Helga Pedersen
Der er flere personer med dette navn, se Helga Pedersen (politiker).
| Helga Pedersen | |
|---|---|
| Dommer ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol fra Danmark | |
| Embedsperiode 1971–1980 | |
| Foregående | Alf Ross |
| Efterfulgt af | Jørgen Gersing |
| Justitsminister | |
| Embedsperiode 30. oktober 1950 – 30. september 1953 | |
| Statsminister | Erik Eriksen |
| Del af | Regeringen Erik Eriksen |
| Foregående | K.K. Steincke |
| Efterfulgt af | Hans Erling Hækkerup |
| Medlem af Folketinget valgt i Sorø Amtskreds | |
| Embedsperiode 22. september 1953 – 22. september 1964 | |
| Personlige detaljer | |
| Født | Inger Helga Pedersen 24. juni 1911 Hulby Møllegård, Tårnborg |
| Død | 27. januar 1980 (68 år) Korsør |
| Politisk parti | Venstre |
| Uddannelse | cand.jur. |
| Uddannelsessted | Københavns Universitet, 1936 |
| Beskæftigelse | Ministersekretær, dommer |
| Links | |
| Biografi på folketinget.dk | |
Inger Helga Pedersen (født 24. juni 1911 på Hulby Møllegård, Tårnborg, død 27. januar 1980 i Korsør) var en dansk højesteretsdommer, politiker og minister.
Helga Pedersen var datter af proprietær Jens Peder Nicolaj Pedersen (1877-1955) og Vilhelmine Sofie Kolding (1884-1973) og blev blev født på forældrenes gård som en af 6 søskende. Helga Pedersen blev ikke selv gift og fik ingen børn.
Hun blev student fra Slagelse Gymnasium i 1930 og cand.jur. fra Københavns Universitet 1936.
I 1936 blev hun ansat i justitsministeriet. Hun var ministersekretær for justitsministrene K.K. Steincke, Svend Unmack Larsen, Harald Petersen, Eigil Thune Jacobsen, Niels Busch-Jensen og Aage Elmquist bl.a. i årene under besættelsen. Efter befrielsen studerede Helga Pedersen på Columbia University.
I 1949-1950 var hun formand for Danske Kvinders Nationalråd.
Hun var 1947-1948 konstitueret dommer i Østre Landsret og dommer ved byretten i København 1948-1956, afbrudt af ministerperioden 1950-1953. Medvirkede i 1949 til afskaffelsen af henrettelser for forbrydelser under anden verdenskrig. I 1956-1964 var hun ved Østre Landsret, og hun blev højesteretsdommer i 1964. I 1971 blev hun den første kvindelige dommer ved Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg.
Hun var justitsminister i Ministeriet Eriksen 1950-1953. I 1953 blev hun valgt til Folketinget for Venstre i Sorø Amtskreds, men måtte gå af som minister ved regeringens fald kort tid efter. Hun var herefter medlem af Folketinget til 1964.
Helga Pedersen blev i 1951 den første kvindelige kommandør af Dannebrogordenen. I 1976 blev hun kommandør af 1. grad.
Stig Rolvsen har ment at titelfiguren i romanen Gudrun var udtryk for Johannes V. Jensen betagelse af Helga Pedersen.[1]
Litteratur
- Johanne Hansen Hertha Kirketerp-Møller & Lis Lauritsen (red.), Hele verden til spillerum – en bog om Helga Pedersen, Gyldendal, 1984. ISBN 87-00-53992-9.
Henvisninger
- ^ Leif Nedergaard (1993), Johannes V. Jensen, København: C.A. Reitzels Boghandel, ISBN 978-87-7421-842-5, OL 1202241M, Wikidata Q22299112
Ekstern kilde/henvisning
- Helga Pedersen i Dansk Kvindebiografisk Leksikon på Lex.dk, tidl. Kvinfo.dk
Eksterne henvisninger
 | Artiklen om politikeren Helga Pedersen kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede. Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen. |
|
Medier brugt på denne side