Henrik Lyding

Henrik Lyding
Født7. maj 1956 Rediger på Wikidata
Død16. juli 2018 (62 år) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseTeaterkritiker Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Henrik Lyding (født 7. maj 1956, død 16. juli 2018[1]) var en dansk teateranmelder og dramaturg.

Han var uddannet mag.art.[2] i Nordisk Litteratur fra Københavns Universitet 1986. Sideløbende arbejdet som skuespiller i Teatergruppen Vaganterne, et gruppeteater, der fungerede fra 1973-89. Her spillede han bl.a. faderen i Arrabals "Frokost i det fri", Leander i Holbergs "De Usynlige", Jago i Shakespeares "Othello", samt en række børneforestillinger. Har desuden arbejdet som instruktør ved en række sommerspil i Ringsted 1987-94, bl.a. Molières Scapins Rævestreger, Holbergs Den Stundesløse og Jeppe på Bjerget. Ansat som teateranmelder på Jyllands-Posten siden 1993.[3] Dramaturg og instruktør på Pantomimeteatret i Tivoli siden 2000, hvor han har revitaliseret de klassiske pantomimer, har udviklet flere børneforestillinger, samt rekonstrueret pantomimen Pjerrot går i Søvne fra 1856, oprindelig skrevet af Henrik Hertz. Skrevet libretto til balletten Nøddeknækkeren med premiere i Tivolis Koncertsal november 2012 med koreografi af Peter Bo Bendixen og scenografi af Dronning Margrethe II. Siden genopsat 2014 og 2016. Siden 2008 redaktør og studievært på Teatermagasinet på tv-stationen dk4,[4] samt fra 2010 Teatermøde - et samtale- og portrætprogram. Begge programmer sendes hver 14. dag. Fra 2000 medlem af Reumert-juryen. Forfatter til bøgerne "Pantomimeteatret" (Forlaget Vandkunsten 2008) og "Dronningens Teater" (Gyldendal 2009).

Kildehenvisning

  1. ^ Henrik Lyding er død teateravisen.dk 17. juli 2018, hentet 23. juli 2018
  2. ^ "Hæder til Henrik Lyding". Teateravisen. Kompetencecentret Teatercentrum. 2011-12-08. Arkiveret fra originalen 4. november 2014. Hentet 2014-11-04.
  3. ^ "Henrik Lyding". Forlaget Vandkunsten. Arkiveret fra originalen 4. november 2014. Hentet 2014-11-04.
  4. ^ "Teatermagasinet". dk4. Arkiveret fra originalen 4. november 2014. Hentet 2014-11-04.