Henry Addington, 1. viscount Sidmouth
| Henry Addington 1. viscount Sidmouth | |
|---|---|
.jpg) | |
| Premierminister i Det Forenede Kongerige Storbritannien og Irland | |
| Embedsperiode 17. marts 1801 – 10. maj 1804 | |
| Monark | George III |
| Foregående | William Pitt den yngre |
| Efterfulgt af | William Pitt den yngre |
| Personlige detaljer | |
| Født | 30. maj 1757 Camden, Storbritannien |
| Død | 15. februar 1844 (86 år) White Lodge, Storbritannien |
| Gravsted | St Mary the Virgin, Mortlake |
| Nationalitet |  Engelsk |
| Politisk parti | Tory |
| Ægtefæller | Ursula Mary Hammond (fra 1781) Marianne Scott (fra 1823) |
| Børn | William Leonard Addington, 2. viscount Sidmouth, Frances Addington, Henry Addington, Charles Anthony Addington, Charlotte Addington, Henrietta Addington, Mary Anne Ursula Addington, okänd Addington  |
| Mor | Mary Hiley |
| Far | Anthony Addington |
| Uddannelsessted | Winchester College Cheam School Reading School Brasenose College |
| Beskæftigelse | Politiker |
| Religion | Den anglikanske kirke |
| Underskrift |  |
| Informationen kan være hentet fra Wikidata. | |
Henry Addington, viscount Sidmouth (født 30. maj 1757, død 15. februar 1844) var en engelsk statsmand.
Formand for Underhuset
Addington var præstesøn og valgtes 1783 som Mr. Addington til Underhuset, sluttede sig ivrigt til sin barndomsven William Pitt den yngre og blev 1789 Husets formand. Han understøttede vel 1799 loven om Irlands union med Storbritannien, men var en afgjort modstander af katolikkernes ligestilling og blev derfor særlig yndet af Georg III.
Premierminister
Efter Pitt’s afgang marts 1801 blev S. førsteminister og sluttede n. å. Freden i Amiens; men da krigen med Frankrig udbrød på ny 1803, viste han kun liden kraft i sine rustningsbestræbelser og blev derfor fortrængt i maj 1804.
Finansminister
Henry Addington var også finansminister fra 1801 til 1804.
Formand for Geheimerådet
Derimod blev han 1805 ophøjet til peer som viscount S. og var en kort tid Formand for Geheimeraadet under Pitt samt paa ny i Grenville’s ministerium febr. 1806—marts 1807.
Indenrigsminister
Endelig blev han juni 1812 indenrigsminister, viste stor strenghed i udøvelsen af de politiske tvangslove, men opgav jan. 1821 indenrigsministeriet og trak sig juli 1824 helt tilbage, fordi han misbilligede Cannings godkendelse af de nyspanske staters uafhængighed.
Bibliografi
E. Pellew udgav 1847 hans Liv og Brevveksling (3 bind).
| Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen. |
| ||||||||||||||||
 | Spire |  |
|
Medier brugt på denne side
.svg)
_(St_Edwards_Crown).svg)
Forfatter/Opretter: Sodacan, Licens: CC BY-SA 3.0
Royal Coat of Arms of the United Kingdom of Great Britain and Northern Ireland in the style used by the Government of Queen Elizabeth II from 1952 to 2022 (as used in all places except Scotland).
| “ | Quarterly, First and Fourth Gules three lions passant guardant in pale Or armed and langued Azure (for England), Second quarter Or a lion rampant within a double tressure flory counter-flory Gules (for Scotland), Third quarter Azure a harp Or stringed Argent (for Ireland), the whole surrounded by the Garter; for a Crest, the imperial crown Proper; for Supporters, dexter a lion rampant guardant Or crowned as the Crest, sinister a unicorn Argent armed, crined and unguled Proper, gorged with a coronet Or composed of crosses patée and fleurs de lys a chain affixed thereto passing between the forelegs and reflexed over the back also Or; Motto 'Dieu et mon Droit’ ('God and my Right') below the shield. | ” |
- PINCHES, J.H & R.V., The Royal Heraldry of England, 1974, Heraldry Today.
Henry Addington, 1st Viscount Sidmouth's signature.