Hedorfs Fond

Hedorfs Fond (eller Generalkonsulinde Anna Hedorf og Generalkonsul Frode Hedorfs Fond) er en fond etableret af midler fra generalkonsul Frode Hedorfs formue, realiseret efter hans død i 1961. Formuen er sammen med akkumuleret overskud fra Transportkompagniet Nord A/S overdraget Fonden. Transportkompagniet Nord blev i 1992 solgt til ASG AB, mens dets speditionsaktiviteterne blev drevet videre af DHL Express (Denmark) A/S.

Fondens formål

- Fondens formål er at virke til fremme af handel og transportvæsen ved at yde støtte til unge, som gennem udlandsophold ønsker videre uddannelse inden for sådan virksomhed.


Historie

Transportkompagniet Nord A/S, der udviklede sig til at blive en af de førende transport- og speditionsvirksomheder i Danmark, blev grundlagt 17. november 1927 og tre år senere købt af selskabets direktør Frode Hedorf.

Frode Hedorf, der ikke havde nogen arvinger, besluttede efter samråd med sin juridiske rådgiver professor Jan Kobbernagel, at hans formue skulle overdrages til en fond, hvis officielle navn blev Generalkonsulinde Anna Hedorf og Generalkonsul Frode Hedorfs Fond.

Eksterne links