Hesselagergård
Hesselagergård ligger ved landsbyen Hesselager (Hesselager Sogn, Gudme Herred) på Sydøstfyn. Den nævnes i 1200-tallet som krongods i Kong Valdemars Jordebog. Johan Friis lod i årene 1538-1550 opføre den nuværende Hesselagergård, og gården blev i slægtens eje til 1682, hvor den blev frasolgt.
Johan Friis var kongens mand. Han er et glimrende eksempler på de herremænd, der gennem de næste 150 år stod i spidsen for den danske adel, der opførte en lang række gårde, hvoraf Hesselagergård er et fornemt eksempel. Ved reformationens indførelse i 1536 var det Johan Friis og Mogens Gøye, der stod i spidsen for det protestantiske parti. Som rigets kansler var Johan Friis Danmarks mægtigste mand i Christian 3. og Frederik 2.'s regeringstid.
I 1700-tallet skiftede Hesselagergård ofte ejer, til den i 1802 blev købt af den borgerlige Dons-familie, der ejede den til 1904. Medlemmer af familierne Friis og Dons ligger begravet i Hesselager kirke bag kirkens kor.
I 1904 blev Hesselagergård erhvervet af de friherrelige von Blixen-Finecker, og den drives i dag som et moderne landbrug. Såvel drift som bygninger er velpassede, og hovedbygningen har gennemgået grundige restaureringer i 1900-tallet. Under 1. verdenskrig under ledelse af H. Bojsen-Møller og Ole Søndergaard, hvor hovedbygningen blev afrenset for 1700-tallets hvide puds. I 1950'erne gennemførte Nationalmuseet en gennemgående restaurering under ledelse af H.H. Engqvist og G.M. Lind. Igen i 1990'erne, hvor Engqvist medvirkede til den endelige restaurering af Hjortesalen.
Hesselagergård Gods med Strandgården er på 551 hektar. Ejer er Henrik baron von Blixen-Finecke.
Ejere af Hesselagergård
- (1445-1475) Henrik Friis
- (1475-1503) Otto Henriksen Friis
- (1503-1522) Jesper Henriksen Friis
- (1522-1570) Johan Jespersen Friis
- (1570) Henrik Jespersen Friis
- (1570-1610) Niels Henriksen Friis
- (1610-1642) Tønne Nielsen Friis
- (1642-1658) Niels Tønnesen Friis
- (1658-1679) Ingeborg Parsberg gift Friis
- (1679-1682) Ingeborg Parsbergs dødsbo
- (1682-1702) Poul Zachariassen Grønneval
- (1702) Inger Margrethe Poulsdatter Grønneval gift Buchholtz
- (1702-1726) Niels Rasmussen Buchholtz
- (1726) Øllegaard Nielsdatter Buchholtz gift Baggesen
- (1726-1750) Lorens Baggesen
- (1750-1764) Øllegaard Nielsdatter Buchholtz gift Baggesen
- (1764-1798) Niels Baggesen
- (1798-1802) Johan Frederik Friis
- (1802-1819) Simon Andersen Dons
- (1819-1850) Andreas Simonsen Dons
- (1850-1888) Simon Andreasen Dons
- (1888-1895) H.H. Møller
- (1895-1904) Andreas Simonsen Dons
- (1904) Carl Vilhelm Behagen Castenskiold
- (1904) Bertha Henriette Marie Castenskiold gift baronesse von Blixen-Finecke
- (1904-1942) Vilhelm Carl Anna Otto Gunnar Axel baron von Blixen-Finecke
- (1942-1944) Bertha Henriette Marie Castenskiold gift baronesse von Blixen-Finecke
- (1944-1955) Carl August baron von Blixen-Finecke
- (1955-1963) Gustav Frederik baron von Blixen-Finecke og Anna Elisabeth baronesse von Blixen-Finecke gift Møller
- (1963-1985) Gustav Frederik baron von Blixen-Finecke
- (1985-) Henrik baron von Blixen-Finecke
Litteratur
- Otto Norn, Hesselagergaard og Jacob Binck – En tilskrivning, Arkitektens Forlag, 1961.
Eksterne henvisninger
Koordinater: 55°9′26″N 10°45′46″Ø / 55.15722°N 10.76278°Ø
Medier brugt på denne side
Hesselagergård er en af Danmarks ældste Herregaardsbygninger, idet den er opført 1538 af Kantsler Johan Friis († 1570), hvis Slægt ejede Gaarden indtil 1679. Nu tilhører den Sognepræst H. H. Møller.