Henri Bergson

Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, der fremføres. Hvis ikke der tilføjes kilder, vil artiklen muligvis blive slettet.

Henri Bergson
Personlig information
Født	18. oktober 1859 Paris, Frankrig
Død	4. januar 1941 (81 år) Paris, Frankrig
Dødsårsag	Bronkitis
Gravsted	Hauts-de-Seine
Nationalitet	Fransk
Far	Michał Bergson
Søskende	Moina Mathers
Ægtefælle	Louise Neuberger
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Paris Universitet, École Normale Supérieure, Lycée Condorcet
Elev af	Félix Ravaisson, Émile Boutroux
Professorater	professor, Académie française, Académie des sciences morales et politiques, American Academy of Arts and Sciences
Medlem af	Académie française (fra 1914), Kungliga Vetenskapsakademien, Accademia delle Scienze di Torino (fra 1914), Académie des sciences morales et politiques, Accademia Nazionale dei Lincei med flere
Beskæftigelse	Professor, sociolog, filosof
Fagområde	Matematikkens filosofi, metafysik, Sprogfilosofi, filosofi, Irrationalisme med flere
Arbejdsgiver	Collège de France (1900-1904), lycée David-d'Angers
Elever	Joseph Baruzi, Gabriel Marcel, Albert Thibaudet, Émile Bréhier, Louis Lavelle med flere
Bevægelse	Kontinental filosofi
Påvirket af	Charles Darwin, Blaise Pascal, Zenon fra Elea, Plotin, Herbert Spencer med flere
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Æreslegionens Storkors, Nobelprisen i litteratur (1927), honorary doctor of the University of Cambridge, Honorary doctor of the University of Oxford, Fellow of the American Academy of Arts and Sciences med flere
Nobelpris	Litteratur 1927
Signatur
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Henri-Louis Bergson (født 18. oktober 1859, død 4. januar 1941) var en fransk filosof og forfatter, som var blandt de mere indflydelsesrige i sine levedage. Han fik Nobelprisen i litteratur i 1927. Bergson var af jødisk baggrund. Hans filosofi kan karakteriseres som en form for vitalisme (i bred forstand) og har mange fællestræk med den samtidige tyske udvikling indenfor den livsfilosofiske tradition, og har ligeledes berøringspunkter med Martin Heideggers filosofi. Blandt Bergsons hovedtemaer er tid, bevægelse, forandring og forståelse igennem intuition. Han tog naturvidenskaben alvorligt, herunder biologiske evolutionsteorier, og et af hans hovedværker var bogen Den skabende udvikling (L'évolution créatrice) fra 1907. Igennem alt organisk liv er der en fælles livskraft, en élan vital. Livet udvikler sig i altid uforudsigelige former. Man kan nok forstå fortiden baglæns, men man kan aldrig forudsige fremtiden. If. Bergson var det filosofiens opgave var at formidle en intuitiv forståelse af virkeligheden som sammenhænge og forløb i tid. Det kan videnskaberne ikke levere, fordi den videnskabelige fornuft pr. definition er analytisk, dvs. den deler verden op i enkeltdele og udtaler sig alene om disse. Bergson har været en vigtig inspiration for senere franske filosoffer, bl.a. Michel Serres og Gilles Deleuze.

Litteratur

• Intuition og verdensanskuelse (oversat af Knud Ferlov, 1914)
• Den skabende udvikling (oversat af Knud Ferlov, 1915)
• Den rene bevidsthed: en studie over det umiddelbart givne i de sjælelige virksomheder og tilstande (oversat af Kort K. Kortsen, 1917)
• Bergson. De store tænkere. Berlingske filosofi bibliotek (Indledning, oversættelse af Peter Kemp, 1968)
• Latteren: et essay om komikkens væsen (oversat af Else Henneberg Pedersen, 1993)

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Henri Bergson

Spire Denne franske forfatterbiografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.