Helle Reedtz-Thott

Helle Reedtz-Thott
FødtHelle Zøfting
9. august 1974 (49 år)
København
NationalitetDansk
BopælGavnø Slot
ÆgtefælleOtto Reedtz-Thott
Uddannelse og virke
BeskæftigelseAdvokat og direktør
Eksterne henvisninger
www.gavnoe.dk
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Helle Reedtz-Thott (med det oprindelige efternavn Zøfting) (født d. 9. august 1974 i København)[1] er en dansk advokat og baronesse.[2]

Uddannelse og tidligt virke

Helle Zøfting blev matematisk student ved Lyngby Gymnasium[1] og blev i 2000 cand.jur. ved Københavns Universitet.[3] Hun har været på studieophold i USA.[4] I studietiden havde Helle Zøfting job hos advokatfirmaet O. Bondo Svane; Helle Zøfting har været advokatfuldmægtig hos advokatfirmaet Plesner, hvorfra hun også blev uddannet advokat med speciale indenfor corporate finance.

Ægtestand

Helle Zøfting blev i 2002 gift med baron Otto Reedtz-Thott, som bl.a. ejer Gavnø Gods.[5] Ved sit ægteskab opnåede hun efternavnet Reedtz-Thott og titlerne baronesse og hofjægermesterinde.[6] Ægteparret Helle og Otto Reedtz-Thott har tre børn.[7]

Gavnø Fonden

Helle Reedtz-Thott er direktør for Gavnø Fonden,[4] som hendes svigerfar, baron Axel Reedtz-Thott (godsejer og diplomat) stiftede i 1961. I henhold til den selvejende institutions fundats fra 1961 er det fondens formål at eje og bevare Gavnø Slot og park samt de historiske samlinger længst muligt som et kulturhistorisk vidnesbyrd om perioden fra klostertiden til lensafløsningen, hvor Gavnøs besiddere - slægterne Lindenov, Trolle, Thott og Reedtz-Thott - spillede en betydelig rolle som samlere og bevarer af kulturhistoriske og nationale værdier.[8]

Helle Reedtz-Thott arbejder på at sikre bedre muligheder for turisme i Danmark. Hun er udpeget bestyrelsesformand for styregruppen for en fælles udviklingsplan for turismen på Sjælland og Øerne, som regeringen nedsatte i 2018[9] Hun er medlem af bestyrelsen i Dansk Kyst og Naturturisme[10] og medlem af bestyrelsen i organisationen Visit Sydsjælland-Møn[11]Sydsjælland, som hun gennem flere år har virket aktivt for.[12]

Helle Reedtz-Thott har styrket turismen på Gavnø ved en række initiativer: Gavnø Slotsbryggeri, som blev etableret i 2008, der er Danmarks eneste, har til huse i en af baroniets bygninger.[13] Jul på Gavnø, som er Danmarks største julemarked[14] blev stiftet i 2007. I 2008 og i 2014 var Helle Reedtz-Thott idékvinden bag en ny pink tulipan, der er opkaldt efter H.K.H. Kronprinsesse Mary, og en ny hvid tulipan, der er opkaldt efter H.K.H. Prinsesse Marie, som henholdsvis Kronprinsessen og Prinsessen selv navngav i Gavnø Slotspark.[15][16] Helle Reedtz-Thott var i 2012-2014 initiativtager til at lade det Kongelige Teaters Verdensballet optræde på Gavnø.[17]

Landbrug

Helle Reedtz-Thott har siden 2017 været formand for arbejdsgiverforeningen Gartneri-, Landbrug- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A), som er den toneangivende arbejdsgiverorganisation inden for de grønne områder. Helle Reedtz-Thott er som formand ansvarlig for de overenskomster, som GLS-A har indgået med hhv. 3F, HK og Dansk Metal inden for landbrug, gartneri, skovbrug og beslægtede brancher.

Helle Reedtz-Thott har styrket sin indflydelse i dansk landbrug, da hun blev valgt som formand for Sektionen for Større Jordbrug i Landbrug & Fødevarer i 2023. Hun er samtidig indtrådt i Hovedbestyrelsen og Forretningsudvalget i Landbrug & Fødevarer.

Tillidserhverv

Medlem af bestyrelsen for Gavnø Fonden og Reethoga fra 2004, for bestyrelsen VisitSydsjælland-Møn fra 2015, for Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere fra 2015-2017, for Den Erhvervsdrivende Fond Dansk Kyst- og Naturturisme, for GLS-A Barselsudligningsfond og for GLS-A Ejendomme fra 2017, for Planteafgiftsfonden, Vildtforvaltningsrådet, Herlufsholm Skole & Gods, Hovedbestyrelsen og Forretningsudvalg for Landbrug & Fødevarer fra 2023.[4] Næstformand for bestyrelsen for HK Kompetencefonden og næstformand for 3F Kompetencefonden fra 2017.[4] Bestyrelsesformand for Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere fra 2017.[4] Bestyrelsesformand for Styregruppen for Udviklingsplan for turisme på Sjælland og øerne fra 2018-2020.[4] Bestyrelsesformand for Sektionen for Større Jordbrug i Landbrug & Fødevarer fra 2023.

Medvirken i fjernsyn

I 2017 sendte TV 2-serien 'En stor dag på godset', hvori Reedtz-Thott medvirkede i et afsnit.[18]

Kontroverser

Trivia

Helle Reedtz-Thott er en af H.M. Dronning Mary's nære veninder,[20] H.K.H. Kronprinsesse Mary stod i 2006 fadder til Holger Reedtz-Thott, søn af Helle Reedtz-Thott. Reedtz-Thott stod i 2011 fadder til H.K.H. Prins Vincent.

Referencer

  1. ^ a b Blå Bog - Helle Reedtz-Thott, Dagbladet Børsen, 17. december 2010, arkiveret fra originalen 23. maj 2019, hentet 27. maj 2019
  2. ^ Rikke Hast (23. juni 2016), Storbyadvokaten, der blev baronesse, Femina, hentet 27. maj 2019
  3. ^ Helle Reedtz-Thott (linkedin)
  4. ^ a b c d e f Helle Reedtz-Thott i Kraks Blå Bog.
  5. ^ De sikre bryllups-gæster (dateret 26. sep. 2003) B.T.
  6. ^ Blå Bog udkommer med fire nye navne fra landbruget (dateret d. 23-05-2019)
  7. ^ Casper Nielsen (29. april 2018), Baronparret bød velkommen på Gavnø slot, Billed-Bladet, hentet 27. maj 2019
  8. ^ Gavnø Fonden, legatbogen.dk, hentet 27. maj 2019
  9. ^ Kommissorium for Udviklingsplan for turismen i Sjælland (PDF), Dansk Kyst- og Naturturisme, 25. september 2018, arkiveret fra originalen (PDF) 25. maj 2019, hentet 27. maj 2019
  10. ^ Om os - Bestyrelse, Dansk Kyst- og Naturturisme, hentet 27. maj 2019
  11. ^ VisitSydsjælland-Møns bestyrelse, sydkystdanmark.dk, arkiveret fra originalen 25. maj 2019, hentet 27. maj 2019
  12. ^ Mød én af SydkystDanmarks ildsjæle: Helle Reedtz-Thott, sydkystdanmark.dk, arkiveret fra originalen 23. maj 2019, hentet 27. maj 2019
  13. ^ Slotsbryggeriet Gavnø, Gavnø Slot, hentet 27. maj 2019
  14. ^ Danmarks største Julebazar på Gavnø Slot, VisitDenmark, arkiveret fra originalen 25. maj 2019, hentet 27. maj 2019
  15. ^ Jytte Boch (3. maj 2013), Tulipaner i tusindvis på Gavnø Slot, Isabellas, arkiveret fra originalen 23. maj 2019, hentet 27. maj 2019
  16. ^ Trine Larsen (7. maj 2014), Prinsesse Marie til Tulipandåb på Gavnø, Billed-Bladet, hentet 27. maj 2019
  17. ^ Verdensballet på Gavnø Slot, Jyllands-Posten, 27. maj 2012, hentet 27. maj 2019
  18. ^ Beier besøger grever og baroner, TV 2, 23. maj 2017, arkiveret fra originalen 23. maj 2019, hentet 27. maj 2019
  19. ^ Robert Andersen (19. oktober 2015), Gavnø-baronesse raser over kommunale usandheder, Sjællandske Medier, hentet 27. maj 2019
  20. ^ Preben Petersen (17. juli 2012), Kronprins Frederik og Marys venner fik besøg af verdensstjerner, Billed-Bladet, hentet 27. maj 2019

Medier brugt på denne side

Ambox important.svg
Exclamation mark for ambox use