Marinbiologi
Marinbiologi er den videnskabelige forskning af liv (organismer) i havet eller andre marine eller brakvandsområder. Marinbiologi adskiller sig fra marinøkologi, idet marinøkologi fokuserer på, hvordan organismer interagerer med hinanden og omgivelserne – og biologi er forskning i organismer selv.
Marint liv er en stor resurse af mad, medicin[kilde mangler] og råmaterialer og er rekreation og turisme over hele verden. Fundamentalt hjælper det marine liv med at bestemme vores planets natur. Marine organismer bidrager betydeligt til iltkredsløbet og er involveret i reguleringen af jordens klima.[1] Kystlinjer er delvis formet og beskyttet af marint liv – og nogle marine organismer hjælper endda med at danne nyt land.[2]
Marinbiologi dækker bredt, fra det mikroskopiske og det meste zooplankton og phytoplankton til de store cetacea (hvaler), som kan blive op til 30 meter lange.
Habitater undersøgt af marinbiologi omfatter alt fra lave vandoverflader, hvor organismer og abiotiske emner kan blive fanget i overfladespænding mellem havet og atmosfæren, til dybderne af oceangravene, nogle er 10.000 meter eller mere under havoverfladen. Marinbiologi studerer habitater som koralrev, kelpskove, tidevandssøer, mudder-, sand- og klippehavbunde – og det åbne ocean zone, hvor faste objekter er sjældne og vandoverfladen er den eneste synlige afgrænsning.
Underfelter
Det marine økosystem er stort, og derfor er der mange underfelter af marinbiologi. Det fleste udforsker specifikke dyregrupper som phykologi, Hvirvelløst dyrezoologi og ichthyologi.
Andre underfelter udforsker de fysiske effekter af vedvarende nedsænkning i saltvand og verdenshavet generelt, tilpasning til et saltholdigt miljø og effekterne ved ændring af marint liv. Et underfelt af marinbiologi udforsker sammenhængen mellem havene og havliv - og global opvarmning og miljøemner som carbondioxid-koncentrationændring.
Relaterede felter
Marinbiologi er en gren af oceanografi og er tæt forbundet til biologi. Marinbiologi omfatter mange ideer fra økologi. Fiskerividenskab og marinkonservation kan opfattes som delvise sideskud af marinbiologi (såvel som miljøstudier).
Kilder/referencer
- ^ Foley, Jonathan A.; Taylor, Karl E.; Ghan, Steven J. (1991). "Planktonic dimethylsulfide and cloud albedo: An estimate of the feedback response". Climatic Change. 18 (1): 1. doi:10.1007/BF00142502.
{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link) - ^ Sousa, Wayne P (1986) [1985]. "7, Disturbance and Patch Dynamics on Rocky Intertidal Shores". The Ecology of Natural Disturbance and Patch Dynamics. eds. Steward T. A. Pickett & P. S. White. Academic Press. ISBN 0125545215.
 | Spire Denne artikel om biologi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
|
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Emmanuel Boutet, Licens: CC BY-SA 2.5
A black bee (Apis mellifera mellifera.
NASA created these two images to exhibit high-resolution global composites of Moderate Resolution Imaging Spectroradiometer (MODIS) data. The land surface data were acquired from June through September of 2001. The clouds were acquired on two separate days--July 29, 2001, for the northern hemisphere and November 16, 2001 for the southern hemisphere. The images were rendered in Electric Image and composited in Adobe Photoshop in late January, 2002.
For more information and access to high resolution texture maps, visit: The Blue Marble
Western Hemisphere (2048 by 2048 JPEG)
Eastern Hemisphere (2048 by 2048 JPEG)
Originally uploaded to english wikipedia 14 March 2004 by Seth Ilys.
