Heðin Zachariasen
Heðin S. Zachariasen (født 13. september 1959 på Streymnes) er en færøsk forretningsmand og politiker (FF).
Han var medlem af kommunalbstyrelsen i Hvalvík 1993–2004, viceborgmester 1993–1996 og borgmester 1997–2004.[1] Den 1. januar 2005 blev Hvalvík indlemmet i den nye kommune Sunda kommuna, hvor Zachariasen var borgmester 2005–2008. Han genopstillede ikke i 2008, og blev afløst af Kim Durhuus. I 2012 genopstillede Heðin Zachariassen dog, blev valgt til borgmester og opnåede genvalg som borgmester i 2016 for perioden 1. januar 2017 til 31. december 2020.
Zachariasen var indvalgt i Lagtinget fra Norðurstreymoy 2002–2008, og mødte fast som suppleant for Jørgen Niclasen i perioden 2008–2011. Zachariasen var indenrigsminister i Jóannes Eidesgaards første regering 2007–2008. Han møder som fast suppleant for Jørgen Niclasen fra 2019-2023.
Han har været arbejdsformand i det fælleskommunale renovationsselskab IRF,[1][2] og blev medejer og daglig leder ved glassfabrikken Atlanticpane i Kollafjørður i 2006.[3] I 2008 stiftede Zachariasen eget busselskab SP/F HZ Bussar, som blandt andet driver skolekørslen i Sunda kommuna og er del af et konsortium som driver bybusserne i Tórshavnar kommuna.[4] [5]
Referencer
- ^ a b Dahl, Árni (2002). "Ævisøgur". Løgtingið 150 – Hátíðarrit (færøsk). Vol. 2. Tórshavn: Løgtingið. s. 362. ISBN 99918-966-5-1.
- ^ "Heðin í landsstýrið" (færøsk). Sunda kommuna. 23. november 2007. Arkiveret fra originalen 17. august 2012. Hentet 15. juni 2015.
- ^ "Um okkum" (færøsk). Atlanticpane. Hentet 21. november 2012.
- ^ "SP/F HZ BUSSAR" (færøsk). Business-line. Arkiveret fra originalen 8. december 2017. Hentet 7. december 2017.
- ^ "Skúlabarnakoyring og bussleið í Sunda kommunu" (færøsk). Sunda kommuna. Arkiveret fra originalen 7. december 2017. Hentet 7. december 2017.
|