Henrik Vilhelm Voldmester
Henrik Vilhelm Voldmester | |
---|---|
Født | 29. maj 1946 ![]() Frederiksberg, Danmark ![]() |
Død | 28. juni 2021 (75 år) ![]() Husby, Danmark ![]() |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Billedhugger ![]() |
Information med symbolet ![]() |

Henrik Vilhelm Voldmester (født 29. maj 1946 på Frederiksberg, død 28. juni 2021 i Husby[1][2]) var en dansk autodidakt billedhugger. Han debuterede i 1979.[3] Han udstillede i 1980 på den statsanerkendte censurerede kunstudstilling Kunstnernes Sommerudstilling.[4] Henrik Vilhelm Voldmester arbejdede i sine tidligere år hovedsageligt i sten som materiale, men fra 2002 arbejdede han med bronzestøbning, og senere også med støbninger i aluminium.[3] Flere af Voldmesters arbejder er inspireret af temaet dyr, både virkelige dyr og fabeldyr.[4] Han har udført flere udsmykningsopgaver over hele landet.
Henrik Vilhelm Voldmester boede i Husby i Vestjylland, hvor han også havde sit galleri, SkulpturGalleriet[5].
Hans arbejder kan ses over hele landet, men mest i og omkring Husby og områdets øvrige byer. Således kan man se værker som fx Stabystenen øst for Staby Kirke. I Ulfborg finder man hans skulpturer blandt andet foran Lægehuset, i Tinghuset og Vestjysk Fritidscenter. Vest for Husby kan man på Græmvej møde Jyllandsstenen. I Holstebro findes bl.a. skulpturene Vikingeskibet ved Rolf Krake-skolen og Løven ved Løveapoteket.[3]
I maj 2021 indviedes Henrik Voldmesters værk Spor af Fenriz[6] placeret ved den nordlige indkørsel til Ulfborg.
Natten til mandag 28. juni 2021 døde Henrik Voldmester af et hjertestop.[2]

Referencer
- ^ Elving, Henning (28. juni 2021), Henrik Voldmester er død, Dansk Billedhuggersamfund, hentet 19. marts 2025
- ^ a b Madsen, Jan Briks (29. juni 2021), "75-årig billedhugger død: - Tænk, at stå op hver dag og lave præcis det, man har lyst til", Dagbladet Holstebro-Struer, hentet 19. marts 2025
- ^ a b c Kunstnerne, Holstebro Kommune, hentet 28. oktober 2020
- ^ a b Bodil Hammer (7. maj 2020), "Henrik Voldmester", Den Store Danske, hentet 29. oktober 2020 – via Lex.dk
- ^ Kunstnerens egen hjemmeside https://voldmester.dk/
- ^ Omtalt i artikel om byforskønnelse af Ulfborg https://dagbladet-holstebro-struer.dk/artikel/penge-p%C3%A5-vej-til-byforsk%C3%B8nnelse-i-to-byer
- ^ OpenStreetMap
Eksterne henvisninger
- Henrik Vilhelm Voldmesters hjemmeside: voldmester.dk
- Henrik Vilhelm Voldmester på Kunstindeks Danmark/Weilbachs Kunstnerleksikon
- Om Henrik Vilhelm Voldmester Arkiveret 20. oktober 2020 hos Wayback Machine på vestjydskekunstnere.dk
Spire |
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Henrikvoldmester, Licens: CC BY-SA 4.0
Østlig side af Stabystenen med tekster og relieffer
Artist stub
Forfatter/Opretter: Peterleth, Licens: CC BY-SA 4.0
Jyllandsstenen på Græmvej ved Husby med markering af stedet Husby, Danmark, November 2020