Havkrybdyr
Havkrybdyr er udviklet fra landdyr, der sekundært er blevet tilpasset til et marint miljø.
De tidligste havkrybdyr opstod i Perm i slutningen af Palæozoikum. I løbet af Mesozoikum blev mange grupper af krybdyr tilpasset til livet i havet, herunder ichthyosaurer, plesiosaurer, placodonter og mosasaurer.
Efter den store masseuddøen ved Kridt-Palæogen-grænsen blev havkrybdyrene mindre talrige. Nulevende havkrybdyr omfatter havleguaner, havslanger, havskildpadder og nogle arter af krokodiller.
Nogle havkrybdyr, som fx ichthyosaurer og mosasaurer, vovede sig ikke op på det tørre land og fødte deres unger i havet. Andre, såsom havskildpadder og deltakrokodiller, vender tilbage til kysten for at lægge deres æg.
Klassifikation
Anapsida
- Skildpadder (Testudines)
- eksempler: læderskildpadder, suppeskildpadder.
- Archelon †
Diapsida
- Lepidosauria
- Archosauria
- Deltakrokodille
- Havkrokodiller †
- Tanystropheus †
Euryapsida
- Plesiosaurus † (svaneøgler)
- Elasmosaurus †
- Pliosauroidea † (korthalsede svaneøgler)
- Ichthyosaurus † (hvaløgler)
- Cymbospondylus †
- Ophthalmosaurus †
Se også
Kilder
- Michael J. Benton: Vertebrate Palaeontology, 1990, HarperCollins Academic, ISBN 0-00-302092-4
- Jørn Madsen: Livets Udvikling, 2006, Gyldendal, ISBN 87-02-03562-6
Spire Denne artikel om biologi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Emmanuel Boutet, Licens: CC BY-SA 2.5
A black bee (Apis mellifera mellifera.
Forfatter/Opretter: Creator:Dmitry Bogdanov, Licens: CC BY 3.0
Plesiosaurus dolichodeirus