Helmuth Karl Bernhard von Moltke

Helmuth Karl Bernhard von Moltke
Personlig information
Født	26. oktober 1800 Parchim, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland
Død	24. april 1891 (90 år) Berlin, Tyskland
Nationalitet	Preussisk
Politisk parti	Konservative parti, Tysk-konservative parti
Far	Friedrich Philipp Victor von Moltke
Søskende	Auguste Brist
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Preussiske Krigsakademi
Medlem af	Det Preussiske Videnskabsakademi, Sankt Petersborgs Akademi for Videnskab, Ruslands Videnskabernes Akademi
Beskæftigelse	Officer, historiker, skribent, politiker
Arbejdssted	Wrocław, Frankfurt (Oder), Rendsborg, Berlin
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Andreasordenen, storkors af Savoias militærorden, Order of St. George, 2. klasse, Pour le Mérite for videnskab og kunst, æresborger i München med flere
Signatur
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Helmuth Karl Bernhard Graf von Moltke^[1] (født 26. oktober 1800, død 24. april 1891) var en preussisk generalfeltmarskal og onkel til Helmuth Johannes Ludwig von Moltke den yngre.

Biografi

Moltke fødtes i Parchim i hertugdømmet Mecklenborg-Schwerin som søn af generalløjtnant Friedrich Philipp Victor von Moltke (1768-1845) og fik sin første uddannelse som landkadet i København, hvor han i 1818 blev officer. Allerede i 1822 forlod han Danmark og indtrådte som sekondløjtnant i 8. preussiske infanteriregiment.

1828-1831 blev Moltke efter et kursus ved krigsakademiet beskæftiget med topografisk arbejde, og i 1833 indtrådte han i generalstaben.

1835-1839 var han udsendt som rådgiver for det Osmanniske Riges hær beskæftiget med reorganisering og befæstning, og han fulgte hæren i slag.

Efter at være kommet tilbage til Preussen i 1839 kom Moltke igen til generalstaben, hvor han i 1842 blev major, 1851 oberst og 1856 generalmajor. Fra oktober 1857 stod han i spidsen for generalstaben, og i 1859 udnævntes han til generalløjtnant. I denne tjeneste stod han for planlægningen af felttoget mod Danmark (2. Slesvigske Krig i 1864) og deltog selv som generalstabschef.

Moltke kendes især for dygtig planlægning og føring i den den tyske krig mod Østrig i 1866 og den fransk-preussiske krig 1870-1871. Det var krige, som førte til skabelse af det tyske rige. Det gode udfald skyldtes bl.a. den tidlige anvendelse af jernbane og telegraf. Moltke belønnedes i 1871 med udnævnelse til generalfeltmarskal og penge.

I 1888 trak han sig fra tjeneste, og i 1891 døde han i Berlin.

Forfatterskab

Moltke supplerede som yngre officer sine indtægter med oversættelser og forfatterskab. Hans krigsberetninger kan stadig læses.

Moltke skrev om militærstrategi under indflydelse af Carl von Clausewitz. Hans opfattelse er, at det stedse er vigtigt at holde flere valgmuligheder åbne, eftersom kun krigens begyndelse lader sig planlægge. I konsekvens heraf er det de militære lederes opgave at forberede sig grundigt på enhver hændelse. Hans tanker kan sammenfattes i den kendte sætning "Ingen plan overlever den første kontakt med fjenden" og den knap så kendte "Strategi er et spørgsmål om hensigtsmæssighed"^[2].

Referencer

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har medier relateret til: Helmuth Karl Bernhard von Moltke

• Nordisk familiebog sp. 874.

v d r Tysklands historie Frankerne (indtil 962) Merovinger Karolingerne Det tysk-romerske Rige (962-1806) Tysk kolonisering i middelalderen Fyrstbiskop Tysk-romersk kejser Freden i Basel (1499) Münster-oprøret Den hellige liga (1684) Freden i Breslau Rhinforbundet (1806-1814) Fristaden Danzig (1807-1814) Det tyske forbund (1815–1866) Wienerkongressen Martsrevolutionen Frankfurterparlamentet Frederik Wilhelm 4. af Preussen 2. Slesvigske Krig Den preussisk-østrigske krig Slaget ved Königgrätz Det nordtyske forbund (1866–1871) Frederik 3. af Tyskland Novemberaftalerne Det Tyske Kejserrige (1871–1918) Guldmark Freden i Frankfurt Det Tyske Riges forfatning af 1871 Det tyske kejserriges hær Tysklands højindustrialisering Bund der Industriellen Socialistloven Kyffhäuserbund Tysk kejser Wilhelm 2. af Tyskland Otto von Bismarck Helmuth Karl Bernhard von Moltke Tyskland under 1. verdenskrig (1914-1918) 1. verdenskrig Tripelalliancen Vestfronten i 1. Verdenskrig Østfronten under 1. verdenskrig Weimarrepublikken (1918–1933) Versailles-freden Kappkuppet Ølkælderkuppet Weimarforfatningen Rapallotraktaten Friedrich Ebert Paul von Hindenburg Erich Ludendorff Franz von Papen Gustav Stresemann Dolkestødslegenden Det tredje rige (1933–1945) Adolf Hitler Heinrich Himmler Hermann Göring RSHA NSDAP Sturmabteilung Schutzstaffel Gestapo Nazisme Rigsdagsbranden Nürnberglovene De lange knives nat Krystalnatten Tysklands oprustning i 1930'erne Tysk-polske ikke-angrebspagt Münchenaftalen Anschluss Sudetenkrisen Det delte Tyskland (1945–1990) Potsdamkonferencen Fordrivelsen af tyskere efter 2. verdenskrig Det allierede kontrolråd Besættelseszoner i Tyskland efter 2. verdenskrig Grundgesetz Vesttyskland Østtyskland Blokaden af Berlin Berlinmuren Konrad Adenauer Wirtschaftswunder Hallsteindoktrinen Tysklands genforening (omkr. 1990) Helmut Kohl Die Wende To plus fire-aftalen Efter genforeningen (siden 1990) - Se også: Tyskland