Hestekastanje (art)
Hestekastanje | |
---|---|
(c) Sten, CC BY-SA 3.0 Hestekastanje i blomstring. | |
Videnskabelig klassifikation | |
Rige | Plantae (Planter) |
Division | Magnoliophyta (Dækfrøede planter) |
Klasse | Magnoliopsida (Tokimbladede) |
Orden | Sapindales (Sæbetræ-ordenen) |
Familie | Sapindaceae (Sæbetræ-familien) |
Slægt | Aesculus (Hestekastanje) |
Art | A. hippocastanum |
Videnskabeligt artsnavn | |
Aesculus hippocastanum L. | |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Hestekastanje (Aesculus hippocastanum) er et op til 30 meter højt, løvfældende træ med en tæt og højt hvælvet krone. Arten er i Danmark almindeligt plantet i parker og langs veje. De hvide blomster springer ud i maj og sidder samlet i store, oprette toppe, populært kaldet lys.
Hestekastanje forveksles undertiden med Kastanje.
Beskrivelse
Stammen er kraftig og gennemgående. På ældre træer kan flere hovedgrene dog blive lodrette og stammeagtige. Barken er først rødbrun og glat med store, hesteskoformede bladar. Senere bliver den mørkegrå, og til sidst sprækker den op i store flager.
Knopperne er modsatte og særdeles store. Fra det tidlige forår er de klæbrige og glinsende. Bladene er sammensatte og består af 5-7 meget store småblade. De er hver især omvendt ægformede med savtakket rand. Begge sider er friskt grønne. Høstfarven er gulbrun.
Blomsterne er hvide med gule pletter i svælget. De springer ud i maj og sidder samlet i store, oprette toppe. Frugterne er nødder, der sidder i piggede kapsler. De spirer meget villigt. Frugterne er ret giftige, men ædes gerne af drøvtyggere. Navnet hestekastanje fortæller netop, at kastanjen ikke er god at spise, da man i gamle dage brugte at sætte forleddet -heste foran madvarer af ringe værdi. Andre eksempler er: Hestemakrel og hestereje.
Hestekastanje er et meget skyggende træ.
Rodnettet er hjerteformet med flere tykke hovedrødder, der når langt ud og ned. Finrødderne er tæt forgrenede.
Højde x bredde og årlig tilvækst: 30 x 15 meter (50 x 25 cm/år). Disse mål kan fx bruges til beregning af planteafstande, når arten anvendes som kulturplante.
Voksested
Hestekastanje gror i det sydøstlige Europa på kalkbund i fugtige, men sommertørre blandingsskove. Naturreservatet Dervisha Managed Reserve, som ligger i den nordøstlige del af Bulgarien, tæt ved byen Veliki Preslav (i den østlige del af Balkanbjergene), er oprettet for at beskytte det eneste naturlige voksested for almindelig hestekastanje i hele Bulgarien. På de stejle, vestvendte skråninger ned mod floden Dervishka findes her en skov med denne art som dominerende. Her vokser den sammen med bl.a. følgende andre planter:
Achillea collina (en art af røllike), ahorn, avnbøg, almindelig engelsød, almindelig hyld, løgkarse, vedbend, vintergæk, Arabis turrita (en art af kalkkarse), bjergstenfrø, enblomstret flitteraks, følfod, gul anemone, hjortetunge, Homalothecium lutescens (en mosart), hunderose, kirsebærkornel, klæbrig salvie, langstilket lærkespore, Lathyrus laxiflorus (en art af fladbælg), mannaask, musetorn, orientalsk avnbøg, Plagiomnium undulatum (en mosart), plettet arum, plettet tvetand, pontisk vibeæg, rapunselklokke, rundfinnet radeløv, skovbjergmynte, skvalderkål, smalbladet klokke, sort radeløv, stor konval, sølvlind, Tamus communis, tandrod, tarmvridrøn, tobladet skilla, trekløftalant, tungeblad, tyrkisk vintergæk og vorterod[1]
I Danmark er den almindeligt plantet i parker og langs veje.
Anvendelse
Hestekastanjen (nødden) er populær til kastanjedyr. I England var kastanjekamp tidligere meget udbredt.
Billedgalleri
Kastanjedyr i form af tændstik-figurer.
- (c) I, Opuntia, CC BY-SA 3.0
Blad angrebet af minerlarve (Cameraria ohridella).
Kilde
- Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 87-02-11219-1.
- Sten Porse: Plantebeskrivelser, DCJ 2003 (CD-Rom).
Eksterne henvisninger
Noter
- ^ Dimitar Dimitrov, Maya Kurteva og Dimcho Zahariev: Flora and vegetation of the Dervisha Managed Reserve, Bulgaria i Phytologia Balcanica, 2012, 18, 1 side 49-57 (engelsk)
- Wikimedia Commons har flere filer relateret til Hestekastanje (art)
|
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Roger prat, Licens: CC BY-SA 3.0
graine de marron (aesculus hippocastanum)
Forfatter/Opretter: Blackerking, Licens: CC BY-SA 3.0
Blüte einer Kastanie (Castanea).
Forfatter/Opretter: Agnieszka Kwiecień (Nova), Licens: CC BY-SA 3.0
Aesculus hippocastanum, Poland, Wrocław. Tree demaged by Cameraria ohridella.
Forfatter/Opretter: böhringer friedrich, Licens: CC BY-SA 2.5
Gewöhnliche Rosskastanie (Aesculus hippocastanum). Der Baum wird mit 10–15 Jahren mannbar. Es werden bestachelte Kapselfrüchte gebildet, die im September/Oktober reifen. Die Kapselfrüchte enthalten meist einen, selten bis zu drei, große braune und glänzende Samen, die Kastanien, die für den Menschen ungenießbar sind.
Forfatter/Opretter: Slick, Licens: CC0
Kastanienmännchen, von Kindern aus Kastanien und Zahnstochern gebastelt
Forfatter/Opretter: JJ Harrison (https://www.jjharrison.com.au/), Licens: CC BY-SA 3.0
Aesculus hippocastanum seed sprouting
Forfatter/Opretter: Cayambe, Licens: CC BY-SA 3.0
Arbre du prince Jean is a horse-chestnut (Aesculus hippocastanum) planted in 1921, when prince Jean, the future Grand Duke of Luxembourg. was born. The tree is located in the Pescatore Park in Luxembourg City. It is listed with the Remarkable trees of Luxembourg.
Forfatter/Opretter: Carlos Lopez-Vaamonde, David Agassiz, Sylvie Augustin, Jurate De Prins, Willy De Prins, Stanislav Gomboc, Povilas Ivinskis, Ole Karsholt, Athanasios Koutroumpas, Fotini Koutroumpa, Zdeněk Laštůvka, Eduardo Marabuto, Elisenda Olivella, Lukasz Przybylowicz, Alain Roques, Nils Ryrholm, Hana Sefrova, Peter Sima, Ian Sims, Sergey Sinev, Bjarne Skulev, Rumen Tomov, Alberto Zilli, David Lees, Licens: CC BY 3.0
Cameraria ohridella