Herluf Trolle-klassen

For andre betydninger, se Herluf Trolle (flertydig)

Herluf Trolle-klassen
Olfert Fischer fotograferet i 1913. Midtskibs er en af redningsbådene ved at blive firet ned. Skibet er malet gråt ("kampgrå").
Klasseoversigt
Type	Kystforsvarsskib
Bruger(e)	Søværnet
Værft	Orlogsværftet, København
Byggeperiode	1897 – 1909
Byggede enheder	3
Udgåede enheder	3
Tekniske data
Deplacement	3.505-3.735 tons
Længde	86,50-87,40 meter
Bredde	15,10-15,70 meter
Dybgang	5,00 meter
Fremdrift	2× B&W 3-gangsmaskiner med i alt 4.400-5.400 Hk.
Fart	15,6-16,0 knob
Rækkevidde	2.400-2.620 sømil ved 9 knob
Besætning	254-257
Artilleri	2× 24 cm kanoner 4x 15 cm kanoner skiftende let skyts
Torpedoer	3-4× 45 cm torpedoer

Herluf Trolle-klassen var den danske marines første – og eneste – serie af næsten identiske kystforsvarsskibe.

Klassens tre skibe nåede at have mange betegnelser, først benævnt som "panserskibe", dernæst, fra 1911, som "pansrede kystforsvarsskibe", fra 1912 blot som "kystforsvarsskibe", så i 1922 som "orlogsskibe" og endelig blev de to overlevende enheder fra 1932 kaldt "artilleriskibe".^[1]

Med Herluf Trolle og de to søsterskibe Olfert Fischer og Peder Skram fik Marinen endelig den serie ensartede panserskibe, man havde ønsket sig i flere år. Designmæssigt var klassen en videreudvikling af kystforsvarsskibet Skjold, men med to svære kanoner i stedet for én, kraftigere mellemsvært skyts og større maskinkraft. Skibene blev designet individuelt over en periode på 10 år, og den teknologiske udvikling i tidsrummet blev afspejlet i løbende forbedringer af artilleri, maskineri og panser.

De tre skibe var opkaldt efter de danske søhelte Herluf Trolle, Olfert Fischer og Peder Skram.

Planen viser de svære kanontårne for og agter. Der er kahytter og messe for underofficerer i forskibet, banjer (opholds- og soverum) for matroser både for og agter og messe og kahytter for officererne i agterskibet.

Tjeneste

Skibene havde en aktiv karriere i Marinen og deltog i adskillige sommer- og vintereskadrer. Under 1. verdenskrig udgjorde de sammen med Skjold rygraden i den sikringsstyrke, der bevogtede de danske minefelter og markerede den danske neutralitet. Marinens store enheder gjorde på skift tjeneste i 1. eskadre i Øresund og 2. eskadre i Storebælt.

Herluf Trolle og Olfert Fischer udgik af flådens tal i løbet af 1930'erne, mens Peder Skram stadig var aktiv, da 2. verdenskrig brød ud. Den 29. august 1943 lå Peder Skram på Holmen under Mastekranen, hvor den blev sænket af sin besætning. Fotografier af det sænkede Peder Skram ved Mastekranen er nok det mest kendte motiv fra Flådens sænkning. Saltvandet ødelagde skibets maskiner, men tyskerne var i stand til at hæve det sænkede skib og slæbe det til Tyskland, hvor det kom til at fungere som artilleriskoleskib. Her blev det kort før krigens afslutning sænket.

Efter 2. verdenskrig blev Peder Skram i 1945 slæbt hjem til Flådestation Holmen, hvor det lå indtil det blev ophugget i 1949.

Litteratur

• Larsen, Kay (1932). Vore orlogsskibe fra halvfemserne til nu. Nyt Nordisk Forlag.
• Søren Nørby (2003). Flådens sænkning 29. august 1943. Forlaget Region. ISBN 87-91354-01-3.
• Steensen, R. S. (1968). Vore Panserskibe. Marinehistorisk Selskab.
• Wismann, Tom (2018). "The Coastal Battleship Peder Skram (1908)", Bruce Taylor (editor), The World of the Battleship: The Lives and Careers of Twenty-One Capital Ships of the World's Navies, 1880–1990, Seaforth Publishing. ISBN 0870219065

Noter