Hermann Wilker
Hermann Wilker | |
---|---|
Den tyske firer med styrmand fra Ludwigshafen ved OL 1912. | |
Personlig information | |
Født | 24. juli 1874 Flomersheim, Rheinland-Pfalz, Tyskland |
Død | 28. december 1941 (67 år) Mundenheim, Rheinland-Pfalz, Tyskland |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Roer |
Deltog i | Roning ved sommer-OL 1900 – herrernes firer med styrmand, Roning ved Sommer-OL 1912 – firer med styrmand |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Hermann Wilker (født 24. juli 1874 i Frankenthal, død 28. december 1941) var en tysk roer og olympisk guldvinder
Karriere
Wilker deltog i firer med styrmand ved OL 1900 i Paris i en båd fra hans klub, Ludwigshafener Ruderverein, sammen med Carl Lehle, Ernst Felle, Otto Fickeisen og Franz Kröwerath. Ludwigshafen-båden vandt sit indledende heat over en spansk og en fransk båd og gik dermed i finalen,[a] hvor en anden tysk båd fra Germania Ruder Club fra Hamborg vandt foran en hollandsk båd, mens Ludwigshafen-båden blev nummer tre og sidst.[a][1]
I perioden 1909 til 1912 roede Wilker toer uden styrmand sammen med Otto Fickeisen, og de to var ubesejrede i 26 konkurrencer i denne periode.[2]
Wilker var tilbage i fireren med styrmand ved OL 1912 i Stockholm. Bådens øvrige besætning bestod af Albert Arnheiter, brødrene Otto og Rudolf Fickeisen samt styrmand Otto Maier. Ludwigshafen-båden vandt sit indledende heat over en svensk båd og satte der olympisk rekord. I kvartfinalen roede de alene, og i semifinalen besejrede tyskerne Polyteknisk Roklub fra Danmark og forbedrede deres egens olympiske rekord fra indledende heat. I finalen var den tyske båd oppe mod en britisk båd fra Thames Rowing Club, og tyskerne vandt dette møde og sikrede sig dermed guldet.[3]
Wilker fik udgivet en lærebog om sin sport med titlen Das Rudern. Han var mangeårigt medlem af bestyrelsen i Ludwigshafener Ruderverein, og ved OL 1936 fungerede han som dommer i rokonkurrencerne.[2]
OL-medaljer
Noter
- ^ a b Der findes to finaleresultater fra denne disciplin fra OL 1900 som følge af en række usikkerheder og protester med basis i, at det egentlig var fastsat, at fire både skulle deltage i finalen: de tre heatvindere samt toerne fra heat tre (hvor fire både deltog mod tre i de to første). De øvrige toere protesterede over dette, og man besluttede derfor at udvide finalefeltet til alle vindere og toere. Imidlertid var banen ikke beregnet til seks både, så heatvinderne nægtede at deltage. Første finale blev nu afviklet med toerne fra heat to og tre samt treerne fra heat tre, mens der efterfølgende blev afholdt en finale efter de oprindelige beslutninger; men her nægtede toerne fra heat tre, der havde vundet den første finale, at deltage. Så derfor bestod den anden finale blot at de tre heatvindere. Resultaterne af begge finaler er siden begge blevet officielle.[1]
Referencer
- ^ a b Coxed Fours (2), Men, olympedia.org, hentet 1. november 2021.
- ^ a b Hermann Wilker, olympedia.org, hentet 1. november 2021.
- ^ Coxed Fours, Outriggers, Men, olympedia.org, hentet 1. november 2021.
Eksterne henvisninger
- Wikimedia Commons har flere filer relateret til Hermann Wilker
- Hermann Wilkers profil hos den Internationale Olympiske Komité (engelsk)
- Hermann Wilkers profil på Sports-Reference (OL-resultater) (engelsk)
- Hermann Wilkers profil hos databaseOlympics.com (engelsk)
- Hermann Wilkers profil på Olympedia (OL-resultater) (engelsk)
- Hermann Wilkers profil på OlympicChannel.com (engelsk)
- Hermann Wilkers profil på FISA (engelsk)
|
Medier brugt på denne side
Olympic Movement flag
Proportions 2:3, created 1913, adopted 1914, first used 1920.
- Colors as per http://fairspielen.de/wp-content/uploads/2015/09/Annexe-3-Olympism_and_the_Olympic_Symbol_-_Principles_and_Usages_Guide-1.pdf
- blue: PMS 3005C
- yellow: PMS 137C
- black: PMS 426C
- green: PMS 355C
- red: PMS 192C
- Dimensions of the rings taken from http://fairspielen.de/wp-content/uploads/2015/09/Annexe-3-Olympism_and_the_Olympic_Symbol_-_Principles_and_Usages_Guide-1.pdf
The German coxed fours Ludwigshafen at the 1912 Summer Olympics