Hedeby

UNESCO Verdensarvsområde Hedeby
Rekonstruerede huse efter originale bygningsfund samt plankevejen
Land	Tyskland
Type	Kultur
Sted	Slesvig-Holsten
Kriterium	(iii)(iv)
Reference	1553
Indskrevet	2018
Oversigtskort
Hedeby Hedebys beliggenhed i Slesvig-Holsten 54°29′29.68″N 9°33′51.42″Ø / 54.4915778°N 9.5642833°Ø / 54.4915778; 9.5642833Koordinater: 54°29′29.68″N 9°33′51.42″Ø / 54.4915778°N 9.5642833°Ø / 54.4915778; 9.5642833
v d r

Hedeby (på norrønt: Heiðabýr, nutidens marknavn er Haddeby, på tysk bruges Haithabu) lå inderst i Slien ved Haddeby Nor på den jyske halvøs smalleste sted, og tæt op ad Slesvig by. Byen var en af Danmarks første og blev i løbet af vikingetiden Nordens mest centrale og markante handelsby med Østersøen som det dominerende kontaktområde. I 804 omtales byen første gang i skriftlige kilder.

Hedeby og Dannevirke blev optaget på UNESCO's liste over verdenskulturarv i juni 2018 ^[1][2].

Beliggenhed

Hedeby var strategisk placeret, hvor den nord-syd gående Hærvej og den vest-øst gående handelsrute via Ejderen, Trene og Slien i det sydlige Jylland mødtes.

De første huse blev bygget omkring Hedebybækkens udløb i Hedeby Nor og var omgivet af en 1,3 km lang og op til 10 m høj halvkredsvold, som stod i forbindelse med det ældste Dannevirke. Halvkredsvolden afgrænsede et areal på 24 ha og fortsatte som en palisade ud i vandet, så havnen og skibene også var beskyttet. Volden havde porte i nord, syd, sydvest og i vest, hvorigennem løb Hedebybækken for byens vandforsyning. Byens gader løb vinkelret på og parallelt med bækken. Porten i sydvest kaldes også Svends Stormhul efter Svend Tveskæg.

De ældste huse i Hedeby er fra begyndelsen af 800-tallet. Udgravningerne af den centrale bebyggelse inden for halvkredsvolden viser, at husene i Hedeby lå tæt, og at gaderne imellem var bygget af træplanker. I nordvest var der talrige grubehuse, der tjente som værksteder for mange forskellige håndværkere. Hedebys havn fungerede dengang både som handelsplads og samlingssted for flåden. Havnen var beskyttet af en pælespærring og havde på et tidspunkt op til 60 m lange anløbsbroer. I havnebassinet er der fundet rester af et stort handelsskib og et elegant krigsskib.

Historie

Efter anglernes udvandring til De britiske Øer blev det sydlige Jylland underlagt danerne ^[3], som i 737 byggedes grænsevolden Dannevirke mellem Trene og Østersøen.

Den ældste bebyggelse, som har ligget lige syd for den senere Hedeby, er fra 700-tallet. I 804 omtales Hedeby første gang i de skriftlige kilder, idet de frankiske rigsannaler fortæller, at den danske kong Godfred ødelagde den slaviske handelsplads Reric i Mecklenburg og flyttede købmændene herfra til Hedeby. Herefter omtales Hedeby hyppigt såvel i udenlandske krøniker som på danske og nordiske runesten og i skjaldekvad. Vikingebyen regnes for grundlagt af kong Godfred. Den var i hvert fald hans vigtigste besiddelse.

Hedeby var den vigtigste handelsplads i vikingetiden, ligesom der er fundet tegn på en omfattende håndværksaktivitet. Indbyggerne handlede med bl.a. klæde, keramik, salt, vin med krydderier og andre eksotiske varer. Mange håndværkere som snedkere, tømrere, pottemagere og bådebyggere har efterladt spor af en del værktøj. En glassmelteovn fortæller om fremstillingen af glasperler. Fra år 850 slår omvandrende kunsthåndværkere sig ned i Hedeby. I deres værksteder blev fremstillet smykker, som handledes i hele vikingernes verden.

Byens udvikling skyldtes, at dens beliggenhed var meget gunstig. Dels var den beskyttet mod overfald fra syd af Dannevirke, dels lå den ved vestenden af Østersøen, hvor der var omladning til landtransport tværs over Jylland, og dels lå den ved Hærvejen, hvor den nord-sydgående landtrafik passerede tæt forbi bunden af Slien. Hedeby var derfor et knudepunkt for den nordeuropæiske handel.

Omkring år 848 fik munken Ansgar af kong Horik 1. tilladelse til at bygge en kirke i Hedeby og udførte her den første kristne mission i Danmark. Kirken i Hedeby skulle være den første danske kirke. I 948 blev byen bispesæde. Hedeby var sammen med Ribe og Århus et af tre jyske bispedømmer, som var underlagt ærkebispesædet Hamborg-Bremen. Her virkede formodentlig også biskop Poppo, som døbte Harald Blåtand. I Hedeby blev Nordens første mønter slået. Det skete i begyndelsen af 800-tallet. Hedebymønterne efterlignede de frankiske mønter. I 800-tallet havde byen en konstant udmøntning. Under urolige tider i midten af 900-årene blev der opført en 1300 m lang halvkredsvold omkring byen, der nogle steder var op til 11 m høj. Volden blev senere forbundet med Danevirke, og den blev forstærket flere gange. På samme tid havde byen med cirka 1500 indbyggerne sin økonomiske blomstringstid.

Hedeby var skueplads for mange af vikingetidens magtkampe. I 934 angreb den tyske kong Henrik Fuglefænger danerne ved Hedeby, slog dem og tvang den danske kong Gnupa til at lade sig døbe. Henriks militærtogt var dog først og fremmest en straffeekspedition mod de vikinger, der hærgede de nordtyske kystom­råder. I 974 angribes Danevirke igen af Otto 2’s tropper, og mindst én af portene stormes med held. Udfaldet har uheldige konsekvenser for kong Harald. Hedeby besættes af tyskerne ^[4], som sætter sig fast i området mellem Ejderen og Slien. I 983 vendte krigslykken, og danerne standsede under Harald Blåtand den tyske indflydelse i det område, som den tyske kejser anså som sin slesvigske eller danske mark (=grænseområdet mellem Slien og Ejderen).

Ifølge de skriftlige kilder blev Hedeby ødelagt flere gange ved midten af 1000-tallet, og i 1050 afbrændtes byen endeligt af den norske Harald Hårderåde. Arkæologiske fund viser, at bebyggelsen ophørte, og indbyggerne flyttede til Slesvig, hvortil de nye, mere dybtgående skibe bedre kunne sejle. Selve Hedeby blev aldrig genopbygget. Navnet Hedeby var i mange år glemt, indtil oldtidsbyen Hedeby blev udgravet. For at adskille oldtidsbyen fra den nye Slesvig by benyttes i dag igen det danske navn Hedeby.

Flere andre steder omkring Hedeby ligger gravhøje og andre oldtidsminder. Hedeby-stenene fra området omkring Hedeby og et genopbygget vikingeskib, som blev fundet hvor Hedebys havn lå, kan ses i Vikingemuseum Hedeby. Dannevirkes historie forklares i Danevirke Museum.

Fra 2005 til 2008 blev syv vikingehuse efter originale bygningsfund rekonstrueret lige inden for halvkredsvolden. I juni 2007 blev de præsenteret for offentligheden. Husene står, hvor bopladsens centrum formodentlig lå. Samme år blev der på Flensborg museumsværft bygget et omtrent 6,50 m langt vikingeskib, som efter maj 2009 ligger ved Hedebys anløbsbro.

Andre bebyggelser fra vikingetiden i området omkring Hedeby er Kosel på halvøen Svans, hvor udgravninger fandt sted i 1970'erne og Fysing i det sydlige Angel, hvor arkæologiske udgravninger begyndte i sommeren 2010.

Udgravninger

Især i 1930'erne og 1960'erne, er der gennemført omfattende udgravninger af det 24 ha store område inden for halvkredsvolden og på gravpladserne. I 1959 blev også den syd for Hedeby liggende ældre boplads udgravet. Ved dykninger i den cirka 11 ha store havnebassin foran bopladsen lokaliserede arkæologerne i 1953 vraget af et delvist udbrændt kongeligt langskib (Hedeby 1).

I 1978 blev den såkaldte Hedebyklokke bjærget. Et år senere var det også muligt at bjærge det allerede 1953 fundne langskib. Senere fandt arkæologerne endnu to skibsvrag mere (Hedeby 1 ???? og Hedeby 2). Undersøgelserne af havneanlæggene foregik ved hjælp af seismiske målinger.

Ved hjælp af geofysiske overfladeundersøgelser kunne arkæologerne i 2002 tegne et slags bykort for oldtidsbyen.

Syd for bopladsen fandt arkæologerne allerede i 1908 Hedeby skibsgrav.

Se også

• Danhøjene
• Dannevirke
• Hedebymønter
• Hedebyklokken
• Hedeby-stenene
• Hedeby skibsgrav
• Wulfstan af Hedeby
• Vikingemuseum Hedeby

Noter

Litteratur

• Jens Kongsted Lampe: "Hedningerne en vederstyggelighed" (Skalk 1993 nr. 2; s. 28-30)
• Kurt Schietzel og Ole Crumlin-Pedersen: "Havnen i Hedeby" (Skalk 1980 nr. 3; s. 4-10)

Eksterne henvisninger

• Claus v. Carnap-Bornheim, Sönke Hartz, Hans Joachim Kühn und Oliver Nakoinz: "Wrack 4 von Haithabu" (NAU 9, 2002; s. 95-98) Arkiveret 6. april 2017 hos Wayback Machine (tysk)
• Volker Hilberg: "Hedeby in Wulfstan's days: a Danish emporium of the Viking Age between East and West" (The western and central Baltic Sea Region, s. 79-102) (Webside ikke længere tilgængelig) (engelsk)
• Vincent Mom, Joachim Schultze, Sigrid Wrobel, Dieter Eckstein: "Allocating archaeological wood samples to a common source tree and its use for analyzing wooden settlement structures" (engelsk)
• Michael Müller- Wille: "Hedeby in Ohthere's time" (The western and central Baltic Sea Region, s. 157-167) (Webside ikke længere tilgængelig) (engelsk)
• Joachim Schultze: "Zur konstruktiven Entwicklung des frühstädtischen Hausbaus in Haithabu und Schleswig" (Webside ikke længere tilgængelig) (tysk)
• Heiko Steuer: "Der Handel der Wikingerzeit zwischen Nord- und Westeuropa aufgrund archäologischer Zeugnisse" (tysk)
• Heiko Steuer: "Zur ethnischen Gliederung der Bevölkerung von Haithabu anhand der Gräberfelder" (tysk)
• Hugo Yrwing: "En marinarkeolog om den tidiga frisisk-tyska Östersjöhandeln" (Fornvännen 84 (1989); s. 10-158) (svensk)

• Projektkontor Verdensarv Hedeby og Dannevirke Arkiveret 4. april 2015 hos Wayback Machine
• Vikingemuseum Hedeby (tysk)
• Vikingeskibsmuseet om Hedeby Arkiveret 29. december 2010 hos Wayback Machine (dansk)
• Billeder af Hedebymuseet på flickr
• Animation by Jesper Østergaard

v d r Vikingetid (793 til 1066) Vikingetidens Skandinavien Birka Danmarks forhistorie Handel Hedeby Jelling Kanhavekanalen Lejre Nordisk religion Kristendommens indførelse i Norden Kristendommens indførelse i Danmark Nordisk saga Ribe Ringborg Runesten Vikingerne Vikingeskib (rekonstruktioner) Árós (Århus) Vikingetidens udfarter Nordboerne Hertugdømmet Normandiet Landnam Færøerne Island Grønland Serkland Storbritannien Anglia Danelagen Dublin Isle of Man Mercia Skotland Wessex York Vinland Gardarige Væring Vikingetidens fæstningsanlæg Dannevirke Østervold (Dannevirke) Kovirke Aggersborg Trelleborg (ringborg) Trelleborg (Slagelse) Fyrkat Nonnebakken Trelleborg (Trelleborg) Borgeby Jomsborg Götavirke Borrering Trygge Slot Vikingetidens skriftlige kilder Brevis Historia Regum Dacie Ældre Edda Yngre Edda Færingesaga Gesta Danorum Landnámabók Lejrekrøniken Nestorkrøniken Ravnkel Frejsgodes Saga Roskildekrøniken Vita Ansgari Runesten Glavendrupstenen Gørlevstenene Hedeby-stenene Hærulfstenen Jellingstenene Rydsgårdstenen Sjellebrostenen Snoldelevstenen Søndre Vissing 1 Kunst i vikingetiden Broastil (Osebergstil) Berdalstil Borrestil Jellingstil Mammenstil Ringerikestil Urnesstil Danske konger Sigfred Godfred Hemming Sigurd Anulo Reginfred Harald Klak Horik 1. Horik 2. Bagsecg Sigfred Halvdan Helge Olaf Gurd Knud 1. Hardeknud Gnupa/Knud Sigtryg Gorm den Gamle Knud Danaást Harald Blåtand Toke Gormsen Svend Tveskæg Harald 2. Knud den Store Hardeknud Magnus den Gode Svend Estridsen Slag Krigsførelse og taktik Belejringen af Paris (845) Belejringen af Paris (885-86) Knud den Stores invasion af England Slaget ved Ashdown Slaget ved Assandun Slaget ved Barry Slaget ved Bauds Slaget ved Brissarthe Slaget ved Brunanburh Slaget ved Cathair Cuan Slaget ved Clontarf Slaget ved Confey Slaget ved Dollar Slaget ved Edington Slaget ved Epiphany Slaget ved Florvåg Slaget ved Fýrisvellir Slaget ved Glenmama Slaget ved Helgeå Slaget ved Hjörungavágr Slaget ved Islandbridge Slaget ved Largs Slaget ved London Bridge Slaget ved Luimech Slaget ved Mag Femen Slaget ved Maldon Slaget ved Renfrew Slaget ved Skyhill Slaget ved Stamford Bridge Slaget ved Strangford Lough Slaget ved Svold Slaget ved Sulcoit Slaget ved Tarbat Ness Slaget ved Tara Slaget ved Trans-la-Forêt Slaget ved York Vikingetogter i Rheinland Vikingetogtet mod Sevilla Rustning og våben Atgeir Daneøkse Hellebard Skjoldmø Skægøkse Store Hedenske Hær Vikingesværd (Ulfberht Ingelrii) Andre historiske personer Airdeconut Amlaíb Cenncairech Amlaíb Cuarán Amlaíb Conung Bagsecg Berle-Kari Birka kvindelige vikingkriger Bjørn (floruit 856–58) Bjørn Asbrandsson Bjørn Ragnarsson Jernside Bjarni Herjólfsson Egill Skallagrímsson Eohric of East Anglia Erik Blodøkse Erik den Røde Erik Ejegod Erik jarl Freydís Eiríksdóttir Freygeirr Garðar Svavarsson Godfrid Haraldsson Godfrid, hertug af Frisen Grímur Kamban Gudrid Thorbjørnsdatter Gudrum Gunnar fra Lidarende Guthred Hakon Rognvaldsson Håkon den Gode Håkon jarl Halfdan Hålegg Halfdan Ragnarsson Hagrold Harald Blåtand Harald Hårfager Harald Hårderåde Harald Hildetand Hastein Hemming Hrafna-Flóki Vilgerðarson Hvitserk Ingvar den vidfarne Ingólfur Arnarson Ivar Benløs Jomsvikinger Ketilsdóttir Ketill Fladnæse Ketil Þorkelsson Knud den Store Ladgerda Leif den Lykkelige Magnus Barfod Naddoddur Náttfari Olav Tryggvason Olav den Hellige Olav Hvide Oluf Skotkonung Orm Storolfsson Ottar fra Hålogaland Ottir Palnatoke Ragnar Ragnarsson Ragnhild Eriksdotter Ragnall ua Imair Regnar Lodbrog Raud den ramme Reginheri Rognvald Eysteinsson Rollo Rorik Rusla Snæfrithr Svásadottir Sigvald Jarl Sigurd Lodvesson Sigurd Orm-i-Øje Sigurd Ring Sitric Caech Skalla-Grímr Snorri Sturluson Steinunn Refsdóttir Styrbjørn den Stærke Svend Asleifsson Svend Tveskæg Þorbjörg Lítilvölva Torfinn Sigurdsson Rike Thorfinn Torf-Einarsson Thorkil den Høje Tore Hund Thorstein den Røde Tryggve Olavsson Turgesius Toke Gormsen Vagn Ågesen Veborg Ubbe Uí Ímair Unn den Dybtænkte Se også: Andre indgange til historien

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Hedeby