Henning Jensen (fodboldspiller, født 1949)

Henning Jensen
Personlig information
Fulde navnHenning Jensen
Født17. august 1949 Rediger på Wikidata
Nørresundby, Danmark
Død4. december 2017 (68 år) Rediger på Wikidata
Aalborg, Danmark Rediger på Wikidata
PositionAngriber
Seniorkarriere*
ÅrHoldKampe(Mål)
1965-1972Nørresundby BK
1972-1976Borrussia M'gladbach125(44)
1976-1979Real Madrid81(16)
1979-1981Ajax Amsterdam56(7)
1981-1983AGF53(17)
1984Nørresundby BK
Landshold
1972-1980Danmark21(9)
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga.

† Kampe (mål).

Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Henning Jensen (født 17. august 1949, død 4. december 2017[1]) var en dansk professionel fodboldspiller, der spillede for det danske landshold og for Borussia Mönchengladbach, Real Madrid, AFC Ajax og AGF. Han scorede 9 mål i 21 landskampe. Han opnåede noget for en dansk fodboldspiller helt unikt, nemlig at blive tysk, spansk og hollandsk mester, inden han havde spillet en eneste divisionskamp i Danmark.

Henning Jensen spillede som amatør på danmarksserieholdet (fjerdebedste række i Danmark på det tidspunkt) i Nørresundby Boldklub og debuterede for landsholdet i en venskabskamp mod England 3. maj 1972. Han fik kontrakt med Borussia Mönchengladbach efter en opsigtsvækkende indsats på OL-landsholdet, som han var med til at kvalificere til sommerlegene i 1972. Her deltog han ikke selv, da han i mellemtiden var blevet professionel i Borussia Mönchengladbach, hvor han i en periode dannede en målfarlig angrebsduo med Allan Simonsen.

Begge danske angribere fortsatte med stor succes karrieren i spansk fodbold. Allan Simonsen blev publikumsyndling i FC Barcelona, mens Henning Jensen fik stor succes i Real Madrid, hvor han i anden halvdel af 1970'erne var en af de mest eftertragtede offensive spillere i europæisk fodbold. Efter afslutningen på en markant karriere i international topfodbold vendte Henning Jensen tilbage til Jylland, hvor han i en kortere periode spillede for AGF.

Henning Jensen huskes blandt meget andet for et spektakulært hovedstødsmål på den engelske nationalarena, Wembley 3. januar 1973 i en kamp for et udvalgt EF-hold (EF var forløberen for EU) bestående af spillere fra de tre nye medlemslande Danmark, Storbritannien og Irland mod modstanderholdet fra de seks gamle medlemslande. Oplægget til målet kom fra den engelske fodboldlegende Bobby Charlton i minut 49.

Henning Jensen menes sammen med Frank Arnesen at være forlæg for den fodboldstjerne, Franke, som skildres i Hans-Jørgen Nielsens bestsellerroman Fodboldenglen fra 1979.

Henning Jensen var i 2006 blandt de nominerede, da DBU kårede Michael Laudrup til Danmarks bedste spiller gennem tiderne. De øvrige nominerede var Preben Elkjær, Brian Laudrup, Morten Olsen, Peter Schmeichel, Allan Simonsen og Jon Dahl Tomasson.

Titler

Referencer

  1. ^ Henning Jensen er død efter kort tids kræftsygdom, bt.dk, 5. december 2018. Præcis dødsdag er ikke offentliggjort pr. 5.12.2017

Eksterne henvisninger

FodboldSpire
Denne biografi om en dansk fodboldspiller er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Biografi

Medier brugt på denne side

Soccerball Denmark.svg
Football with Flag of Denmark
Jensen scoort voor Ajax het eerste doelpunt, rechts Huyg van Haarlem, Bestanddeelnr 930-4917.jpg
Forfatter/Opretter: Koen Suyk / Anefo, Licens: CC0
Collectie / Archief : Fotocollectie Anefo

Reportage / Serie : Haarlem - Ajax 2-4 (KNVB beker)
Beschrijving : Jensen scoort voor Ajax het eerste doelpunt, rechts Huyg van Haarlem
Datum : 14 oktober 1979
Locatie : Haarlem, Noord-Holland
Trefwoorden : sport, voetbal
Persoonsnaam : Huyg, Piet, Jensen, Henning
Instellingsnaam : AJAX, KNVB
Fotograaf : Suyk, Koen / Anefo
Auteursrechthebbende : Nationaal Archief
Materiaalsoort : Negatief (zwart/wit)
Nummer archiefinventaris : bekijk toegang 2.24.01.05

Bestanddeelnummer : 930-4917