Heinrich Hansen (arkitekt)

Heinrich Hansen
Personlig information
Født7. august 1860 Rediger på Wikidata
København Rediger på Wikidata
Død14. oktober 1942 (82 år) Rediger på Wikidata
København Rediger på Wikidata
HvilestedHolmens Kirkegård Rediger på Wikidata
LandDanmark Rediger på Wikidata
Uddannelses­stedKøbenhavns Tekniske Skole Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.
Heinrich Hansens grav på Holmens Kirkegård i København.

Johan Heinrich Martin Hansen (født 7. august 1860 i København, død 14. oktober 1942 sammesteds) var en dansk arkitekt.

Karriere

Hans forældre var tømrersvend Lars Frederik Birkedahl Hansen og Marie Sophie Grewe. Han gik på Det tekniske Selskabs Skole og fik svendestykke som tømrer. Han udstillede på Charlottenborg Forårsudstilling 1903 og var på rejser i Tyskland og England. Stilistisk hørte Hansen til de arkitekter, der dyrkede palæstilen og nybarokken. Han fastholdt denne forkærlighed for barokken helt til det sidste, hvilket bl.a. ses af bygningerne for det kooperative mejeri Enigheden. Hansen var knyttet til Socialdemokratiet, og blandt andre opgaver for arbejderbevægelsen kan nævnes ombygningen af Social-Demokratens hus.

Hansen var assistent i Københavns Kommunes Bygningsvæsen 1884, bygningsinspektør sammesteds 1907-30 og skrev et par bøger om kommunens bygningsvæsen. Han var også medlem af Statsprøveanstaltens bestyrelse 1909-35 og formand for Dansk Arkitektforening 1927-37. Han blev udnævnt til æresmedlem af denne forening 1936. Hansen var desuden kasserer i Kunstnerforeningen af 18. Novembers grund- og understøttelsesfond og vurderingsmand i Ejendomsskylden og Landbygningernes alm. Brandforsikring.

Heinrich Hansen ægtede 31. oktober 1884 i København Jensine Jacobine Jensen (29. januar 1862 i København – ?), datter af restauratør Jacob Jensen og Ane Petrine Jacobsen. Han er begravet på Holmens Kirkegård.

Værker

Lyset i Valby: Huse på Carl Langes Vej

(alle i København, hvor ikke andet er nævnt)

Skriftlige arbejder:

  • Bygningskommissionens Historie, 1906.
  • Historiske Meddelelser om Københavns Bygningsvæsen og dets Personale, 1931.

Kilder

  1. ^ De første 100 år i Lyset: Jubilæumsskrift i anledning af 100‐året for Byggeforeningen Lyset i Valby, København: Grundejerforeningen Lysets Forlag 2010, s. 9. ISBN 978-87-994042-0-9 PDF-udgave

Medier brugt på denne side

Holmens Kirkegård - Johan Heinrich Martin Hansen.jpg
Forfatter/Opretter: Leif Jørgensen, Licens: CC BY-SA 4.0
Grave of the architect Johan Heinrich Martin Hansen (1860-1942) at Holmens Kirkegård in Østerbro in Copenhagen. The other side of the stone is for Robert Hansen.
Lyset i Valby (Carl Langes Vej).JPG
Forfatter/Opretter: Ramblersen, Licens: CC BY-SA 3.0
The building society development Lyset ("The Light") at Carl Langes Vej in Valby in Copenhagen, Denmark.