Heinrich Bernhard Schaffalitzky de Muckadell

Heinrich Bernhard Schaffalitzky de Muckadell

Heinrich Bernhard Schaffalitzky de Muckadell.jpg

Personlig information
Født8. maj 1681 Rediger på Wikidata
Død21. november 1751 (70 år) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseMilitærperson Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Heinrich Bernhard Schaffalitzky de Muckadell (8. maj 1681 i Strasbourg21. november 1751 i Næstved) var officer, general og adelsmand i dansk tjeneste. Han er stamfader til den danske adelsslægt Schaffalitzky de Muckadell.

Heinrich Bernhard Schaffalitzky de Muckadell blev født 8. maj 1681 i Strasburg. Hans forældre var Jürgen Conrad Schaffalitzky de Muckadell og Veronica Magdalene von Rathsamhausen. Slægten stammede fra Mähren, men var på grund af hussiterforfølgelserne udvandret til Württemberg, og Schaffalitzky kom i Christian 5.s tid til Danmark som page hos en af de württembergske fyrster, som da stod i dansk tjeneste. 1700 blev han fændrik ved Livregiment Dragoner, året efter løjtnant og 1702 kaptajn ved de til hjælpekorpset i Italien og Ungarn hørende dragoner. Efter hjemkomsten tog Schaffalitzky del i felttogene i Skåne og Nordtyskland, blev 1710 major ved 1. sjællandske Rytterregiment, 1712 oberstløjtnant ved 3. sjællandske, 1717 karakteriseret oberst, 1723 chef for 1. søndenfjældske Dragonregiment, 1725 for 1. fynske Rytterregiment, 1731 brigader, 1732 generalmajor, 1739 generalløjtnant og hvid ridder, 1747 afskediget som general af kavaleriet.

Schaffalitzky, der døde i Næstved 21. november 1751, havde 1720 ægtet Ulrica Elisabeth von Heinen (1699-1750), datter af generalmajor Albrecht Christopher von Heinen. Deres ældste søn, lensgreve Albrecht Christopher Schaffalitzky de Muckadell, blev oberst, kammerherre, hvid ridder og gehejmeråd. Han oprettede 1784 af de 4 fynske herregårde Arreskov, Gelskov, Brobygård og Ølstedgård Grevskabet Muckadell, opkaldt efter slægtens mähriske stamgods.

Kilder

Eksterne henvisninger


Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.

Når en omskrivning af teksten til mere nutidig sprog, og wikificeringen er foretaget, skal der anføres en reference med henvisning til forfatteren og den relevante udgave af DBL, jf. stilmanualen, dette angives som f.x:
{{Kilde |forfatter=Navn |titel=Efternavn, Fornavn |url=http://runeberg.org/dbl/... |work=[[Dansk Biografisk Leksikon]] |udgave=1 |bind=I til XIX |side=xxx |besøgsdato=dags dato}}
og herefter indsættelse af [[Kategori:Artikler fra 1. udgave af Dansk biografisk leksikon]] i stedet for DBL-skabelonen.

Medier brugt på denne side