Henri Bergson
Henri Bergson | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 18. oktober 1859 Paris, Frankrig |
Død | 4. januar 1941 (81 år) Paris, Frankrig |
Dødsårsag | Bronkitis |
Gravsted | Hauts-de-Seine |
Nationalitet | Fransk |
Far | Michał Bergson |
Søskende | Moina Mathers |
Ægtefælle | Louise Neuberger |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Paris Universitet, École Normale Supérieure, Lycée Condorcet |
Elev af | Félix Ravaisson, Émile Boutroux |
Professorater | professor, Académie française, Académie des sciences morales et politiques, American Academy of Arts and Sciences |
Medlem af | Académie française (fra 1914), Kungliga Vetenskapsakademien, Accademia delle Scienze di Torino (fra 1914), Académie des sciences morales et politiques, Accademia Nazionale dei Lincei med flere |
Beskæftigelse | Professor, sociolog, filosof |
Fagområde | Matematikkens filosofi, metafysik, Sprogfilosofi, filosofi, Irrationalisme med flere |
Arbejdsgiver | Collège de France (1900-1904), lycée David-d'Angers |
Elever | Joseph Baruzi, Gabriel Marcel, Albert Thibaudet, Émile Bréhier, Louis Lavelle med flere |
Bevægelse | Kontinental filosofi |
Påvirket af | Charles Darwin, Blaise Pascal, Zenon fra Elea, Plotin, Herbert Spencer med flere |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Æreslegionens Storkors, Nobelprisen i litteratur (1927), honorary doctor of the University of Cambridge, Honorary doctor of the University of Oxford, Fellow of the American Academy of Arts and Sciences med flere |
Nobelpris | Litteratur 1927 |
Signatur | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Henri-Louis Bergson (født 18. oktober 1859, død 4. januar 1941) var en fransk filosof og forfatter, som var blandt de mere indflydelsesrige i sine levedage. Han fik Nobelprisen i litteratur i 1927. Bergson var af jødisk baggrund. Hans filosofi kan karakteriseres som en form for vitalisme (i bred forstand) og har mange fællestræk med den samtidige tyske udvikling indenfor den livsfilosofiske tradition, og har ligeledes berøringspunkter med Martin Heideggers filosofi. Blandt Bergsons hovedtemaer er tid, bevægelse, forandring og forståelse igennem intuition. Han tog naturvidenskaben alvorligt, herunder biologiske evolutionsteorier, og et af hans hovedværker var bogen Den skabende udvikling (L'évolution créatrice) fra 1907. Igennem alt organisk liv er der en fælles livskraft, en élan vital. Livet udvikler sig i altid uforudsigelige former. Man kan nok forstå fortiden baglæns, men man kan aldrig forudsige fremtiden. If. Bergson var det filosofiens opgave var at formidle en intuitiv forståelse af virkeligheden som sammenhænge og forløb i tid. Det kan videnskaberne ikke levere, fordi den videnskabelige fornuft pr. definition er analytisk, dvs. den deler verden op i enkeltdele og udtaler sig alene om disse. Bergson har været en vigtig inspiration for senere franske filosoffer, bl.a. Michel Serres og Gilles Deleuze.
Litteratur
- Intuition og verdensanskuelse (oversat af Knud Ferlov, 1914)
- Den skabende udvikling (oversat af Knud Ferlov, 1915)
- Den rene bevidsthed: en studie over det umiddelbart givne i de sjælelige virksomheder og tilstande (oversat af Kort K. Kortsen, 1917)
- Bergson. De store tænkere. Berlingske filosofi bibliotek (Indledning, oversættelse af Peter Kemp, 1968)
- Latteren: et essay om komikkens væsen (oversat af Else Henneberg Pedersen, 1993)
Eksterne henvisninger
- Wikimedia Commons har flere filer relateret til Henri Bergson
Spire |
|
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: User:Gusme (it:Utente:Gusme), Licens: CC BY-SA 3.0
Vector image of the Nobel prize medal
Signature of Henri Bergson, made with Inkscape.
French philosopher Henri Bergson (1859-1941)
(c) Adrian Park, from The Noun Project, CC BY 3.0
Quill and inkwell icon from The Noun Project.