Hestetunge (art)

Hestetunge
Videnskabelig klassifikation
Rige	Plantae (Planter)
Division	Magnoliophyta (Dækfrøede planter)
Klasse	Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden	Boraginales (Rublad-ordenen)
Familie	Boraginaceae (Rublad-familien)
Slægt	Mertensia (Hestetunge)
Art	M. maritima
Videnskabeligt artsnavn
Mertensia maritima (L.) Gray
Hjælp til læsning af taksobokse

Hestetunge (Mertensia maritima) er en 20-40 cm høj urt, der vokser på grusede strandbredder. I Danmark er det en fredet plante, der måske nu helt er forsvundet.

Beskrivelse

Hestetunge er en flerårig urt med en nedliggende, stærkt forgrenet vækst. Stænglerne er glatte og først blågrønne, men snart efter rødligt anløbne. De laveste blade har vingede bladstilke, men i øvrigt er bladene ægformede og tilspidsede, næsten sukkulente og helrandede. Over- og undersider er hårløse (usædvanligt i Rublad-familien!) og blågrønne.

Blomstringen sker i juni-juli, hvor man ser de krukkeformede, blå blomster sidde samlet i endestillede svikler. De trekantede delfrugter er glatte og oppustede.

Rodnettet består af mange, kraftige og dybtgående hovedrødder.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,25 x 0,40 m (25 x 40 cm/år).

Voksested

Arten er udbredt i Nordeuropa og Nordamerika, hvor den findes på stenede eller grusede strande. I Danmark er den fredet og meget sjælden, da planten er arktisk og har sin sydgrænse her i landet. Den er kun kendt fra Nordjylland.

Langs kysten af Svalbard findes den i pionersamfund sammen med bl.a. Carex subspathacea og Carex ursina (arter af star), Sagina nivalis (en art af firling) og strandarve^[1]

Søsterprojekter med yderligere information: Billeder og medier fra Wikimedia Commons Taksonomi fra Wikispecies

Portal:Botanik

Note

Kilder

• Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.

Eksterne henvisninger

• Arne og Anna-Lena Anderberg: Den virtuella floran, Naturhistoriska riksmuseet (svensk)