Havets søn

Havets søn
Overblik
GenreRomantisk film,
melodrama,
spekulativ fiktionsfilm,
science fiction-film,
film baseret på romaner Rediger på Wikidata
Instrueret afGennadij Kasanskij,
Vladimir Tjebotarjov Rediger på Wikidata
Manuskript afAleksej Kapler,
Akiba Golburt,
Aleksandr Ksenofontov Rediger på Wikidata
Baseret påTsjelovek-amfibija[1] Rediger på Wikidata
MedvirkendeNikolai Simonov,
Mikhail Kozakov,
Anastasija Vertinskaja,
Vladlen Davydov,
Vladimir Korenev,
Nikolaj Kuzmin,
Anatolij Smiranin Rediger på Wikidata
FotograferingEduard Rozovskij Rediger på Wikidata
Musik afAndrej Petrov Rediger på Wikidata
DistributørNetflix Rediger på Wikidata
Udgivelsesdato1961,
3. januar 1962 Rediger på Wikidata
Censur11 år Tilladt for børn over 11 år
Længde100 min. Rediger på Wikidata
OprindelseslandSovjetunionen Rediger på Wikidata
SprogRussisk Rediger på Wikidata
Links
på IMDb Rediger på Wikidata
i DFI's filmdatabase Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Havets søn (russisk: Человек-амфибия, translit.: Tjelovek-amfibija (da: Amfibiemanden)) er en sovjetisk romantisk science fiction-film fra 1962 produceret af Lenfilm og instrueret af Vladimir Tjebotarjov og Gennadij Kasanskij. Filmens hovedroller spilles af Vladimir Korenev og Anastasija Vertinskaja.[2][3]

Filmen er baseret på Aleksandr Beljajevs roman Tjelovek-amfibija (da: Amfibiemanden) fra 1928 og fokuserer på myten om en ung mand Ikhtiandr (fra græsk: fisk + mand), der fik indopereret evnen til at ånde under vand.

Filmen solgte i Sovjetunionen i 1962 65,5 millioner biletter og blev den mest sete film det år.[4] Filmen har senere solgt over 100 millioner biletter efter genudgivelser[5] hvilket var den bedste sælgende sovjetiske film nogensinde, indtil den blev overgået af Kalina krasnaja (da.: Røde hyldebær) i 1974.[6]

Filmen havde dansk biografpremiere i Aalborg i biografen Fotorame den 9. september 1963 og fik repremiere i København i Kino Kosmos i 1977.[7]

Handling

Kostumet til "amfibiemanden" udstillet på Lenfilms museum i Sankt Petersborg

Filmen foregår i en havneby i Argentina (filmen er optaget i Baku i Aserbajdsjanske SSR[8])), hvor en gruppe perlefiskere holder til. Hovedpersonen er adopteret søn af en læge/videnskabsmand, der engang i fortiden måtte implantere gæller i drengen for at redde hans liv. Drengen er således i stand til at leve under vand, men han skal holde sin hemmelighed skjult.

Drengen bliver forelsket i en perlefiskers smukke datter og hans hemmelighed bliver opdaget, og pigens mand, Pedro (spillet af Mikhail Kozakov), forsøger at udnytte Ikhtiandrs evne til at finde perler. Da han holdes fanget under vand i en længere periode, ødelægges hans evne til at trække vejret over vandet, og han må derfor leve i havet. Selvom han slipper fri, et de elskende permanent adskilt fra hinanden.

Selvom det overordnede tema i romanen er en tragedie om tabt kærlighed som i Romeo og Julie, har filmen et betydeligt fokus på grådighed og kommerciel udnyttelse (udøvet af de perle-grådige fiskere), muligvis under indflydelse af socialistisk realisme.[9]

Medvirkende

Visninger i Vesten

Filmen blev kortvarigt vist i Danmark, men fik ikke stort vestligt publikum ved sin udgivelse, men har siden udviklet sig til en kultfilm.[10][11] Den amerikanske Hollywood-instruktør Quentin Tarantino har kaldt filmen en af hans russiske favoritfilm og fortalte, at han flere gange så Amphibian Man (filmens amerikanske titel), da den blev vist på amerikanske tv-kanaler i 1970'erne.[12]

Den Oscarvindende Hollywood-film fra 2017, The Shape of Water, er blevet beskyldt for at være et plagiat af Amphibian Man.[13][14][15] Indie Cinema Magazine bemærkede, at de har samme handling, navnet "Amphibian Man" anvendes i begge film, der begge foregår i 1962.[13]

Referencer

  1. ^ Navnet er anført på bokmål og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  2. ^ Пенопластовые акулы, реальный риск и отсылки к Голливуду: как снимался фильм «Человек-амфибия»
  3. ^ Человек-амфибия
  4. ^ Sergej Kudrjavtjov (4. juli 2006). "Отечественные фильмы в советском кинопрокате". Hentet 11. december 2018.
  5. ^ "How film flourished in the USSR". Humanities Division. University of Oxford. 6. december 2017. Hentet 3. februar 2019.
  6. ^ Interview med Boris Pavlenok, vicedirektør i USSR's GosKino
  7. ^ Liste over danske biografpremierer, biografmuseet.dk
  8. ^ Гизельдонское ущелье — Центральный Кавказ Arkiveret 4. marts 2016 hos Wayback Machine
  9. ^ Новости NEWSru.com :: 45 лет назад на киноэкраны вышел «Человек-амфибия», собравший 60 млн зрителей (russisk)
  10. ^ "Человек-амфибия". Arkiveret fra originalen 8. maj 2012. Hentet 15. maj 2012.
  11. ^ Шахназаров 2000.
  12. ^ Berkhead, Samantha (8. august 2019). "Tarantino 'Shocked By Moscow' in First Visit to Russia Since 2004". The Moscow Times. Hentet 28. august 2019.
  13. ^ a b "The Shape of Water - Review: The Shape of Plagiarism of director Guillermo del Toro". Indie Cinema Magazine. 22. januar 2018. Hentet 28. august 2019.
  14. ^ "Does a Movie Need to Have an Original Plot to Be Good?". Times of San Diego. 4. februar 2018. Hentet 28. august 2019.
  15. ^ Islam, Kaji Enamul (6. april 2018). "How The Shape Of Water End Up Like A Good Movie Not A Great One". Medium. Hentet 28. august 2019.

Eksterne henvisninger

SovjetiskSpire
Denne artikel om sovjetisk film er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Film

Medier brugt på denne side

Soviet Union film clapperboard.svg
Forfatter/Opretter: , Licens: LGPL
From GNOME version of Nuvola. May be included in the PNG version under Nuvola/apps. Edited for easier deriving.
Video-x-generic.svg
Generic Video: video, audio, multimedia, movie.
0790. St. Petersburg. Film Studio "Lenfilm".jpg
Forfatter/Opretter: GAlexandrova, Licens: CC BY-SA 4.0
Exhibits of the film studio "Lenfilm": Kamennoostrovsky Avenue, 10-12. Petrogradsky district, St. Petersburg
Medierådet For ages 11 and up (Tilladt for børn over 11 år).svg
Approval of the film for admittance of children from the age of 11