Henry Jensen (rektor)

Henry Jensen
Født14. juli 1907 Rediger på Wikidata
Død29. maj 1989 (81 år) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedRanders Statsskole Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Henry Jensen. (Se også artikler, som begynder med Henry Jensen)

Henry Jensen (14. juli 1907 i Randers29. maj 1989 i Randers) var rektor for Duborg-Skolen i Flensborg og fra 1962 for Randers Statsskole.

Henry Jensen var søn af træhandler O.C. Jensen i Randers. I 1933 blev han gift med gymnasielærer Anna Jensen, f. Jørgensen (13. marts 1905—26. februar 1999).

Henry Jensen tog studentereksamen fra Randers Statsskole i 1926 og blev cand.mag. i 1932 med fagene astronomi, fysik, matematik, kemi. Det følgende år 1932-33 udførte han beregningsarbejde for Geodætisk Institut i København. 1933-34 lærer ved Haslev Gymnasium, og 1934-35 vikar på Herning Gymnasium. Han blev ansat som adjunkt i matematik på Tønder Statsskole i 1935, og efter 11 år her kom han i 1946 til Flensborg som rektor for Duborg-Skolen, hvor han blev i 16 år, indtil 1962.

I sin Flensborg-tid var Henry Jensen korpsrådsformand for Drengespejderkorpset i Sydslesvig 1947-1950. Han var formand for Dansk Lærerforening for Sydslesvig 1952-53.

I august 1962 tiltrådte Henry Jensen som rektor på statsskolen i sin fødeby Randers. Han fratrådte på grund af sygdom med udgangen af skoleåret 1969/70; han havde været sygemeldt fra 27. oktober 1969. Som pensionist boede han i Randers.

Kilder