Havtorn (art)

Havtorn
(c) Sten, CC BY-SA 3.0 Hunplante med modne bær set på Skagens Gren.
Videnskabelig klassifikation
Rige	Plantae (Planter)
Division	Magnoliophyta (Dækfrøede planter)
Klasse	Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden	Rosales (Rosen-ordenen)
Familie	Elaeagnaceae (Sølvblad-familien)
Slægt	Hippophaë (Havtorn)
Art	H. rhamnoides
Videnskabeligt artsnavn
Hippophaë rhamnoides ssp. rhamnoides L.
Hjælp til læsning af taksobokse

Havtorn (Hippophaë rhamnoides ssp. rhamnoides) er en op til 6 meter høj busk, der vokser i kystnære områder i det nordvestlige Europa inklusive Danmark. Andre underarter af havtorn er udbredt i Centralasien, Himalaya, Tibet og Kina. Busken bærer om efteråret og ud på vinteren gule eller orangerøde frugter. Smagen er særpræget og syrlig, men ikke besk. Havtorn kaldes også sandtorn, klittorn, klittjørn eller havtidsel.

Beskrivelse

Havtorn er en løvfældende busk med en åben og opret, stiv vækstform. Alle skud bærer talrige grentorne. Barken er først brun og håret. Senere bliver den grå med bronzefarvede hår, og til sidst kan gamle grene skalle af i smalle strimler. Knopperne er spredte, bronzebrune og ganske små. Hanlige buske bærer desuden knopper med hanlige blomsteranlæg, og de er tætsiddende, tykke og bronzegyldne.

Bladene er linje- eller lancetformede med hel rand. Oversiden er grågrøn og spredt behåret, mens undersiden er sølvhvid og meget tæt håret. Havtorn blomstrer og bestøves i april-maj. Fra juni kan man se anlæg til de kommende bær på hun busken. I løbet af de kommende måneder vokser havtornbærrene. Først er de grønne og siden, når de modnes bliver de gule eller orange. De er modne til høst fra midten af august og frem til slut september, alt afhængig af sorten og vejret. Smagen er dejlig syrlig med et eksotisk præg, men ikke besk. Frøene spirer villigt.

Rodnettet består af tykke, svagt forgrenede rødder, der ligger lige under jordoverfladen, eller som går dybt ned. Sandtorn sætter masser af rodskud. Busken omsætter luftens kvælstof (N) til brugbare forbindelser ved hjælp af nogle strålesvampe i knolde på rødderne.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 5 x 3 m (25 x 20 cm/år), men planter fra danske frøkilder er knapt så høje og meget mere brede.

Voksested

Busken vokser på helt skyggefri jord med et højt kalkindhold. Under disse forhold kan den både være pionérplante og danne krat eller skovbryn. I Danmark findes havtorn vildtvoksende på skrænter og i klitter med fuld sol.

Havtorn findes i flere typer, f.eks. en lav NV-dansk og en højere SØ-dansk busk, begge med mange og lange torne. Den er meget lyskrævende og særlig velegnet til vindudsatte kystzoner. Tåler saltholdig luft. Havtorn kan gro næsten overalt, også i sand og grus. Nogle typer sætter mange rodskud.

Anvendelse

Bærrene ædes af mange fuglearter, herunder fasan. Busken kan bruges i læhegn, vildtremiser eller som skræntsikring på løs og sandet jord. Havtorn er også en yndet ingrediens i kryddersnaps.

Den tåler beskæring godt.

Sorter

• Askola
• Frugana
• Habego
• Sirola

Planteformering

Havtorn kan formeres via frø, rodskud, hårde eller bløde stiklinger^[1]

Kilder

• Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 87-02-11219-1.
• Træer og buske til skovbryn, læhegn og vildtplantninger Arkiveret 18. juni 2003 hos Wayback Machine
• Sten Porse: Plantebeskrivelser, DCJ 2003 (CD-Rom).

Noter

Eksterne henvisninger

Søsterprojekter med yderligere information: Billeder og medier fra Wikimedia Commons Taksonomi fra Wikispecies

Portal:Botanik

• Arne og Anna-Lena Anderberg: Den virtuella floran, Naturhistoriska riksmuseet (svensk)
• Naturbasen - Billeder og udbredelse i Danmark af Havtorn (art)