Hellere død end slave

Nordfrisernes valgsprog på nordfrisernes våbenskjold med den danske kongekrone, en halv ørn og en jydepotte i de nordfrisiske farver
Nordfrisland (mørkerød) og den større administrative kreds (orange), som også inkluderer gesten/midtlandet

Hellere død end slave er et politisk valgsprog, der først blev dokumenteret i denne form i Nordfrisland i 1800-tallet. Udtrykket synes at være udformet af præsten Christian Feddersen, der i det 1845 udkomne skrift Fem ord til nordfriserne opfordrede landsmændene: I elsker friheden og siger: Hellere død end slave. Valgsproget afspejler altså (nord)frisernes selvbevidsthed - især under de nationalpolitiske konflikter mellem dansk og tysk i 1800-tallet. Det blev bl.a brugt af digteren Harro Harring. Siden da er udtrykket blevet brugt i adskillige sprogvarianter, dialekter og staveversioner.

Den tyske form Lieber tot als unfrei synes at stamme fra vestfrisernes kamp mod grev Wilhelm af Holland i 1345. Fra tysk side blev udtrykket delvis brugt i agitationen mod danskerne.

Forskellige sprogvarianter
DanskHellere død end slav(e)!
Nordfrisisk (på tværs af dialekter)Lewer duad üs Slaw!
Sölring (Sild)Lewer duar üs Slaav!
Fering-Öömrang (Før og Amrum)Leewer duad üüs Slaaw!
Halunder (Helgoland)Liwer dud als Sklawe!
VidingherredfrisiskLiwer duuid as Sloow!
Bøkingherredfrisisk (Mooring)Liiwer düüdj as Sloow! (Slååw!)
HalligfrisiskLiawer duad as Slaof!
Westerlauwersfrisisk (i Nederlandene)Leaver dea as slaaf!
NederlandskLiever dood dan slaaf!
TyskLieber tot als Sklave!

Esterne henvisninber /kilder

Medier brugt på denne side

Wappen Nordfriesland 2.jpg
Forfatter/Opretter: Wappen Nordfriesland - Nachbearbeitet in de:Bilderwerkstatt de:Benutzer:NobbiP, Licens: CC BY-SA 2.0 de
Wappen Nordfriesland
KreisRegionNordfriesland.png
Forfatter/Opretter: TittiNF, Licens: CC BY-SA 4.0
Unterschied zwischen der Region Nordfriesland (=nordfriesisches Siedlungs- und Sprachgebiet) und dem größeren Kreis Nordfriesland als Verwaltungseinheit unter Einbeziehung der jütisch-friesischen Kontaktzone und der ungefähren Grenze der Uthlande.

Quellen: Nils Århammar: Das Nordfriesische im Sprachkontakt (unter Einschluss der nordfriesischen Lexikologie). In: Horst Haider Munske (Hrsg.): Handbuch des Friesischen, Tübingen 2001, S. 313–353.

Anders Bjerrum: Vort sprogs gamle sydgrænse. In: Poul Kürstein: Nørre- og Sønder Gøs Herred, Flensborg 1969, S. 44-58