Henrik Pontoppidan

 Henrik Pontoppidan
Dansk litteratur
1881 - 1943
Fotografi fra 1917 (Nobel arkiv)
Personlig information
PseudonymRusticus og Urbanus[1]
Født24. juli 1857
Fredericia, Danmark[2]
Død21. august 1943 (86 år)
Ordrup, Danmark[3][4]
NationalitetDanmark Dansk
BopælFredericia, Randers Rediger på Wikidata
FarDines Pontoppidan Rediger på Wikidata
SøskendeMorten Pontoppidan,
Erik Pontoppidan,
Knud Pontoppidan Rediger på Wikidata
ÆgtefællerMette Marie Hansen (1881-1892),
Antoinette Kofoed (fra 1892) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseSelvbiograf, forfatter, digter, romanforfatter Rediger på Wikidata
ArbejdsstedKøbenhavn Rediger på Wikidata
Kendte værkerDet forjættede Land, Lykke-Per og De Dødes Rige
GenreRomaner
Noveller
Litterær bevægelseDet Moderne Gennembrud
Socialrealisme
Påvirket afGeorg Brandes
Charles Darwin
Friedrich Nietzsche
Har påvirketThomas Mann
Nomineringer og priser
UdmærkelserNobelprisen i litteratur (1917) Rediger på Wikidata
Nobelpris  Litteratur 1917
Signatur
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
For alternative betydninger, se Henrik Pontoppidan (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Henrik Pontoppidan)

Henrik Pontoppidan (24. juli 1857 i Fredericia[2] – 21. august 1943 i Ordrup[3]) var en dansk forfatter, der hovedsagelig skrev romaner. Hans tre hovedværker er Det forjættede Land, Lykke-Per og De Dødes Rige.

Pontoppidan kom af en gammel præsteslægt, og var selv præstesøn. Han er bror til lægerne Erik Pontoppidan og Knud Pontoppidan samt præsten og forfatteren Morten Pontoppidan. Som ung ville han revolutionere verden og gøre op med sin fædrene tro ved at ville være ingeniør og siden højskolelærer og forfatter. De bøger Pontoppidan skrev i sin ungdom, var stærkt samfundskritiske og levede op til Georg Brandes’ parole om at sætte problemer under debat. I forfatterskabets sidste fase havde Pontoppidan for længst resigneret i politisk henseende, for i stedet at besvare sin egen gåde: Hvem er du selv?

Pontoppidan modtog i 1917 Nobelprisen,[5] som han delte med den i dag stort set glemte Karl Gjellerup, for "hans autentiske beskrivelser af dagligliv i Danmark."

Pontoppidans romaner og noveller giver et usædvanlig omfattende billede af hans land og tidsalder.

I 1863 flyttede familien til Randers, hvor faderen fik embede ved Sankt Mortens Kirke. Her kom familien til at bo i en stor præstebolig i Brødregade med 20 værelser i to etager og en gård med stalde og udhuse. Som 16-årig drog Pontoppidan til København for at påbegynde ingeniørstudiet på Polyteknisk Læreanstalt. I 1933 blev han æresborger i Randers og brugte flere gange i sit forfatterskab barndomsårene her som inspiration, bl.a. i Minder (1893), Lykke-Per (1904), Drengeår (1933) og Hamskifte (1936).

Ægteskab og børn

Pontoppidan var gift to gange, første gang i 1881 med Mette Marie, født Hansen, med hvem han fik to døtre (hvoraf den ene døde som barn) og en dreng.[1] Efter skilsmissen i 1892 giftede han sig med Antoinette Kofoed og sammen fik de to børn. Han er begravet ved Rørvig Kirke.[6]

Bibliografi

Årstallene dækker førsteudgaver. Adskillige af bøgerne er genudgivet senere, ofte kraftigt omarbejdede af Pontoppidan.

  • Stækkede Vinger. Skitser (1881). (Efter Ballet. Tête à Tête. Et Endeligt. Kirkeskuden).
  • Sandinge Menighed. En Fortælling (1883).
  • Landsbybilleder. Fortællinger (1883). (En Kjærlighedshistorie, En Fiskerede, Bonde-Idyl, Vinterbillede, Arv).
  • Ung Elskov. Idyl. Roman (1885).
  • Mimoser. Et Familjeliv. Roman (1886).
  • Fra Hytterne. Nye Landsbybilleder (1887). (Knokkelmanden, Naadsensbrød, Ane-Mette, Et Grundskud, Hans og Trine, Vandreren).
  • Isbjørnen. Et Portræt. Roman (1887).
  • Spøgelser. En Historie. Roman (1888).
  • Skyer. Skildringer fra Provisoriernes Dage. Fra Tidsrummet 1885-1890 (1890). (Ilum Galgebakke, To Venner, To Gange mødt, Den første Gendarm, Tro til Døden, I Kongens Kjole, Et Offer).
  • Krøniker (1890). (Menneskenes Børn, Sct. Peders List, Den stærke Skrædder, Havfruens Sang, Præsten og Herremanden, Grete Gaasepige, Digterliv, Præstesækken, Ungdom, Forbandelsen, Svend Morgendug).
  • Natur. To smaa Romaner (1890). (Vildt, En Bonde).
  • Muld. Et Tidsbillede. Roman (1891).
  • Det forjættede Land. Et Tidsbillede. Roman (1892).
  • Minder. Roman (1893).
  • Nattevagt. Roman (1894).
  • Den gamle Adam. Skildring fra Alfarvej. Roman (1894).
  • Dommens Dag. Et Tidsbillede. Roman (1895).
  • Højsang. Skildring fra Alfarvej. Roman (1896).
  • Det forjættede Land I-III (1898).
  • Lykke-Per. Hans Ungdom. Roman (1898).
  • Lykke-Per finder Skatten. Roman (1898).
  • Lykke-Per. Hans Kærlighed. Roman (1899).
  • Lykke-Per i det Fremmede. Roman (1899).
  • Ørneflugt. Novelle (1899).
  • Lykke-Per. Hans store Værk. Roman (1901).
  • Lykke-Per og hans Kæreste. Roman (1902).
  • Lykke-Per. Hans Rejse til Amerika. Roman (1903).
  • Lykke-Per. Hans sidste Kamp. Roman (1904).
  • Fortællinger I-II (1899).
  • Lille Rødhætte. Et Portræt. Roman (1900).
  • Det ideale Hjem. Roman (1900).
  • De vilde Fugle. Et Skuespil (1902).
  • Borgmester Hoeck og Hustru. Et Dobbeltportræt. Roman (1905).
  • Lykke Per. 2. udgave I-III (1905).
  • Asgaardsrejen. Et Skuespil (1906).
  • Det store Spøgelse. Roman (1907).
  • Hans Kvast og Melusine. Roman (1907).
  • Den kongelige Gæst. Roman (1908).
  • Torben og Jytte. En Fortællings-Kres. Roman (1912).
  • Storeholt. En Fortællings-Kres. Roman (1913).
  • Kirken og Dens Mænd. Et Foredrag (1914).
  • Toldere og Syndere. En Fortællings-Kres. Roman (1914).
  • Enslevs Død. En Fortællings-Kres. Roman (1915).
  • Favsingholm. En Fortællings-Kres. Roman (1916).
  • De Dødes Rige I-II (1917).
  • Et Kærlighedseventyr. Roman (1917).
  • En Vinterrejse. Nogle Dagbogsblade (1920).
  • Noveller og Skitser. Et Udvalg. 1. Bind (1922).
  • Noveller og Skitser. Et Udvalg. 2. Bind (1926).
  • Romaner og Fortællinger. Bind I-VII (1924-1926).
  • Mands Himmerig. Roman (1927).
  • Det ideale Hjem og andre Noveller og Skitser (1930). (Højsang. Af Magister Globs Papirer, Det ideale Hjem. Et Problem under Debat, Hans Kvast og Melusine (En Humoreske), En Vinterrejse, Dagbogsblade, Rabbinerens Datter, Et Kærlighedseventyr, Rejsen gennem Livet).
  • Drengeaar (1933).
  • Hamskifte (1936).
  • Arv og Gæld (1938).
  • Familjeliv (1940).
  • Undervejs Til Mig Selv. Et Tilbageblik (1943).

Filmatiseringer

  • Thora van Deken, 1920 – Instruktion: John W. Brunius (baseret på Lille Rødhætte).
  • Lykke-Per, 2018 – Instruktion: Bille August.

Litteratur

Pontoppidan Selskabet udgiver skriftserien Pontoppidaniana. I 2023 udkom det for første gang fra tidsskrift.dk-platformen.[7]

Referencer

  1. ^ a b Holk, Iben (20. oktober 2004). "Henrik Pontoppidan, biografi, del 6: Døden i Østby". Silkeborg Bibliotek. Arkiveret fra originalen 29. november 2014. Hentet 20. september 2014.
  2. ^ a b Kirkebog for Trinitatis Sogn, ("1855-1864" s. 22; opslag 22, nr. 38) på Arkivalieronline.dk, Statens Arkiver.
  3. ^ a b Kirkebog for Ordrup Sogn, ("1931-1943" s. 121; opslag 124, nr. 29) på Arkivalieronline.dk, Statens Arkiver.
  4. ^ Henrik Pontoppidan på gravsted.dk
  5. ^ Henrik Pontoppidan på Nobelprize.org (engelsk)
  6. ^ Holk, Iben (20. oktober 2004). "Henrik Pontoppidan, biografi, del 7: Antoinette". Silkeborg Bibliotek. Arkiveret fra originalen 1. december 2014. Hentet 20. september 2014.
  7. ^ Michael Keldsen (27. januar 2023), "Velkommen til tidsskriftet Pontoppidaniana!", Pontoppidaniana (1): 3-4, Wikidata Q116484537

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side

Nobel prize medal.svg
Forfatter/Opretter: User:Gusme (it:Utente:Gusme), Licens: CC BY-SA 3.0
Vector image of the Nobel prize medal
Henrik Pontoppidan 1917.jpg
Henrik Pontoppidan, Nobel laureate in Literature 1917
Ved Frokosten Krøyer 1883.jpg
Picture shows some of the Skagen Painters eating lunch at Brøndum's Hotel in 1883. The figures are (from the left) Eilif Petersen, Michael Ancher (standing), Wilhelm Peters, Charles Lundh, Degn Brøndum, Johan Krouthén, Oscar Björck and Christian Krohg.
Signatur Henrik Pontoppidan.png
Signatur_Henrik_Pontoppidan