Henrik Christian Rosenørn-Lehn
Henrik Christian Rosenørn-Lehn | |
---|---|
Født | 6. september 1782 |
Død | 14. august 1847 (64 år) |
Nationalitet | Dansk |
Far | Christian Teilmann Rosenørn |
Mor | Kristine Marie von Wormskjold |
Søskende | Carl Gustav Rosenørn, Peder Otto Rosenørn, Thøger Emil Rosenørn |
Børn | Christian Rosenørn-Lehn, Erik Christian Hartvig Rosenørn-Lehn, Otto Rosenørn-Lehn |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Henrik Christian lensbaron Rosenørn-Lehn (født 6. september 1782 på Hersomgård, død 14. august 1847 på Orebygård) var en dansk godsejer og officer.
Karriere
Han var søn af kammerherre Christian Teilmann Rosenørn til Hersomgård (1741-1812) og Kirstine Maria Wormskiold (1752-1817), blev stykjunker, i 1800 2. sekondløjtnant i Artillerikorpset, 1804 1. sekondløjtnant, 1807 karakteriseret premierløjtnant, 1808 virkelig premierløjtnant, 1809 adjoint i Generaladjutantstaben, 1811 divisionsadjudant i Generaladjutantstaben (overkomplet), 1812 virkelig divisionsadjudant. Han blev afskediget 7. marts 1814, blev 1816 sat à la suite i infanteriet, 1820 karakteriseret major (uden ancennitet).
1820 arvede han via sin hustru baroniet Guldborgland og blev 12. august samme år optaget i friherrestanden med navnet Rosenørn-Lehn (patent af 1. april 1826). Han fik 1825 majors anciennitet, blev 1826 kammerherre, 1832 karakteriseret oberstløjtnant og 1833 atter sat à la suite. Rosenørn-Lehn var 1836 stænderdeputeret, blev 1840 afskediget som oberst og blev samme år Ridder af Dannebrog.
Ægteskab og børn
Han ægtede 2. juli 1820 Christiane Henriette von Barner (1. januar 1788 på Vedbygård – 26. marts 1860), datter af Hartvig Gottfried von Barner (1763-1811) og Margrethe Krabbe baronesse Lehn (1766-1789). Børn:
- Otto Ditlev baron Rosenørn-Lehn til baronierne Lehn og Guldborgland (1821-1892)
- Christine Marie baronesse Rosenørn-Lehn (11. december 1822 på Orebygård – 10. februar 1862 i Wiesbaden), gift med Rudolph Bielke (1810-1855)
- Erik Christian Hartvig baron Rosenørn-Lehn til baroniet Lehn (1825-1904)
- Christian Conrad Sophus baron Rosenørn-Lehn til Rössjöholm og Højstrup og til baroniet Guldborgland (1827-1899)
Kilder
- Danmarks Adels Aarbog 1932.