Helga Larsen

Helga Larsen
Helga Larsen-crop.jpg
Helga Larsen omkring 1918
Medlem af Folketinget
Embedsperiode
26. april 1920 – 15. oktober 1937
Efterfulgt afJ.A.K. Dalby
ValgkredsSøndre Storkreds
Embedsperiode
22. april 1918 – 21. april 1920
ValgkredsHovedstaden
Personlige detaljer
Født21. april 1884
København
Død13. december 1947 (63 år)
København
NationalitetDanmark Dansker
Politisk partiSocialdemokratiet
Ægtefælle(r)Christen Larsen
ProfessionPolitiker, bestyrelsesmedlem
Registerblad for Helga Larsen. Registerbladene førtes af Københavns Politi som en form for forarbejde til Folkeregisteret.

Helga Larsen (født 21. april 1884 i København, død 13. december 1947 i København) var en dansk fagforeningskvinde og socialdemokrat. Hun var én af de fire kvinder, der som de første indvalgtes i det danske Folketing ved valget i 1918.

Helga Larsen blev født på Fødselsstiftelsen i København. Moderen var den 22-årige bryggeriarbejderske Marie Sofie Petersen (1869 - 1920), der var aktiv i den tidlige københavnske arbejderbevægelse, hvor hun forsøgte at organisere sine arbejdskammerater. Faderen er ikke oplyst.

Udsætterprotokol fra Fødselsstiftelsen i København. Opslaget viser Helga Larsens udlevering til moderen.

Som 9-årig begyndte Helga Larsen at arbejde i et maskinstrikkeri efter skole, og som 16-årig blev hun bryggeriarbejderske ligesom moderen. I 1903 blev hun valgt til kasserer i Kvindeligt Bryggeriarbejderforbund for København og Omegn, der netop var stiftet. 1907 giftede hun sig med sporvejsfunktionær Christen Larsen og ophørte for en tid med sine faglige aktiviteter. Fra 1908 var hun forkvinde for de kvindelige bryggeriarbejderes forbund og sad fra 1909 i hovedbestyrelsen for Dansk Bryggeri-, Brænderi- og Mineralvandsarbejderforbund. Hun besad disse poster indtil 1927, hvor den samlede bestyrelse måtte gå af på grund at et mistillidsvotum i forbindelse med en lånesag.

Fra 1913 til 44 var Helga Larsen socialdemokratisk medlem af Borgerrepræsentationen i København og 1944-46 var hun rådmand for Magistratens 2. afdeling. 1933-35 var hun tilsynsførende ved Københavns kommunale børneforsorg og fra 1934 forstander for kommunens husvildeforsorg.

Helga Larsens særlige fokusområde var arbejderfamiliers vilkår samt forholdene for enlige mødre og deres børn. Hun arbejdede for afskaffelse af kvindeligt natarbejde, og i overensstemmelse med tidens normer mente hun, at mandlige arbejdere skulle aflønnes sådan, at de kunne forsørge deres familie, mens hustruen koncentrerede sig om hjem og børn.

I september 2009 fik Helga Larsen opkaldt en plads i Vanløse efter sig.[1]

Referencer

  1. ^ Københavns Kommune, Teknik- og Miljøudvalget: Vejnavngivning, navngivning af pladser efter kvindelige københavnske BR-medlemmer (Webside ikke længere tilgængelig), 19. august 2009

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side

Udsætterprotokol fra Fødselsstiftelsen.jpg
Forfatter/Opretter: Charlotteshj, Licens: CC BY-SA 4.0
Udsætterprotokol fra Fødselsstiftelsen
Registerblad for Helga Larsen.jpg
Forfatter/Opretter: Charlotteshj, Licens: CC BY-SA 4.0
Registerblad for Helga Larsen
Helga Larsen-crop.jpg
Photograph of the pioneering Danish female politician Helga Larsen (1884-1947)