Hedeslette

Denne artikel omhandler overvejende eller alene danske forhold. Hjælp gerne med at gøre artiklen mere almen.
Udsigt over Randbøl Hede der ligger på den sydøstlige del af Grindsted Hedeslette umiddelbart vest for den jyske højderyg

De vestjyske hedesletter blev dannet af smeltevandsfloder fra det isdække, der under Weichsel-istiden omfattede hele det østlige Danmark frem til Hovedstilstandslinjen for henved 18.000 år siden.

Smeltevandsfloderne havde deres udspring i gletcherporte langs isranden og strømmede vestover mod Nordsøen gennem de lavestliggende dele af istidslandskabet fra næstsidste istid (Saale-istiden), det vil sige arealerne mellem bakkeøerne, det højeste dele af det ældre istidslandskab.

Til de største hedesletter hører Kronhede Hedeslette, Karup Hedeslette, Grindsted Hedeslette og Tinglev Hedeslette, desuden Tirstrup Hedeslette og Løsning Hedeslette i tilknytning til til den østjyske israndslinje.

Hedesletterne har skabt de naturgivne betingelser for heden som landskabstype med dens særegne bevoksning og dyreliv.

Litteratur

  • P. E. Müller: "Bidrag til de jydske Hedesletters Naturhistorier. Karup Hedeslette og beslægtede Dannelser. En pedologisk Undersøgelse" (Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs Biologiske Meddelelser IV, 2; 1924) gg

Ekstern henvisning

Medier brugt på denne side

DanishView.svg
Based on - made in Inkscape.
Randbøl Hede set mod syd.jpg
Forfatter/Opretter: Nils Jepsen /Nico, Licens: CC BY-SA 4.0
Randbøl Hede set mod syd