Hildesheim

Hildesheim
(c) Heinz-Josef Lücking, CC BY-SA 3.0 de Kirken Michaeliskirche er en af de flotteste tyske kirker i romansk stil
Våben	Beliggenhed
	(c) Karte: NordNordWest, Lizenz: Creative Commons by-sa-3.0 de
Administration
Land	Tyskland
Delstat	Niedersachsen
Kreis	Hildesheim
Borgmester	Kurt Machens
Statistiske data
Areal	92,96 km²
Højde	78 m
Indbyggere	101.990 (31/12/2018)
- Tæthed	1.097 Indb./km²
Andre informationer
Tidszone	CET/CEST (UTC+1/UTC+2)
Nummerplade	HI
Postnr.	31101–31141
Tlf.-forvalg	05121
Koordinater	52°09′N 09°57′Ø / 52.150°N 9.950°Ø / 52.150; 9.950Koordinater: 52°09′N 09°57′Ø / 52.150°N 9.950°Ø / 52.150; 9.950
Hjemmeside	www.hildesheim.de

Hildesheim er en by og hansestad i det centrale Tyskland med 101.990^(2019)[1] indbyggere, beliggende i delstaten Niedersachsen. Hildesheim er hovedby i Landkreis Hildesheim og ligger omkring 30 kilometer sydøst for Hannover.

Historie

Byen ligger hvor den gamle øst-vestlige handelsvej, Hellweg, krydser floden Innerste. Der er fundet rester af en bosættelse og en helligdom fra tiden før frankerne. Karl den store grundlagde 815 Hildesheims stift, og den første domkirke byggedes af biskop Altfrid. Biskop Bernward udbyggede den omkring år 1000 til en massiv kirkeborg, som blev centrum for en voksende borgerlig by. År 1249 fik Hildesheim købstadsrettigheder. Omkring 1300 blev biskoppen tvunget til at opgive magten over byen som så fik egne stadsrettigheder og sit eget segl. År 1367 blev byen medlem i Hanseforbundet. Efter 1542 er flere af kirkerne i Hildesheim lutheranske, men domkirken er forblevet katolsk. År 1807 kom Hildesheim under preussisk overhøjhed, men blev efter Napoleonskrigene en del af Kongedømmet Hannover. Efter 1866 blev byen sammen med Hannover igen en del af Preussen.

Den 22. marts 1945 blev en del af Hildesheims historiske centrum ødelagt under et allieret bombeangreb. Mange historiske bygninger blev dog rekonstrueret i slutningen 1980'erne og op gennem 1990'erne.

Seværdigheder

Hildesheim har mange seværdigheder:

• Den historiske markedsplads, en af Tysklands ældste og smukkede markeder, med rådhuset (1268, et af Tysklands ældste rådhuse) og bindingsværkshuse. Det berømte Slagternes Gildehus (1527, rekonstrueret 1989) er det mest specielle.
• Domkirken (800-tallet, romansk stil, med 1000-årigt rosentræ) er UNESCO verdensarv siden 1985.
• Den gamle bydel med mange bindingsværkshuse, fx i gaderne Kesslerstraße, Knollenstraße, Gelber Stern, Lappenberg, Am Kehrwieder, Brühl, Hinterer Brühl, Godehardsplatz. I gaden Gelber Stern er Waffenschmiedehuset (1548). Wernerhuset (1616) er ved pladsen Godehardsplatz.
• Kehrwiedertårnet (1200-tallet, 30 m) er en del af den historiske bymur fra middelalderen.
• Michaeliskirken (1001-33), UNESCO verdensarv siden 1985, er en af de flotteste tyske kirker i romansk stil.
• Magdalenahaven er en historisk have (1720-25) i barokstil. Her er også et vinbjerg og en del af den historiske bymur fra middelalderen (1300-tallet).
• Andreaskirken (1300-tallet, gotisk stil) har det højeste kirketårn (114 m) i den tyske delstat Niedersachsen.
• Roemer-Pelizaeus-Museet, med samlinger af gammel egyptisk og peruansk kunst.
• Godehardkirken (1133-72, romansk stil).
• Borg Steuerwald (1310-13) med Marienkapellet. Tårnet er 26 m.
• Mauritiuskirken (1068, romansk stil).
• Borg Marienburg (1346-49). Tårnet er 31 m.
• Lambertikirken (1474-88, gotisk stil).
• Korskirken (Kreuzkirche, 800-tallet, romansk og barokstil).

Økonomi og infrastruktur

Infrastruktur

Hildesheim ligger ved motorvejen A7 (E45) og ved rigsvejene B1, B6, B243, B494. Byen har to jernbanestationer og trafikeres af de tyske hurtigtog ICE. Byen har en havn, som er forbundet med Mittellandkanalen. Det er endvidere en mindre flyveplads, som bruges meget i forbindelse med messer i den nærliggende storby Hannover.

Virksomheder

Den største arbejdsplads i Hildesheim er Bosch-Blaupunkt med over 4.000 ansatte.

Medier

Dagbladet Hildesheimer Allgemeine Zeitung har eksisteret siden 1705 og anses for at være Tysklands ældste avis, som stadig udkommer. Hildesheim har en lokal nonkommerciel radiostation og en Internet-TV-station.

Billedgalleri

• 

  Historisk markedsplads:Knochenhauer-Amtshus (1527)

• 

  Andreaskirke (1300-tallet)

• 

  Gade Lappenberg og Kehrwiedertårnet

• 

  Mauritiuskirke (1068)

• 

  Gade Hinterer Brühl og Godehardikirke.

• 

  Wernerhus (1616).

• 

  Magdalenahave og Michaeliskirke

• 

  Historisk Magdalenahave

• 

  Historisk bymur

• 

  Borg Steuerwald (1310-13)

• 

  Borg Marienburg (1346-49)

• 

  Gade Gelber Stern.

• 

  Gade Knollenstraße og Lambertikirke (1474-88)

Henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Hildesheim

v d r Største byer i Tyskland Byer med over 100.000 indbyggere i rangorden for hver delstat (2010)  Baden-Württemberg Stuttgart Mannheim Karlsruhe Freiburg im Breisgau Heidelberg Heilbronn Ulm Pforzheim Reutlingen  Bayern München Nürnberg Augsburg Regensburg Würzburg Ingolstadt Fürth Erlangen  Berlin Berlin  Brandenburg Potsdam Cottbus  Freie Hansestadt Bremen Bremen Bremerhaven  Hamborg Hamburg  Hessen Frankfurt am Main Wiesbaden Kassel Darmstadt Offenbach am Main  Mecklenburg-Vorpommern Rostock  Niedersachsen Hannover Braunschweig Osnabrück Oldenburg Wolfsburg Göttingen Hildesheim Salzgitter  Nordrhein-Westfalen Köln Düsseldorf Dortmund Essen Duisburg Bochum Wuppertal Bonn Bielefeld Münster Aachen Mönchengladbach Gelsenkirchen Krefeld Oberhausen Hagen Hamm Mülheim an der Ruhr Herne Leverkusen Solingen Neuss Paderborn Recklinghausen Bottrop Remscheid Bergisch Gladbach Moers Siegen  Rheinland-Pfalz Mainz Ludwigshafen am Rhein Koblenz Trier  Saarland Saarbrücken  Sachsen Dresden Leipzig Chemnitz  Sachsen-Anhalt Halle (Saale) Magdeburg  Slesvig-Holsten Kiel Lübeck  Thüringen Erfurt Jena Kilde: de:Liste der Großstädte in Deutschland

v d r Verdensarvsområder i Tyskland (liste) Domkirken i Aachen Bamberg Bauhaus Weimar og Bauhaus Dessau Berlin (Museumsinsel) Bremen (Rådhus og Rolandstatuen på markedspladsen) Brühl (Augustusburg og Falkenlust) Corvey Dessau-Wörlitz kulturlandskab Eisleben (Mindesmærker efter Martin Luther) Essen (Zollverein kulgrube) Forhistoriske pælehuse i Alperne Goslar (Rammelsberggruberne og den gamle bydel) Hildesheim (Domkirken og St. Michaelskirken) Kassel (Bergpark Wilhelmshöhe) Kölnerdomen Limes Lorsch Kloster Lübeck Maulbronn Kloster Messelgruben Muskauparken Potsdam (Sanssouci) Quedlinburg (Kirke, slot og den gamle bydel) Reichenau (Klosterene) Rhindalen (Oberes Mittelrheintal) Speyerdomen Stralsund (Den gamle bydel) Romerske monumenter, Domkirken og Vor Frue Kirke i Trier Völklingen (Jernværket) Wartburg slot Weimar Wies (Pilgrimskirken) Wismar (Den gamle bydel) Wittenberg (Mindesmærker efter Martin Luther) Würzburg (Residens og have)

1. ^ Statistisches Bundesamt, hentet 29. februar 2020 (fra Wikidata).