Henrik Yde

Henrik Yde
Født16. august 1950 (73 år) Rediger på Wikidata
Brabrand, Danmark Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedHerlufsholm,
Aarhus Universitet Rediger på Wikidata
BeskæftigelseLitteraturhistoriker Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserGeorg Brandes-Prisen (2019) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Henrik Yde (f. 16. august 1950 i Brabrand) er en dansk litteraturhistoriker. Han er søn af Else Yde, f. Andreasen (1913-1962) og distributionschef Max Yde (1909-1988). Yde blev student fra Herlufsholm Kostskole i 1969 og cand.mag. i dansk og filosofi 1977 fra Aarhus Universitet. I 1991 forsvarede han på Aarhus Universitet sin doktordisputats om Det grundtvigske i Martin Andersen Nexøs liv.

Frem til 1994 arbejdede Yde som højskolelærer, derefter som editionsfilolog. 1995-2013 udgav han i tolv bind Martin Andersen Nexøs hovedværker i tekstkritiske, kommenterede udgaver for Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. 2010-2018 var han ansat ved Grundtvig Centeret (i dag: Center for Grundtvigforskning), Aarhus Universitet, hvor han medvirkede til udgivelsen af en digital udgave af Grundtvigs værker.

For sin Nexø-forskning modtog Yde i 2013 en ærespris fra Martin Andersen Nexø Fonden.[1]

For sin litterære biografi NEXØ. Martin Andersen Nexøs liv og værk (2019) modtog han i 2020 Georg Brandes-Prisen.[2]

Samme år blev NEXØ udvalgt som et af Årets Bedste Bogarbejder 2020.[3]

For sit virke som Nexø-forsker og -formidler modtog han i 2023 Gelsted-Kirk-Scherfig-Prisen for 2022.[4]

Referencer

  1. ^ Diverse danske priser
  2. ^ Henrik Yde modtager Georg Brandes-prisen, bogmarkedet.dk, 12. juni 2020, arkiveret fra originalen 13. juni 2020, hentet 13. juni 2020
  3. ^ "Arkiveret kopi" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 28. oktober 2020. Hentet 25. oktober 2020.
  4. ^ København: Gelsted-Kirk-Scherfig Fondens prisuddeling hentet 28. marts 2023, arbejderen.dk
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.