Heinrich Friedrich Link
Heinrich Friedrich Link | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 2. februar 1767 Hildesheim |
Død | 1. januar 1851 (83 år) Berlin |
Nationalitet | Tysk |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Georg-August-Universität Göttingen |
Medlem af | Royal Society, Kungliga Vetenskapsakademien, Accademia delle Scienze di Torino (fra 1841), Det Preussiske Videnskabsakademi, Deutsche Akademie der Naturforscher Leopoldina med flere |
Beskæftigelse | Universitetslærer, bryolog, pteridolog, naturvidenskabsmand, botaniker, mykolog, zoolog, læge, kemiker |
Fagområde | Botanik |
Arbejdsgiver | Humboldt-Universität zu Berlin, Universität Rostock, Universität Berlin, Universitetet i Wrocław |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Pour le Mérite for videnskab og kunst, Fellow of the Royal Society, Pour le Mérite |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Heinrich Friedrich Link (født 2. februar 1767 i Hildesheim, død 1. januar 1851 i Berlin) var en tysk botaniker.
Link blev, efter at have studeret medicin og naturvidenskaberne i Göttingen, 1792 professor i Rostock i kemi, zoologi og botanik. Han rejste derpå i Portugal samt blev 1811 professor i kemi og botanik i Breslau. Ved Willdenows død 1815 overtog han professoratet i naturhistorie og direktionen af den botaniske have i Berlin. Link beskæftigede sig mere, end datidens botanikere plejede, med planteanatomi, og det var oprindelig en prisopgave angående karrenes struktur og oprindelse, stillet af Videnskabernes Selskab i Göttingen, der bragte ham ind på disse studier. Han løste den meget godt, og afhandlingen offentliggjordes senere som Grundlehren der Anatomie und Physiologie der Pflanzen (1807), der har haft betydning som en ansporende og på mange selvstændige iagttagelser rig lærebog. Link var en meget alsidig dannet og åndrig mand, som med solid og systematisk indsigt og grundig kundskab i andre retninger forbandt en stor arbejdsomhed. Han udgav sammen med Christoph Friedrich Otto Icones plantarum selectarum horti regii botanici Berolinensis (60 tavler, 1820—28), Icones plantarum rariorum horti regii botanici Berolinensis (42 tavler, 1828), samt Über die Gattungen Melocactus und Echinocactus (1827); alene publicerede han Anatomia plantarum iconibus illustrata (1843—47; 3 bind, med 36 tavler). En australsk Proteacé er af Antonio José Cavanilles opkaldt Linkia efter ham.
Kilder
- Link, Heinrich Friedrich i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1923)
|
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: David Liuzzo, eagle by N3MO (re-uploaded by Dragovit), Licens: CC BY-SA 3.0
Banner of the Holy Roman Empire, double headed eagle without haloes (1400-1806)