Herman Wedel-Jarlsberg

Herman Wedel-Jarlsberg
Personlig information
Født21. september 1779 Rediger på Wikidata
Montpellier, Frankrig Rediger på Wikidata
Død27. august 1840 (60 år) Rediger på Wikidata
Wiesbaden, Hessen, Tyskland Rediger på Wikidata
GravstedDet Wedelske gravkapel Rediger på Wikidata
Politisk partiUnionspartiet Rediger på Wikidata
FarFrederik Anton Wedel-Jarlsberg Rediger på Wikidata
MorCatharine von Storm Rediger på Wikidata
SøskendeCaroline Sophie Amalie Louise Karen Rigborg komtesse Wedel-Jarlsberg,
Ferdinand Carl Maria Wedel-Jarlsberg,
Christian Frederik Wedel-Jarlsberg,
Wilhelm Frederik Wedel-Jarlsberg,
Christian Frederik Wedel-Jarlsberg Rediger på Wikidata
ÆgtefælleKaren Wedel-Jarlsberg (fra 1807) Rediger på Wikidata
BørnPeder Anker greve Wedel-Jarlsberg,
Harald Wedel-Jarlsberg,
Herman Wedel-Jarlsberg,
Julie Caroline Helene Wedel Jarlsberg Rediger på Wikidata
FamiliePeder Anker Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedKøbenhavns Universitet Rediger på Wikidata
BeskæftigelseJurist, politiker Rediger på Wikidata
ArbejdsstedOslo Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserSerafimerordenen Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Johan Caspar Herman Wedel-Jarlsberg

Johan Caspar Herman lensgreve (von) Wedel Jarlsberg (21. september 1779 i Montpellier27. august 1840 i Wiesbaden) var en norsk politiker.

Han blev født som ældste søn af Frederik Anton Wedel Jarlsberg, en dansk minister af tysk oprindelse, og studerede i København jura, statsvidenskab og filologi. I 1809 tog han initiativet til Selskabet for Norges Vel sammen med Jakob Rosted og Hans Arentz. Wedel-Jarlsberg arbejdede for løsrivelse fra Danmark allerede i 1809, og så prins Christian August som Norges håb. I 1810 trådte han ind i statens tjeneste og blev amtmand i Buskerud. Efter faderens død arvede han grevskabet Jarlsberg ved Tønsberg. Under krigen mod Sverige dannede og ledede han et eget frikorps. Da freden i Kiel i 1814 de facto afstod Norge til Sverige, gik han som medlem af rigsforsamlingen på Eidsvoll betinget ind for en forening med Sverige, og blev leder for unionspartiet i forsamlingen. I 1822 blev han stillet for en rigsret på grund af et statslån, han havde optaget i Berlin hos bankhuset Gebrüder Benecke, men blev frikendt. Han trak sig derefter tilbage til sit gods. Imidlertid blev han igen indvalgt i Stortinget, og blev i 1836 udnævnt til statholder i Norge med fuldmagt som vicekonge.

Han døde i Wiesbaden i Tyskland.

Kilder

Spire
Denne artikel om en norsk politiker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

Medier brugt på denne side