Helagerbrug

Helagerbrug i Cambodia med plov og med vandbøfler som trækkraft.

Med udtrykket helagerbrug menes en samfundsform, hvor føden skaffes alene ved landbrug, og hvor begge køn deltager i produktionen. Under disse forhold bliver udbyttet af jagt og fiskeri mindre betydningsfuldt. Helagerbruget er den konsekvente videreførelse af den fødeproducerende livsform, og det kræver så intens en indlevelse i årstider, vejrlig og planters og husdyrs behov, at det fremkalder en helt speciel kultur. Det var den kultur, som prægede europæisk livsførelse, tankegang og moralsæt helt frem til den industrielle revolution, og så sent som i 1950'erne kunne den genkaldes i kunstnerisk form (jf. Morten Korch-filmene). Med helagerbrugets udvikling fulgte også en udvikling, der er gået fra ekstensiv til intensiv dyrkning, men dette billede synes nu at være vendt i de industrialiserede lande.

Historie

Helagerbruget er udviklet på grundlag af erfaringer fra halvagerbrug og har i første omgang været baseret på svedjebrug, hvor man ryddede den bestående vegetation, brændte området af og behandlede jorden med hakke. Senere – dvs. efter at man blev boende ved det samme dyrkningsareal – er der opstået en lang række teknologiske landvindinger, hvor arden og senere ploven må anses for at være de afgørende. Derfor taler man om helagerbrug uden plov og helagerbrug med plov. Anvendelsen af dyr (okser, stude eller heste) som trækkraft har ligeledes haft stor betydning for udviklingen i denne samfundsform^[1].

Industrilandbrug

Den moderne udgave af helagerbrug er det industrialiserede landbrug, hvor både mekaniske og kemiske metoder inddrages systematisk i stramt planlagte dyrkningsforløb, som også er baseret på brugen af brændstoffer og elenergi. Det oprindelige helagerbrug var baseret på en betydelig grad af selvforsyning, hvor produkterne i givet fald blev udvekslet ved direkte byttehandel eller via penge til andre varer. Derimod er det industrialiserede helagerbrug rettet mod pengeindtjening ved afsætning på verdensmarkedet.

Litteratur

• Martin Vahl og Gudmund Hatt: Jorden og Menneskelivet. Geografisk Haandbog; bind 1; København 1922

Eksterne henvisninger

• Sofus Christiansen: "Arealbenyttelsen i primitivt landbrug på Bellona. En foreløbig rapport" (Geografisk Tidsskrift, Bind 66; 1967)
• Carl Gunnar Feilberg: "Bidrag til de afrikanske Agerbrugsredskabers Kulturhistorie. Nogle Hakketyper i Belgisk Congo" (Geografisk Tidsskrift, Bind 37; 1934)

Noter

Se også

• Neolitiske revolution
• Bondestenalder

v d r Geografi Kartografi Landmåling Kortprojektion Topografiske kort GIS Naturgeografi Klima Klima- og plantebælter Vind Hydrologi Glaciologi Geomorfologi Glacialmorfologi Fluvialmorfologi Kystmorfologi Æolisk geomorfologi Jordbundslære Kulturgeografi Jægere og samlere Højere jægere Nomade Halvagerbrug Helagerbrug Udviklingsgeografi Demografi Indbyggertal Befolkning Befolkningens geografiske fordeling Befolkningstæthed Aldersfordeling Befolkningspyramide Husstand Racelære Etnicitet Fødedygtige alder Kvinders frugtbarhed Fødselsrate Dødelighed Dødfødsel Spædbørnsdødelighed Børnedødelighed Forventet levealder Den demografiske transition Næringsvej Erhvervsfordeling Erhvervsfrekvens Tre-sektor-hypotesen Pendling Vandring Udvandring Indvandring Gæstearbejdere i Danmark Miljøgeografi Miljøgeografi Økonomisk geografi Handelsopland Matematisk geografi Den kvantitative revolution Oceanografi Havoverflade Topografi Atlas Danicus Den danske Atlas Trap Danmark Geopolitik Rudolf Kjellén Danske geografer Steen B. Böcher Carl Christian Christensen Sofus Christiansen Carl Elberling Edvard Erslev Steen Folke Børge Fristrup Viggo Hansen Gudmund Hatt Johannes Humlum Nicolai Jonge Aage H. Kampp Ernst Løffler Sophie Petersen Hinrich Rink Hans Peder Steensby Martin Vahl Aage Aagesen Se også: Etnologi