Heidi Johansen (fodboldspiller)

Heidi Johansen
Personlig information
Født9. juni 1983 (39 år) Rediger på Wikidata
Danmark Rediger på Wikidata
StatsborgerDanmark Rediger på Wikidata
PositionMålmand
Ungdom
-1999Sønderborg
Seniorkarriere*
ÅrHoldKampe(Mål)
1999-2003OB
2003–2013Fortuna Hjørring
2007Asker (udlejet)[1]
Landshold
1999-2000Danmark U/1713(0)
2000–2001Danmark U/199(0)
2002-2003Danmark U/218(0)
2000–2012Danmark80(0)
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga og er opdateret den 12. april 2017.

† Kampe (mål).

‡ Landskampe og -mål er opdateret den 18. juli 2017
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Heidi Johansen. (Se også artikler, som begynder med Heidi Johansen)

Heidi Elgaard Johansen (født 9. juni 1983) er en dansk tidligere fodboldspiller, der blandt andet spillede for OB og Fortuna Hjørring samt på det danske landshold.[2]

Aktiv karriere

Klub

Heidi Johansen begyndte at spille fodbold i Sønderborg, inden hun i 1999 kom til OB. Her blev hun ret hurtigt en af de bærende kræfter på holdet, der i den periode var et af de dominerende i dansk kvindefodbold.[3] I 2002 blev hun kåret som Årets Kvindelige Fodboldspiller.[4] I 2003 skiftede hun til ligarivalerne fra Fortuna Hjørring,[3] hvor hun var førstevalg i målet, til hun indstillede karrieren i 2013. Undervejs havde hun perioder med skader, og efter at være kommet sig over én af disse var hun kortvarigt udlejet til norske Asker.[1] Hun spillede i alt 190 førsteholdskampe for Fortuna.[5]

Landshold

Heidi Johansen spillede på flere af de danske ungdomshold, inden hun som blot 17-årig fik A-landsholdsdebut i en venskabskamp mod Tyskland, som Danmark tabte 0-7. Johansen spillede anden halvleg, hvor der kun gik to mål ind.[6] Hun blev snart landsholdets førstevalg på målmandsposten, og hun var således med til at spille slutrunderne om EM i 2001 og 2009 samt VM i 2007. Hun indstillede landsholdskarrieren i 2012 efter at have spillet 80 A-landsholdskampe.[2]

Senere karriere

Heidi Johansen blev efter indstillingen af den aktive periode målmandstræner for landsholdet, inden hun i slutningen af 2018 blev ansat som målmandstræner for HB Køges herrer med virkning fra 1. januar 2019. Dermed blev hun den første kvindelige træner i dansk professionel herrefodbold.[7]

Referencer

  1. ^ a b Mejlgaard, Ole Fink (22. juni 2007). "Fortuna-keeper til norsk klub". Nordjyske. Arkiveret fra originalen 30. november 2018. Hentet 30. november 2018.
  2. ^ a b "Heidi Elgaard Johansen". dbu.dk. Hentet 30. november 2018.
  3. ^ a b "- Fortunas ambitioner passer med mine". Nordjyske. 5. november 2003. Arkiveret fra originalen 30. november 2018. Hentet 30. november 2018.
  4. ^ "Årets kvindelige fodboldspiller". spillerforeningen.dk. Arkiveret fra originalen 30. november 2018. Hentet 30. november 2018.
  5. ^ Piger i grønt. Fortuna Hjørring. 2016. s. 28-29, 65. Hentet 30. november 2018.
  6. ^ "Danmark-Tyskland 0-7". dbu.dk. Hentet 30. november 2018.
  7. ^ Lund, Kasper Heide (30. november 2018). "Heidi Johansen bliver den første kvindelige træner i professionel herrefodbold". DR.

Eksterne henvisninger

FodboldSpire
Denne biografi om en dansk fodboldspiller er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Biografi

Medier brugt på denne side