Herdlefjorden

Koordinater: 60°31′37.405″N 5°6′13.810″Ø / 60.52705694°N 5.10383611°Ø / 60.52705694; 5.10383611 Herdlefjorden er en norsk fjord i Vestland fylke. Navnet kommer fra øen Herdla. På gamle kort er navnet Herløfjorden, i lighed med ældre stavning af ønavnet. Herdlefjorden går fra Herdla i nord til Byfjorden ved Bergen mod syd. Syd- vestover er Herdlefjorden afgrænset af Askøy, mens Holsnøy ligger mod nord og nordøst.[1]

Sejlruter

Herdlefjorden er en af sejlruterne ind til Bergen, men Hjeltefjorden er mere brugt som sejlrute.

Gennemsejlingshøjden gennem Hjeltefjorden og under Askøybroen er 63 meter. I forbindelse med at Askøybroen åbnede i 1992, blev der givet politiske løfter om en alternativ sejlrute ind til Bergen. Tanken er at høje krydstogtskibe og olieinstallationer skal kunne komme helt ind i Bergen havn. Flaskehalsen for indsejling i Herdlefjorden er ved Herdla. Der var planer om at udvide ruten ved at sprænge den ud i Skjelangersundet og «Det Naue». Sagen blev diskuteret i flere år, men til slut blev den lagt død, da det viste sig at fjordbunden i området er af løssand og grus. Sprænges der hul vil hullet efter få år blive lukket igen af havstrømmen som bevæger løsmasserne på bunden.

Kilder og henvisninger

  1. ^ Herdlefjorden på norgeskart.no