Henrik Caspar Wegener
Henrik C. Wegener | |
---|---|
259. rektor for Københavns Universitet | |
Nuværende | |
Overtaget embede 1. marts 2017 | |
Foregående | Ralf Hemmingsen |
Personlige detaljer | |
Født | 23. oktober 1958 (65 år) Glostrup, Danmark |
Fulde navn | Henrik Caspar Wegener |
Uddannelsessted | Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole Copenhagen Business School |
Beskæftigelse | Rektor |
Medlem af | SAM High Level Group[1] |
Arbejdsgiver | Danmarks Tekniske Universitet (til 2017), Københavns Universitet (fra 2017) |
Udmærkelser | Chevalier des Palmes académiques (2016) *Ridder af 1. grad af Dannebrog (2023) |
Links | |
Henrik C. Wegeners hjemmeside | |
Informationen kan være hentet fra Wikidata. |
Henrik Caspar Wegener R.1 (født 23. oktober 1958) er rektor ved Københavns Universitet. Han efterfulgte Ralf Hemmingsen, der var rektor fra 2005 til 2017.
Uddannelse
Wegener er kandidat i fødevarevidenskab (1988) og ph.d. i mikrobiologi (1992) fra Den kongelige Veterinær- og Landbohøjskole, som fusionerede med Københavns Universitet i 2007. Han har en mastergrad i offentlig ledelse (MPA) fra CBS (2007).
Karriere
Efter sin ph.d.-grad har Wegener bl.a. været forskningsgruppeleder, professor, centerdirektør ved Danmarks Veterinærinstitut, forskningschef ved Danmarks Fødevareforskning samt institutdirektør og prorektor på Danmarks Tekniske Universitet. Han fungerede som formand for EU Kommissionens øverste forskningsrådgivere fra 2015-17. Den 1. marts 2017 blev Henrik Caspar Wegener Københavns Universitets rektor nr. 259. Han fik 1,8 mio. kr. i løn dette år.[2]
Forskning
Wegener er en internationalt anerkendt forsker inden for fødevaresikkerhed, antibiotikaresistens og bakterielle zoonoser, dvs. bakterier, som overføres fra dyr til mennesker. I en årrække var han rådgiver for EU og Verdenssundhedsorganisationen, WHO. Hans forskning og rådgivning har bidraget til udvikling af nationale og internationale programmer til kontrol af fødevarebårne sygdomme, og den har medvirket til en markant reduktion i antallet af sygdomstilfælde fra fødevarebårne sygdomme og til et forbud mod anvendelse af antibiotika som vækstfremmere til husdyr i Europa.
Hædersbevisninger
I 2015 blev han Ridder af Dannebrog, i 2016 Chevallier, Ordre des Palmes Academiques, Republique Francaise, og i 2023 Ridder af 1. grad af Dannebrog.[3]
Referencer
- ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ^ DE 20 HØJESTE LØNNINGER PÅ KU I 2017. Uniavisen. Hentet 18/9-2020
- ^ Rektor for Københavns Universitet modtager ridderkorset af første grad - Altinget: Forskning
Eksterne henvisninger
- Henrik C. Wegener cv på Københavns Universitets hjemmeside
Foregående: | Rektor for Københavns Universitet 2017 - | Efterfølgende: |
Ralf Hemmingsen | - |
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: News Oresund, Licens: CC BY 2.0
Köpenhamns universitets rektor Henrik C. Wegener under ett panelsamtal på Følkemodet 2023 i Allinge, Bornholm.
Photo: News Øresund - Finn Möller © News Øresund - Finn Möller (CC BY 3.0).
Detta verk av News Øresund är licensierat under en Creative Commons Erkännande 3.0 Unported-licens (CC BY 3.0). Bilden får fritt publiceras under förutsättning att källa anges. The picture can be used freely under the prerequisite that the source is given. News Øresund, Malmö, Sweden
News Øresund är en oberoende regional nyhetsbyrå som är en del av det oberoende dansk-svenska kunskapscentrat Øresundsinstituttet. <a href="http://www.oresundsinstituttet.org" rel="noreferrer nofollow">www.oresundsinstituttet.org</a> <a href="http://www.newsoresund.org" rel="noreferrer nofollow">www.newsoresund.org</a>