Henrik Carmel
Formatering Denne artikel bør formateres (med interne links, afsnitsinddeling o.l.) som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Husk også at tilføje kilder! |
Henrik Carmel (f. 1964 i Helsingør)
Guitarist i Free To Choose
Mens han endnu gik i folkeskolen i Espergærde, kom Henrik Carmel med som guitarist i det lokale band band "Rajkwerch", der bestod af 5 klassekammerater. Bandet var fra starten et politisk band, der blandt andet optrådte ved et spontant arrangeret 1. maj møde på skolen. Teksterne var i starten på engelsk, og typisk for tiden af socialistisk tilsnit, og handlede blandt andet om atomkraft, og hyldede Berlinmuren og en stor offentlig sektor. Da Henrik Carmel blev forsanger, ændrede stilen sig; bandet fortsatte som politisk band, men nu med det modsatte politiske udgangspunkt. Og de nye tekster blev i stedet sunget på dansk. Senere blev bandet til et tremandsband, der optrådte under navnet "Fredsduerne", indtil navneskiftet til Free To Choose i 1996 i forbindelse med en CD-udgivelse.
Iværksætter i IT-sikkerhedsbranchen
I 1999 startede Henrik Carmel selskabet Callisoft sammen med to medstiftere. Blandt produkterne var en personlig firewall, der forhindrede programmer i at blive afviklet, hvis de ikke var godkendt forinden. Endvidere arbejdede Callisoft med hurtige og kompakte kryptografiske løsninger kodet i assembler. Callisoft blev solgt til børsnoterede Danware i 2003. Selskabets personale fortsatte hos den nye arbejdsgiver, mens Henrik Carmel fratrådte som direktør. Sammen med den ene medstifter af Callisoft samt en af firmaets tidligere programmører stiftede Henrik Carmel siden selskabet Clientcrypt, der udvikler kryptografi kodet i assembler, Javascript og PHP. Løsningerne anvendes til dataindsamling, indberetninger og whistleblowerordninger.
Uddannelse og karriere
Henrik Carmel gik på cand.polit-studiets 3. årsprøve, da han blev indkaldt som værnepligtig i 1987. Efter værnepligten skiftede han fra Københavns Universitet til RUC, hvorfra han blev Erhvervsøkonom/HA i 1990. Mens han arbejdede som konsulent i forsikringsbranchen, fortsatte han med at studere, og blev cand.scient.adm. fra RUC i 1996 med et speciale om organiseret kriminalitet. Da salget af Callisoft lykkedes i 2003, meldte han sig cand.merc.aud. på CBS, og tog fag svarende til den teoretiske del af uddannelsen til statsautoriseret revisor. Efter knap et år, hvor han arbejdede med regnskabskontrol i Erhvervsstyrelsen, kom Henrik Carmel til revisorbranchens foreninger i 2005 som Fagkonsulent. Fra 2015 har Henrik Carmel sideløbende været censor ved cand.merc.aud. studiet.
Politisk aktivitet
Henrik Carmel var formand for Helsingør Konservative Ungdom fra 1982-1986, og blev valgt til byrådet i Helsingør i november 1985 for de konservative. I perioden 1986-1988 sad han i forretningsudvalget for KU. I 1994 og 1998 opstillet for Det Konservative Folkeparti til folketingsvalget i Helsingør kredsen. Han var også landsformand for Konservativ Ungdom i et år fra 1995-1996. I perioden 2001 - 2005 kredsformand for de konservative i Helsingør. Tidligere næstformand i Fredensborg Skatteankenævn.
Redaktionsarbejde
Fra 1986-1989 var Henrik Cramel fast ugentlig skribent på Finanstidende indtil det lukkede. I 1987 var han journalist ved de værnepligtiges blad Soldaten, og i perioden 1996-1999 skrev han freelance artikler til bl.a. Computer Bulletin og Penge- og Privatøkonomi. Som led i arbejdet i revisorforeningen, var han i perioden 2005-2011 fast bidragsyderskrev til "Revisorbladet", og fra 2011-2017 redaktionsmedlem og boganmelder ved "Signatur" og i perioden 2005-2018 redaktionsmedlem på "Din Revisor Informerer".
Bøger
"Unge år 2000", KULOs forlag, 1996
"Er det sliddet værd?", KULOs forlag, 1999
Artikler
"Kommunitarismens Udfordring", Berlingske Tidende, 10.1.1999.
"Konservative Identiteter", Libertas, Februar 2015
Diskografi
Tekst og musik på "Politisk Korrekt", Free to Choose 1996
Tekst og musik "Københavnersangen," der vandt Radio 24-7 Melodi Grand Prix for valgsange i 2013
|