Helhedsløsningen (1963)

Helhedsløsningen i 1963 var et primært indkomstpolitisk initiativ. Den blev gennemført af Jens Otto Krags socialdemokratiske regering, der med snævrest mulige flertal i Folketinget gennemførte en række økonomiske indgreb, der skulle begrænse lønstigningstakten og forbrugernes købekraft for at styrke den danske konkurrenceevne overfor udlandet.[1]

Baggrund

Den kraftige vækst i produktionen og udbygningen af den offentlige sektor havde skabt en lønudvikling, som havde forringet konkurrenceevnen. I 1962 blev Det økonomiske råd oprettet med det formål at udpege de økonomiske problemer og fremsætte løsningsforslag herpå.[2][3] Rådet foreslog i efteråret 1962, at staten skulle gribe ind i arbejdsmarkedets forhandlinger og forlænge alle gældende overenskomster uændret i et år. [4] Målsætningen var at sikre løn- og prisstabiliteten. Hermed blev der sat fokus på lønstruktur,omkostninger og inflation i den politisk-økonomiske debat.[2]

Forliget

Forliget blev indgået i foråret 1963 med medvirken fra regeringspartierne Socialdemokratiet og de radikale og bestod af 7 punkter:

  • Forlængelse af gældende overenskomster i to år, dog med en mindre stigning til de lavest lønnede
  • En stram ramme for lønstigningerne i den offentlige sektor
  • En begrænsning af stigningerne i overførselsindkomsterne
  • Pris- og avancestop
  • Bunden (tvungen) opsparing

samt to mindre punkter.[5] Helhedsløsningen var umiddelbart en succes for regeringen, som undgik uro på arbejdsmarkedet pga. fagbevægelsens tilslutning til indgrebet. [5][6]

Referencer

Litteratur

  • Haue, Harry; Olsen, Jørgen; Aarup-Kristensen, Jørn (1984), Det ny Danmark 1890-1980, København: Munksgaard. 
  • Lidegaard, Bo (2011), En fortælling om Danmark i det 20. århundrede, København: Gyldendal, ISBN 978-87-02-11277-1. 
  • Pedersen, Ove K. (2011), Konkurrencestaten, København: Hans Reitzel, ISBN 978-87-412-5156-1. 

Eksterne links