Hesperos
Hesperos (græsk: Ἓσπερος aften, vest) var i græsk mytologi gud for Aftenstjernen, det vil sige planeten Venus set om aftenen. Hesperos var tvillingebror til Eosphoros, (Phosphoros), græske gud for Morgenstjernen, altså planeten Venus set om morgenen. De var begge sønner af morgengryets gudinde Eos.[1] Ifølge nogle myter, var Hesperos fader til Hesperiderne, nymferne af vesten og deres vestlige paradis-agtige have.[2]
I romersk mytologi var den tilsvarende gud kaldt Vesper (aften, aftenstjerne, vesten, aftensmad) og Eosphoros/Phosphoros var kaldt Lucifer (den lysbærende).[3][4]
Som mange andre folkeslag, troede grækerne og romerne oprindeligt, at planeten Venus var to adskilte planeter, den ene symboliseret af morgenstjernen og den anden aftenstjernen. Babylonske astronomer har dog opdaget omkring år 1700 fvt. at der var tale om en enkelt planet, som de opkaldte efter deres krigs- og kærlighedsgudinde Ishtar, svarende til romerske Venus. Da denne viden nåede Romerriget, har romerne også opkaldt planeten efter deres Venus gudinde, heraf navnet den dag i dag.[5]. Selvom lærde grækere som Pythagoras og Parmenides også vidste, at morgenstjernen og aftenstjernen var det samme himmellegeme, tilbad de menige folk stadig de 2 adskilte guddomme.
Kildehenvisninger
- ^ Eosphoros & «Hesperos», Theoi Project
- ^ Hesiod, Theogonie 270-4; Diodorus Siculus IV, 27,2; Euripides, Herakles 394
- ^ Collins Latin Dictionary plus Grammar, ISBN 0-06-053690-X. s. 231
- ^ Opslagsord «Vesper», Online Etymology Dictionary: Latin vesper
- ^ Keller, Hans-Ulrich Kosmos Himmelsjahr 2007, S. 128, Franckh-Kosmos-Verlag, 2006
|
|
Medier brugt på denne side
One of an ensemble of four paintings with personifications of the times of day intended as supraportas for the boudoir of Maria Luisa of Parma, Princess of Asturia.
The Moon-goddess Selene or Luna accompanied by the Dioscuri, or Phosphoros (the Morning Star) and Hesperos (the Evening Star). Marble altar, Roman artwork, 2nd century CE. From Italy.