Hertugdømmet Geldern
Benelux-landenes historie | |||
Friesland | 1384 ![]() Burgundiske Nederlande
| 963 | 980 |
1482 ![]() Habsburgske Nederlande/De sytten provinser | |||
1581 ![]() Republikken af de syv forenede Nederlande | 1581 - 1795 Sydlige Nederlande | ||
(1581 - 1713) (Spanske Nederlande ![]() | |||
(1713 - 1790/1790 - 1795) (Østrigske Nederlande ![]() (1790 - 1790) Belgiens forenede stater ![]() | |||
1795 ![]() Bataviske Republik | 1795 ![]() Første franske republik | ||
1801 ![]() Bataviske Rigsfællesskab | |||
1804 ![]() Første franske kejserrige | |||
1806 ![]() Kongeriget Holland | |||
1810 ![]() Første franske kejserrige | |||
1813 ![]() Fyrstendømmet De Forenede Nederlande | |||
1815 ![]() Forenede Kongerige Nederlandene | 1815 ![]() Storhertugdømmet Luxemburg | ||
1830![]() Nederlandene | 1830 ![]() Belgien | (Det Tyske Forbund) | |
1867 ![]() Luxembourg |
Geldern (nederlandsk: Gelre, tysk: Geldern), var et hertugdømme i det Tysk-romerske rige, som fik navn efter byen Geldern, der nu er en del af Tyskland, mens størstedelen af dets territorium i dag er omfattet af de moderne nederlandske provinser Gelderland og Limburg. Den resterende områderne indgår i dag i den tyske delstat Nordrhein-Westfalen.
Historie

Hertugdømmet blev inddelt i fire kvartiler:
- Arnhem, el. Veluwe,
- Nijmegen, el. Betuwe,
- Zutphen, el. Achterhoek
- Roermond (nu den nordlige del af provinsen Limburg, også kaldt det øvre kvartil af Geldern (Overkwartier).
Geldern befandt sig ofte i krig med grevskabet Holland og bispedømmet Utrecht. Denne ustabile situation fortsatte helt frem til at hertugen Karl 1. af Burgund indlemmede hele området under sit eget herredømme i 1473. Siden blev kontrollen over Geldern overtaget af Habsburgerne gennem Maria af Burgunds ægteskab i 1477 med ærkehertug Maximilian af Østrig og blev som del af den habsburgske arv underlagt den spanske konge.
Da de nordlige nederlandske provinser erklærede sig selvstændige fra spansk herredømme i 16. århundrede, blev de tre nordlige kvartiler en del af de nye Forenede Nederlande, mens den øvre kvartil forblev en del af de spanske Nederlande. Ved freden i Utrecht i 1713, der afsluttede den Spanske Arvefølgekrig, blev den øvre kvartil igen delt mellem Preussen, Forenede Nederlande og Østrig.
Gelderns våbenskjold
Regionens våbenskjold skiftede udseende flere gange I løbet af sin eksistens.
- før 1236
- (c) Odejea, CC BY-SA 3.0fra 1236 til 1276
- (c) I, Manassas, CC BY-SA 3.0fra 1276 til 1379
- efter 1379
Se også
![]() | Spire Denne artikel om Europas geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. | ![]() |
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Ipankonin, Licens: CC BY-SA 3.0
Coat of arms of the dukes of Guelders and Jülich.
Arms of Guelders impaled with Jülich
Prince's flag, orange, white, blue
This is the national flag of Belgium, according to the Official Guide to Belgian Protocol. It has a 13:15 aspect ratio, though it is rarely seen in this ratio.
Its colours are defined as Pantone black, Pantone yellow 115, and Pantone red 032; also given as CMYK 0,0,0,100; 0,8.5,79,0; and 0,94,87,0.Wappen Herzogtuemer Geldern und Jülich
Forfatter/Opretter: Oren neu dag, Licens: CC BY-SA 3.0
Flag of the Austrian Low Countries
Flag of the Seventeen Provinces (17 Provinces), the Low Countries (Netherlands, Belgium, Luxemburg). Since 1482 (Habsburg Netherlands) till 1588 (Republic of the Seven United Netherlands) and 1713 (Austrian Netherlands).
Forfatter/Opretter: Odejea, Licens: CC BY-SA 3.0
Armoiries de la principauté de Liège
écartelé, en 1, de gueules, à la fasce d'argent, en 2, d'argent, à trois lions de sinople, couronnés d'or, armés et lampassés de gueules (pour le marquisat de Franchimont), en 3, burelé d'or et de gueules et en 4, d'or, à trois cors de chasse de gueules, virolés et enguichés d'argent ; sur-le-tout de gueules au perron d'or haussé, supporté par trois lions sur trois degrés, monté d'une pomme de pin, sommé d'une croix pattée, le tout d'or, accosté d'un L et G majuscules de même
Forfatter/Opretter: Carlodangio, Licens: CC BY-SA 4.0
