Hertugdømmet Geldern
| Benelux-landenes historie | ||
Friesland | 1384  1482Burgundiske Nederlande | Rigsstift Thorn |
1482  1581 / 1795Habsburgske Nederlande/De sytten provinser | ||
| 1556 1713 Spanske Nederlande | ||
1588  1795Republikken af de syv forenede Nederlande | 1581 - 1713 Sydlige Nederlande | |
1713  1795Østrigske Nederlande (1790  1795)Forenede Nederlandske Stater | ||
1795  1801Bataviske Republik | 1795  1804Første franske republik | |
| 1801 1806 Bataviske Rigsfællesskab | ||
| 1804 1815 Første franske kejserrige | ||
| 1806 1810 Kongeriget Holland | ||
| 1810 1813 Første franske kejserrige | ||
| 1813 1815 Fyrstendømmet De Forenede Nederlande | ||
| 1815 1830 Forenede Kongerige Nederlandene | 1815  1867 Storhertugdømmet Luxemburg | |
| 1830 Nederlandene | 1830  Belgien | (Det Tyske Forbund) |
| 1867 Luxembourg | ||
Geldern (nederlandsk: Gelre, tysk: Geldern), var et hertugdømme i det Tysk-romerske rige, som fik navn efter byen Geldern, der nu er en del af Tyskland, mens størstedelen af dets territorium i dag er omfattet af de moderne nederlandske provinser Gelderland og Limburg. Den resterende områderne indgår i dag i den tyske delstat Nordrhein-Westfalen.
Historie
Hertugdømmet blev inddelt i fire kvartiler:
- Arnhem, el. Veluwe,
- Nijmegen, el. Betuwe,
- Zutphen, el. Achterhoek
- Roermond (nu den nordlige del af provinsen Limburg, også kaldt det øvre kvartil af Geldern (Overkwartier).
Geldern befandt sig ofte i krig med grevskabet Holland og bispedømmet Utrecht. Denne ustabile situation fortsatte helt frem til at hertugen Karl 1. af Burgund indlemmede hele området under sit eget herredømme i 1473. Siden blev kontrollen over Geldern overtaget af Habsburgerne gennem Maria af Burgunds ægteskab i 1477 med ærkehertug Maximilian af Østrig og blev som del af den habsburgske arv underlagt den spanske konge.
Da de nordlige nederlandske provinser erklærede sig selvstændige fra spansk herredømme i 16. århundrede, blev de tre nordlige kvartiler en del af de nye Forenede Nederlande, mens den øvre kvartil forblev en del af de spanske Nederlande. Ved freden i Utrecht i 1713, der afsluttede den Spanske Arvefølgekrig, blev den øvre kvartil igen delt mellem Preussen, Forenede Nederlande og Østrig.
Gelderns våbenskjold
Regionens våbenskjold skiftede udseende flere gange I løbet af sin eksistens.
før 1236
(c) Odejea, CC BY-SA 3.0fra 1236 til 1276
(c) I, Manassas, CC-BY-SA-3.0fra 1276 til 1379
efter 1379
Se også
 | Spire Denne artikel om Europas geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |
|
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Ipankonin, Licens: CC BY-SA 3.0
Coat of arms of the dukes of Guelders and Jülich.
Arms of Guelders 
impaled with Jülich 
Prince's flag, orange, white, blue
.svg)
This is the national flag of Belgium, according to the Official Guide to Belgian Protocol. It has a 13:15 aspect ratio, though it is rarely seen in this ratio.
Its colours are defined as Pantone black, Pantone yellow 115, and Pantone red 032; also given as CMYK 0,0,0,100; 0,8.5,79,0; and 0,94,87,0.
Wappen Herzogtuemer Geldern und Jülich
Forfatter/Opretter: Oren neu dag, Licens: CC BY-SA 3.0
Flag of the Austrian Low Countries
Flag of the Seventeen Provinces (17 Provinces), the Low Countries (Netherlands, Belgium, Luxemburg). Since 1482 (Habsburg Netherlands) till 1588 (Republic of the Seven United Netherlands) and 1713 (Austrian Netherlands).
Forfatter/Opretter: Odejea, Licens: CC BY-SA 3.0
Armoiries de la principauté de Liège
écartelé, en 1, de gueules, à la fasce d'argent, en 2, d'argent, à trois lions de sinople, couronnés d'or, armés et lampassés de gueules (pour le marquisat de Franchimont), en 3, burelé d'or et de gueules et en 4, d'or, à trois cors de chasse de gueules, virolés et enguichés d'argent ; sur-le-tout de gueules au perron d'or haussé, supporté par trois lions sur trois degrés, monté d'une pomme de pin, sommé d'une croix pattée, le tout d'or, accosté d'un L et G majuscules de même
Forfatter/Opretter: Carlodangio, Licens: CC BY-SA 4.0
Arms of Matthew Stewart, 4th Earl of Lennox.svg (fra Sodacan). 