Herman Grimm
Herman Grimm | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 6. januar 1828 Kassel |
Død | 16. juni 1901 (73 år) Berlin |
Gravsted | Alter St.-Matthäus-Kirchhof i Berlin |
Nationalitet | Tysk |
Far | Wilhelm Grimm |
Søskende | Auguste Grimm |
Ægtefælle | Gisela von Arnim |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Leipzig Universitet |
Medlem af | American Academy of Arts and Sciences |
Beskæftigelse | Essayist, litteraturhistoriker, universitetslærer, kunsthistoriker, skribent |
Arbejdsgiver | Humboldt-Universität zu Berlin |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Pour le Mérite for videnskab og kunst, Bayerske Maximiliansorden for videnskab og kunst (1891) |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Herman Friedrich Grimm (født 6. januar 1828 i Kassel, død 16. juni 1901 i Berlin) var en tysk forfatter, søn af Wilhelm Grimm.
Grimm drev oprindelig juridiske studier i Bonn og Berlin, men opgav efterhånden disse for at dyrke filologi og historie. I 1872 blev han knyttet til universitetet i Berlin som professor i kunsthistorie. Han trådte første gang frem i litteraturen med dramaet Armin (Leipzig 1851), der efterfulgtes af digtningen Traum und Erwachen, sørgespillet Demetrius, Novellen og romanen Unüberwindliche Machte. I sine forskellige bind Essays samlede han en række karakteristikker og litterære kunstanalyser, medens han i Leben Michelangelos (Hannover 1862—63, 1—2) leverede sit kunsthistoriske hovedværk, der udvikler sig til et med rig lærdom udført karakterbillede af renaissancens dage. Af hans øvrige arbejder må — foruden hans Homerstudier i Homer (Berlin 1890—95, 1—2) — især nævnes hans biografisk-kritiske værk Goethe, oprindelig forelæsninger ved universitetet i Berlin. Dette har vundet vid udbredelse og foreligger i en halv snes oplag.
Kilder
- Grimm, Hermann i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1920)
|
Medier brugt på denne side
Flag of the Germans(1866-1871)
Flag of the Germans(1866-1871)
Hermann Grimm, son of Wilhelm Grimm, and a German historian and writer