Helene Liliendahl Brydensholt

Helene Liliendahl Brydensholt
Medlem af Folketinget
Gruppeforperson for Alternativet
Personlige detaljer
Født8. august 1987 (37 år)
Politisk partiAlternativet
Uddannelses­stedKøbenhavns Universitet
BeskæftigelsePolitiker Rediger på Wikidata
Links
Biografi på folketinget.dk Redigér på Wikidata
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Helene Liliendahl Brydensholt (født 8. august 1987 i Roskilde) er en dansk politiker for det grønne parti Alternativet. Ved Folketingsvalget 2022 blev hun valgt for Alternativet i Nordsjællands Storkreds med 1.183 personlige stemmer[1].

Politisk karriere

Helene Liliendahl Brydensholt er forperson for Alternativets folketingsgruppe[2]. Brydensholts mærkesager er inden for integrations- og flygtningepolitik, grøn klimapolitik samt børne- og undervisningsområdet.

Frem til december 2024 var hun næstformand for Folketingets indfødsretsudvalg, men trak sig i protest mod flertallets beslutning om at gemmeføre såkaldte sindelagssamtaler med tre personer, der har ansøgt om dansk statsborgerskab. Personerne havde ifølge flertallet ytret sig uheldigt offentligt.[3]

Baggrund

Helene Liliendahl Brydensholt bor i Helsingør og har en kandidatuddannelse i antropologi fra Københavns Universitet (2015).

Før og under Folketingsvalget 2022 besad hun en stilling som kommunikationschef ved Ecouture, en designvirksomhed, der producerer tøj. Privat er hun medmor til 2 børn med sin partner.

Referencer

  1. ^ Helene Liliendahl Brydensholt - ALT's bedst placerede kandidat i Nordsjælland - Altinget - Alt om politik: altinget.dk
  2. ^ Ordførere // Alternativet
  3. ^ "Indfødsretsudvalgets næstformand trækker sig i protest over "sindelagssamtaler"". Altinget.dk. 2. december 2024. Hentet 7. december 2024.

Medier brugt på denne side

Alternativet.svg
Det politiske parti, Alternativets, logo