Helheim

Hejmdal forlanger Idun tilbage fra Hel i dødsriget. Fra Wägners Nordisch-germanische Götter- und Helden (1882).
For alternative betydninger, se Helheim (flertydig).

Helheim eller Hel er ifølge nordisk mytologi (den nordiske religion) dødsriget, hvor alle mennesker og guder, der ikke døde ærefuldt i kamp, endte efter at have lidt strådøden. Selv Balder kom til Helheim hvor Hel residerer, efter sin død; ligeledes Sigurd Fafnersbane, der faldt for en snigmorder. Wulfila anvender det gotiske ord Halja ved oversættelse af det græske Hades.[1]

Helheim er beskrevet som mørkt, koldt og fugtigt. Det beherskes af Hel, Lokes datter. Hun slipper ugerne de døde tilbage til livet igen. Mange tror fejlagtigt, at Hel er en gudinde, men ingen af sagaerne omtaler hende med denne titel. I stedet nævnes det, at hun kronede sig selv som dronning af Helheim.

Noter

Se også

Eksterne henvisninger

Nordisk mytologiSpire
Denne artikel om nordisk religion og mytologi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

Medier brugt på denne side

Heimdal verlangt die Rückkehr Iduns aus der Unterwelt.jpg
Heimdal verlangt die Rückkehr Iduns aus der Unterwelt. Heimdallr desires Iðunn's return from the underworld. Compare with Hrafnagaldr Óðins.