
Præsident	Barack Obama
Foregående	Condoleezza Rice
Efterfulgt af	John Kerry
Senator for New York
	Embedsperiode; 3. januar 2001 – 21. januar 2009; Sammen med Chuck Schumer
Foregående	Daniel Patrick Moynihan
Efterfulgt af	Kirsten Gillibrand
USA's førstedame
	Embedsperiode; 20. januar 1993 – 20. januar 2001
Foregående	Barbara Bush
Efterfulgt af	Laura Bush
Personlige detaljer
Født	26. oktober 1947 (75 år); Chicago, Illinois, USA
Fulde navn	Hillary Diane Rodham
Nationalitet	Amerikaner
Politisk parti	Demokrat (1968–i dag); Republikaner (før 1968)
Ægtefælle(r)	Bill Clinton (g. 1975)
Børn	Chelsea Clinton
Mor	Dorothy Howell Rodham
Far	Hugh Rodham
Søskende	Hugh Rodham,; Tony Rodham
Uddannelsessted	Wellesley College; Yale Law School
Beskæftigelse	Podcaster, universitetslærer, selvbiograf, diplomat, skribent, advokat, politiker
Religion	Metodist
Udmærkelser	Overkommandør af den Filippinske æreslegion (2013); Storkorset af Vytautas den Stores Orden; Radcliffe Medal (2018); Kvindernes æresgalleri i USA (2005); Fire Friheders Pris - Frihedsmedaille (2009); Warren Christophers offentlige ærespris (2013); Chatham House-prisen (2013); Ripple of Hope-prisen (2014); William O. Douglas-prisen (2014); Storkorset af Republikken Polens Fortjenesteorden; Arkansas Women's Hall of Fame (2015); 1. klasse af Terra Mariana-korsets Orden; Woodrow Wilson Awards (2012); Æresdoktor ved Bar-Ilan-universitetet; Forsvarsdepartementets fortjenestemedalje (2013); Gallups mest omtalte menn og kvinner (1993, 1994, 1997, 1998, 1999, 2000); Grammy Award for den bedst indtalte album (1997); Time 100 (2012, 2014); Margaret Sanger Awards (2009); *Philadelphia Liberty Medaljen (2013)
Underskrift
Links
	kampagnehjemmeside

Hillary Diane Rodham Clinton (født 26. oktober 1947) er en amerikanske politiker, som var USA's udenrigsminister fra 2009 til 2013 og senator for staten New York fra 2001 til 2009. Hun er gift med USA's 42. præsident Bill Clinton og var USA's førstedame fra 1993 til 2001. I 2016 tabte hun det amerikanske præsidentvalg til USA's 45. præsident Donald Trump.

Hillary Clinton er født i Chicago, Illinois. Hun har en bachelorgrad i statskundskab fra Wellesley College i Massachusetts fra 1969 og en kandidatgrad i jura fra Yale University fra 1973. Her mødte hun Bill Clinton, som hun giftede sig med i 1975. Hillary Clinton er den første præsidenthustru med en kandidatgrad. Som førstedame var hun meget politisk involveret og stod bl.a. bag sundhedsreformen Clinton health care plan i 1993.

Den 7. november 2000 blev hun valgt som senator for staten New York. Hun stillede op for det Demokratiske Parti og vandt over det republikanske kongresmedlem Rick Lazio i en af de dyreste valgkampe i amerikansk historie. Hillary Clinton er den første præsidenthustru, der er blevet valgt til et offentligt embede.

I 2008 forsøgte hun at blive det Demokratiske Partis præsidentkandidat, men blev slået af Barack Obama. Hun blev efterfølgende udenrigsminister (Secretary of State) i Barack Obamas regering.

I 2016 blev hun nomineret til præsidentkandidat for det Demokratiske Parti. Hun er den første kvindelige præsidentkandidat for et af de to store partier i landets historie. Hun tabte valget til Donald Trump, selvom hun modtog flest vælgerstemmer. Med 65 millioner stemmer fik hun tredjeflest stemmer nogensinde i historien, kun overgået af Barack Obamas to sejre i 2008 og 2012. Dette er senere overgået af Joe Biden og Donald Trump, der fik henholdsvis 81 og 74 millioner stemmer ved præsidentvalget i USA 2020.

Præsidentvalget 2008

Hillary Clinton var en af det Demokratiske Partis kandidater til præsidentvalget i 2008, efter at hun i januar 2007 oprettede en "presidential exploratory committee". Men hun meddelte først sin opstilling 20. januar 2007. Hun var den første kvinde, som blev nomineret som præsidentkandidat af et af de to største partier i USA, og hun ville så blive landets første kvindelige præsident. Efter de sidste primærvalg 3. juni 2008 kunne hendes hovedmodstander, Barack Obama, imidlertid erklære sig som partiets kandidat med mere end halvdelen af de delegerede.^[7]

Primærvalgene

Alle meningsmålinger i det meste af 2007 pegede på Clinton som den klart foretrukne demokratiske præsidentkandidat. Hendes nærmeste rivaler var Barack Obama og John Edwards. Efter nogle debatmøder i årets slutning mellem alle partiets kandidater svandt hendes forspring imidlertid. Ved det første primærvalg, et caucus i Iowa 3. januar 2008, fik hun overraskende færre stemmer end Obama og Edwards, men genvandt sin position ved primærvalget i New Hampshire 8. januar 2008. Op til primærvalget i den første sydstat, South Carolina, bragte Bill Clinton og andre af Hillary Clintons støtter raceaspektet ind i valgkampen, bl.a. ved at fremhæve, at Martin Luther Kings idealisme kun blev realiseret takket være præsident Lyndon B. Johnson. Det kan have medvirket til en begyndende polarisering i partiet, som i den overvejende sorte South Carolina gav Obama 55% af de demokratiske stemmer mod 27% til Clinton.

Edwards trak sig ud af kampen før den såkaldte Super Duper Tuesday 5. februar. Her vandt Obama de fleste stater, men da Clinton vandt de største, Californien, New York og New Jersey, fik de næsten lige mange delegerede ud af det.

Billedet ændrede sig for en tid i Clintons disfavør, da Obama vandt de næste 12 stater i træk. Med sejre i Rhode Island og Texas genvandt hun dog noget af det tabte. Hendes kampagnestab bragte nu Michigan og Floridas særlige status ind i diskussionen. De to staters primærvalg var af DNC, partiets øverste myndighed, erklæret ugyldige, da de to stater, trods trusler om sanktioner, havde rykket deres valg frem. Obama og Clinton støttede begge oprindeligt sanktionerne, som indebar, at de to stater ingen indflydelse ville få på den endelige afgørelse. Clinton-lejren skiftede mening, hvilket kunne give hende de fleste af de to staters delegerede. Den 1. juni 2008 blev der gennemført et kompromis, som betød, at Florida og Michigan hver kun ville tælle med 50 %, hvilket medvirkede til, at Obama efter de sidste primærvalg i South Dakota og Montana den 3. juni 2008 kunne erklære sig som vinder og dermed Demokraternes præsidentkandidat.

I marts måtte en af Clintons nærmeste støtter, Geraldine Ferraro, som havde været Walter Mondales vicepræsidentkandidat i 1984 træde tilbage efter at have antydet, at Obama kunne tilskrive hudfarven sin position.^{[kilde mangler]}

Barack Obamas første regeringsperiode

Den 1. december 2008 offentliggjorde den nyvalgte amerikanske præsident Barack Obama, hvad mange havde forventet, nemlig at Hillary Clinton vil få posten som udenrigsminister. Et af de punkter, Obama påpegede i udnævnelsen af Clinton, var, at hun "om nogen kunne reetablere relationerne fra USA til resten af verden".

Præsidentvalget 2016

Kort hvor størrelsen af stater svarer til antallet af valgmænd. Det tætte valgresultat fremgår tydeligere, da de tyndt befolkede områder i det centreale USA, som i stor stil stemte på Trump, ikke dominerer på samme måde som på ovenstående kort.

Hillary Clinton offentliggjorde den 12. april 2015, at hun stiller op som kandidat for Demokraterne til præsidentvalget i 2016. Hun begyndte allerede sin valgkamp til primærvalgene den 14. april 2015.^{[kilde mangler]}

Den 23. juli 2016 meddelte Clinton via Twitter, at valget som vicepræsidentkandidat faldt på Tim Kaine, senator og tidligere guvernør for delstaten Virginia.^[8]

Den 26. juli 2016 blev hun valgt på konventet som Demokraternes præsidentkandidat. Ved præsidentvalget den 8. november 2016 fik hun flest af de afgivne stemmer, men hendes hovedmodstander i valget Donald Trump opnåede ved valget et flertal af delstaternes valgmænd, hvorefter han blev USA's 45. præsident.

Bøger af Hillary Clinton

Hillary Clinton har udgivet flere bøger, bl.a. It Takes a Village (1996), selvbiografien Living History (da. Levende Historie) (2003) og Hard Choices 2014 om hendes tid som udenrigsminister.

i 2017 udgav hun sin tredje memoir What Happened om præsidentvalget i 2016.

Kilder

^ Navnet er anført på bokmål og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
^ Navnet er anført på bokmål og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
^ Navnet er anført på bokmål og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
^ Navnet er anført på bokmål og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
^ Navnet er anført på bokmål og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
^ Navnet er anført på bokmål og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
^ "Democratic Delegates | Campaign 2008 | washingtonpost.com". Arkiveret fra originalen 26. maj 2012. Hentet 26. maj 2012.
^ Alexander Hecklen (23. juli 2016). "Hillary Clinton vælger Virginia-senator som vicepræsidentkandidat". DR. Hentet 23. juli 2016.

Eksterne henvisninger

Hillary Clintons kampagnehjemmeside
Officiel hjemmeside for senator Hillary Clinton Arkiveret 25. marts 2009 hos Wayback Machine

Søsterprojekter med yderligere information:

Billeder og medier fra Wikimedia Commons
Citater fra Wikiquote

[sprog_nbQ20240932-1] Navnet er anført på bokmål og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.

[sprog_nbQ20267072-2] Navnet er anført på bokmål og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.

[sprog_nbQ20706328-3] Navnet er anført på bokmål og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.

[sprog_nbQ5260236-4] Navnet er anført på bokmål og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.

[sprog_nbQ5519223-5] Navnet er anført på bokmål og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.

[sprog_nbQ6759868-6] Navnet er anført på bokmål og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.

[7] "Democratic Delegates | Campaign 2008 | washingtonpost.com". Arkiveret fra originalen 26. maj 2012. Hentet 26. maj 2012.

[8] Alexander Hecklen (23. juli 2016). "Hillary Clinton vælger Virginia-senator som vicepræsidentkandidat". DR. Hentet 23. juli 2016.

[1]

[2]

[3]

[4]

[5]

[6]

[7]

[8]

Navigation

navigation

Themenportale