Hermes Trismegistos

Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
Hermes Trismegistus, gulvmosaik i katedralen i Siena

Hermes Trismegistos (gr: Ἑρμῆς Τρισμέγιστος for "trefoldig største Hermes"[1]) er en græsk-egyptisk gudeskikkelse, som i den senere romerske kejsertid og senere spillede en fremtrædende rolle i en del skrifter af filosofisk indhold, som fremkom i Alexandria.

Ifølge Søren Møller Giversen bindes skrifterne sammen af tanken om det ene, der ligger bag alt; at verden hænger sammen som en stor organisme, som Gud i større eller mindre grad gennemsyrer. Hermeticismens "doktrin" er baseret på alkymien; tanken om transformation af bly til guld. Det påpeges, at den hermetiske filosofi havde metafysisk tilgang i dens doktriner i hermetikernes praksis af alkymien (et arabisk ord, som måske har betydet "den ægyptiske kunst").

Metafysikken var forgænger for den Idealistiske skole, der tillod spørgsmålet om sjælens eksistens og menneskets hellighed i den videnskabelige sektor. (Et forsøg på at sammenføre filosofi og videnskab, en syntese, eller introduktion af filosofiske tilgangsmetoder som empiriske metoder). Det blev modsagt af den materialistiske skole, baseret på atomisme og empirisk observation. Korpusset afslører en makrokosmisk og mikrokosmisk passage, "As Above, So Below". Som en symbolisering mellem det hellige og verdslige billede af eksistensens sammenkobling (denne perspektiveres til en underliggende energi selv i interaktioner imellem atomer i mere moderne og videnskabs-orienteret Idealisme). En metafysisk tilgang som mange idealistiske filosoffer har søgt igennem tiderne. Visse idealister som Kant havde en ide om, at menneskesindet er en imaginær skaber af alt det fysiske. Andre matematiske filosoffer som Max Planck, som gav liv til kvanteteorien, søgte at en mere rationel tilgang end Kant: matematikkens love har langt større vigtighed for beskrivelsen af eksistens imod dens modpart, empiriske observationer baseret på sanselige data, materialismens modsvar.

Traktater

De bedste oplysninger om Hermes Trismegistos finder vi i de rester, vi har af de "Hermetiske bøger" ''Corpus Hermeticum'', hvor den største gruppe kaldes "traktater" hvoraf der kendes 17 på græsk[2],[3], som fremkom i Alexandria i 3. eller 4. århundrede e.Kr. under stærk indflydelse fra nyplatonismen var en herskende græsk-ægyptisk filosofi, der var baseret på alkymien, sjælens rejse fra Alpha til Omega og spores til Filons skrifter. Den ubekendte forfatter har ikke været helt ukendt med det gamle Ægypten. Som det er påvist af P. Pierret, forekommer der i de "Hermetiske bøger" mange udtryk, sætninger og betragtningsmåder, som findes i "Dødebogen" og andre gammelægyptiske skrifter. Men det ægyptiske stof er behandlet med stor frihed, hvilket allerede fremgår af, at bøgerne indeholder filosofiske samtaler imellem Hermes Trismegistos og "hans søn Thot", mens Hermes Trismegistos og Thot ellers kun er to betegnelser for samme væsen.[4]

Ekstrakter

Det, vi har tilbage af de "Hermetiske bøger", skyldes Johannes Stobaios fra 5. århundrede, der optog det i de udtog og afskrifter – "ekstrakter"[2] – af forskellige værker, som han samlede for sin søn. [5]

Bøgerne består af dialoger. Den vigtigste er "Poimandros" (udgivet af Parthey, 1854). En god oversættelse af denne dialog og af de vigtigste af de øvrige skrifter, vi har tilbage, skyldes H. Ménard: Hermes Trismégiste (2. udg., 1868).

Fragmenter

Enkelte brudstykker – "fragmenter"[5] – findes hos kirkelige forfattere som Athenagoras af Athen (133 - 190 e.Kr.) som var den første kendte kilde der benytter titlen Hermes Trismegistos, Tertullian (ca.160-225), Lactantius (ca.260-340), Kyrillos af Alexandria (d. 444) og den nyplatonske filosof Jamblichus (ca. 250- 325) som ganske vist er benyttes polemisk, men har værdi til forståelse af Hermes-litteraturens overlevering og litterære udviklingshistorie.[5] Endnu helt ned i tiden, efter at Ægypten var faldet i arabernes hænder, spillede Hermes Trismegistos en stor rolle som repræsentant eller symbol for filosofisk granskning, og der fremkom af og til hermetiske bøger, skrevet på arabisk. Forfatterne er ofte kristne. Fleischer har udgivet et sådant skrift, "Hermes Trismegistos" (1870); se også Bardenhewer, "Hermes Trismegistos" (1873). Til Hermes Trismegistos henførtes også Centiloquium Hermæ, der er af astrologisk indhold. Filosofien bag spiller en afgørende rolle for de metafysiske og åndelige videnskaber, der skulle bevares til kommende generationer. Dette skyldtes bl.a. at der i alkymiens verden eksistere både åndelige og materielle tolkere, eller subjektive og objektive tolkere med henblik på en transformation af bly til guld. En tolkning af tranformationens betydning leveres i Manly P. Halls bog "Secret Teachings of all Ages", i et udsnit af kapitlet om Hermes Trismegistos.

Litteratur

Litteratur anvendt af Schmidt i Salmonsen
Richard Pietschmann: Hermes Trismegistos, Leipzig 1875 — Google Books

Kilde

Se også

Litteratur

  • Søren Giversen Den ukendte Gud. Hermes-skrifterne i oversættelse. København: G.E.C. Gad 1983. ISBN 87-12-23781-7 — I en indledning, "Hermes-skrifterne", gives en opdateret oversigt pr. 1983
  • Aksel Haaning: Naturens lys – Vestens naturfilosofi i højmiddelalder og renæssance 1250-1650, C.A. Reitzel 2001 (1998) ISBN 87-7876-082-8 — Blandt andet s. 153-160 om Marsilio Ficino (1433-99) og hans oversættelse til latin

Eksterne henvisninger

Noter
  1. ^ Om tilnavnet oplyser den tyske Wikipedia artikel (i oversættelse): "I fortalen til sin latinske oversættelse af Poimandres erklærede Marsilio Ficino, at tilnavnet Trismegistos ("den trefoldigt største") skulle stamme fra, at den ægyptiske Hermes på samme tid var den største filosof, den største præst og den største konge" – ty. "... In der Vorrede seiner lateinischen Übersetzung des Poimandres erklärte Marsilio Ficino, der Beiname Trismegistos ("der dreimal Größte") rühre daher, dass dieser ägyptische Hermes zugleich der größte der Philosophen, der größte Priester und größte König gewesen sei." – Latin: Trismegistum vero inter maximum nuncuparunt quoniam et philosophus maximus et sacerdos maximus et rex maximus extitit.
  2. ^ a b Giversen, s. 10
  3. ^ Haaning side 156 angiver 23 traktater i Corpus Hermeticum
  4. ^ Ifølge Giversen, s. 18, er der næsten ingen påvirkning fra kristendommen, derimod flere steder indflydelse fra jødedommen, mens hovedmassen i Hermes-skrifternes ideer ikke er hentet fra en anden religion.
  5. ^ a b c Giversen, s. 11-12


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.


Autoritetsdata

Medier brugt på denne side

Hermes mercurius trismegistus siena cathedral.jpg
Floor inlay in the Cathedral of Siena Russian: Hermes Mercurius Trismegistus, contemporary of Moses, on the left pages of the book